BLOG 8


Forrige side: Rebetika Næste side: Mens vi venter på barbarerne

Ord med fælles protoindoeuropæisk (PIE) rod/ordstamme


Sprogene i tabellen:
▪ dansk (oldnordisk), græsk (og/eller oldgræsk), evt. latin:

Forholdsord og udråbsord:
▪ af (af), από(=fra), ab(=fra)
▪ efter (eptir), απώτερος(=fjernere)
▪ for (fyri(=for, foran)), προ, pro
▪ i (í), εν, in
▪ med (með), μετά(=senere) (<μετά(=hen til, blandt, efter, senere end, på den anden side))
▪ nej (né(=ikke)), (νη-), ne(=ikke)
▪ nu (nú), νυν, nunc
▪ om (um, umb), αμφί- (<ἀμφί(=om, omkring)), ambio(=gå rundt om)
▪ op (upp), υπό (<ὑπό)(=under), sub(=under, opad)
▪ over (yfir), υπέρ (<ὑπέρ), super
▪ (ak og) ve (vei), αι, vae

Talord:
▪ en (einn), (οἶος(=kun, enkelt)) [ένας/μια har en anden rod og er beslægtet med det danske ord 'samme'], unus(=en, enkelt)
▪ to (tvá), δύο, duo
▪ tre (þrír), τρεις, tres
▪ fire (fjórir), τέσσερις (<τέσσαρες), quattuor
▪ fem (fimm), πέντε, quinque
▪ seks (sex), έξι (<ἕξ), sex
▪ syv (sjau), εφτά (<ἑπτά), septem
▪ otte (átta), οκτώ, octo
▪ ni (níu), εννέα, novem
▪ ti (tíu), δέκα, decem
▪ hundrede (hundrað), εκατό (<ἑκατόν), centum

Stedord:
▪ du (þu), συ (dorisk τυ), tu
▪ han (hánn), εκείνος (=den dér, hin), cis(=på denne side)
▪ jeg (ek), εγώ, ego
▪ mig (mik), με, mē

Navneord:
l ▪ ager (akr), αγρός(=mark), ager
▪ aks (ax), άχνη(=pudder) (<ἄχνη(=avner, skum)), acus(=nål, avner)
▪ aksel (öxl), άξονας(<ἄξων), axis
▪ alen (áln), ωλένη(=albue), ulna(=albue, underarm)
▪ and (önd), (νήσσα), anas
▪ angel (öngull)(=medekrog), άγκιστρο, uncus(=krog, hage)
▪ ard (arðr), άροτρο(=plov), aratrum(=plov)
▪ ars(=bagdel) (ars), ουρά(=hale)
▪ arv (arfr), ορφανός(=forældreløs), orbus(=berøvet, forældre-, barnløs)
▪ bjælke (bjalki), φάλαγγα (<φάλαγξ)(=kampopstilling), fulcio(=understøtte, befæste)
▪ blad (blað), se ▪ blomst
▪ blomst (blómi), φύλλο(=blad), folium(=blad) flos(=blomst)
▪ bο (bú), φύση (<φύσις)(=natur), futūrus(=fremtidig)
▪ bοv (bógr), πήχης (<πῆχυς)(=underarm)
▪ broder (bróðir), (φράτηρ), frāter
▪ bryn(øjen-) (brún), φρύδι (<οφρύς)
▪ brønd (brunnr), φρέαρ(=brønd, havdyb), ferveo(=syde, koge)
▪ bul (boli(=tyr)), φαλλός(=penis), follis(=lædersæk, blæsebælg)
▪ bund (botn), πυθμένας (<πυθμήν), fundus
▪ bøg (bók), φηγός, fagus
▪ bøn (bœn), φωνή(=stemme), for(=taler, siger)
▪ bønne (baun), φακός(=linse), faba(=bønne)
▪ bål (bál), φλέγω(=brænde med flamme) (φαλός(=strålende)), fulica(=blishøne)
▪ datter (dóttir), θυγατέρα (<θυγάτηρ)
▪ dej (deig), τείχος(=mur), fingo(=forme)
▪ dom (dómr), θωμός(=bunke, stabel)
▪ drossel (þröstr), στρουθί (<στρουθός)(=spurv), turdus(=kramsfugl, drossel)
▪ duft (dupt(=støv)), θυμός(=lidenskab), fumus(=røg)
▪ dør (dyrr), θύρα, foris
▪ dåd (dáð), θέση (<θέσις)(=stilling), facio(=gøre)
▪ edder (eitr(=gift)), οίδημα(=hævelse) (<οιδώ(=svulme)), aemidus(=hævet)
▪ elv (elfr), (αλφός(=hvidlig hudfarve ved spedalskhed)), albus(=hvid)
▪ eng (eng), αγκώνας(=albue) (<αγκών(=krumning, bøjning)), ancrae(=dal, slugt)
▪ evne (efni(=emne, virksomhed)), (όμπνη(=næring)), opus(=arbejde, værk)
▪ fader (faðir), πατέρας (<πατήρ), pater
▪ fjed (fet(=skridt)), se ▪ fod
▪ fjer (fjöðr), φτερό (<πτερόν)(=fjer, vinge), penna(=fjer, vinge)
▪ flod (flóð), πλοίο(=skib), pluvius(=regn)
▪ fod (fótr), πόδι (<πόδιον(<πούς)), pedis (<pes)
▪ foder (fóðr), ποιμένας (<ποιμήν)(=hyrde), pastor(=hyrde)
▪ folk (folk), πλήθος(=mængde), plebs(=folkemængde)
▪ fyr (fúrr), πυρά(=bål) (< πῦρ(=ild))
▪ fæ (fé), (πέκω(=afklippe)), pecus(=får)
▪ galde (gall), χολή(=galde), fel(=galde)
▪ garn (garn<görn(=tarm)), χορδή(=streng), hernia(=brok)
▪ gat (gat(=hul, åbning)), χέζω(=skide)
▪ gavl (gafl), κεφαλή(=hoved, top)
▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam)), χειμώνας (<χεῖμα(=vinter)), hiems(=vinter)
▪ gom [overleveret i 'brudgom'] (gumi(=mand, jordboer)), χθόνιος(=underjordisk, fra dødsriget) (<χθών(=jord)), homo(=menneske) humus(=jord)
▪ grime (gríma(=ansigtsmaske)), Χριστός(=Den salvede) χρίζω(=kåre, udnævne, hvidte) (<χρίω(=salve, farve))
▪ gryde (grýta), χρώμα(=farve) (<χρώς(=hud, hudfarve))
▪ gælle (gjölnar), χείλος(=læbe)
▪ gård (gardr<gerði(=gærde)), χορτάρι(=græs)(<χόρτος(=indhegning, græs)), hortus(=have)
▪ gås (gás), χήνα (<χην), anser
▪ had (hatr), (κήδος(=sorg)), odi
▪ halm (halmr), καλάμι (<κάλαμος)(=strå, halm), culmus(=strå)
▪ hammer (hamarr(=sten, klippe)), άκμων(=ambolt)
▪ hane (hani), (καναχέω(=larme)), cano(=synge)
▪ hassel (hasl), (κόρυλος(=hassel))
▪ hest (hestr), κηκίδα(=galle, plantesvulst) (<κηκίω(=sprudler frem))
▪ hi (hið), κοιμάμαι(=sove) (<κοιμάω(=lægge til at sove)), cunae(=vugge, rede)
▪ hjem (heimr), κείτομαι(=ligge) (< κεῖμαι(=ligge, være)) κώμη(=landsby)), civis(=borger)
▪ hjerne (hjarni), (κάρα, κρανίον), cerebrum
▪ hjerte (hjarta), καρδιά (<καρδία), cor
▪ hjort (hjötr), κερατάς(=hanrej, idiot) (<κέρας(=horn)), cervus(=hjort)
▪ hjul (hjól), κύκλος(=rundkreds), colus(=håndten til spinding)
▪ holm (holmr), κολοφών(ας)(=top) (κολώνη(=bakke)), collis(=høj, bakke)
▪ holt (holt(=lille skov)), κλάδος(=gren)
▪ horn (horn), κέρατο (<κέρας), cornu
▪ hud (húð), κύτος(=lastrum) (<κύτος(=hulning, hylster)), cutis(=hud)
▪ hund (hundr), κύων, canis
▪ hvalp (hvelpr), σκύλος(=hund) (<σκύλαξ(=hundehvalp))
▪ hverv (hvarf(=vending, forsvinden)), καρπός(=håndled)
▪ hvælv (hvalf(=hvælving)), κόλπος(=bugt), (ital.<gr.) golfo(=bugt)
▪ i går (i gær), χτες (<χθες), heri
▪ igel (igull)(=pindsvin), εχίνος(=søpindsvin)
▪ ister (istr), εντόσθια(=indvolde), intestina(=indvolde)
▪ kam (kambr), γόμφος(=nagle, pløk), gemma(=knop, ædelsten)
▪ karl (karl), γέρος(=gammel) (<γέρων(=olding))
▪ kind (kinn), γενειάδα(=kindskæg) (<γένυς(=kæbe, hage)), gena(=kind)
▪ klæg(=leret dynd, stikflue) (kleggi(=stikflue)), γλοιώδης(=klæbrig, fedtet) (<γλοιός(=klæbrig, fugtig)), glūten(=lim)
▪ knap (knappr(=knap, noget sammenhobet)), κάμπτω (<κάμπτω, γνάμπτω)(=bøje)
▪ knæ (kne), γόνυ, genu
▪ ko, kvie (kýr, kvíga), βόδι (<βους), bos
▪ kone (kona), γυναίκα (<γυνή)
▪ kræs (krás), γαστρο- (<γαστήρ(=mave)<γράω(=gnave, æde)), gramen(=græs, foder)
▪ kule (kúla), (γύαλον(=hule, dal)), vola(=den hule hånd)
▪ kværk (kverk(=strube)), βάραθρο(=afgrund) (<βάραθρον(=svælg)), vorāgo(=svælg, afgrund)
▪ kværn (kvern), βαρύς(=tung) βάρος(=vægt), gravis(=tung)
▪ køn (kyn), γένος(=slægt), genus(=fødsel, afkom)
▪ kåd (kátr), (γηθέω(=glæde sig)), gaudeo(=glæde sig)
▪ lap (leppr, lafa(=dingle)), λοβός(=lap, øreflip), lapsus(=fald)
▪ le (lé), λύνω (<λύω)(=løsne, slippe fri), luo(=lide straf)
▪ li(=skråning) (hlið), κλίση(=hældning) κλίνη(=seng) (κλίτος(=bjergskråning)), clivus(=skråning)<θbr/> ▪ lim (lím)(=kalk), λίμνη(=sø), līmus(=dynd, ler, snavs)
▪ lin (lin)(=hør), λινάρι (<λίνον), linum
▪ lud (lauðr), λούζω(=vaske sig) (<λούω(=vaske, bade)), lavo(=vaske)
▪ lue (leygr), λευκός(=lys, hvid), lux(=lys)
▪ lyd (hljóð), (κλέος(=ry) κλυτός(=berømt)), clueō(=hedde, anses for)
▪ lys (ljós), λύχνος(=lygte), luna(=måne)
▪ læge (læknir), λέω(=sige, kalde, synes, betyde) (<λέγω(=udvælge, tælle, sige, byde, kalde, agte)), lego(=samle, udvælge, læse)
▪ løn (laun), απολαύω(=nyde) (<λεία(=krigsbytte)), lucrum(=gevinst)
▪ mad (matr), μαδώ(=plukke fjer, falde af), madeo(=være våd)
▪ minde (minni), se ▪ monne
▪ mjød (mjöðr), μέθη(=beruselse) (<μέθυ(=vin)), medus
▪ mod(gl.,~ty. müde) (móðr(=mat, træt)), (μώλος(=møje, kamp)), mōles(=tung masse)
▪ moder (móðir), μητέρα (<μήτηρ), māter
▪ monne(=kunne tænkes) (munu), μένος(=raseri) (<μένος(=sind, vrede, åndskraft)), mēns(=sind, tanke)
▪ mug (mugga), μύκητας (<μύκης)(=svamp), mucor(=skimmel)
▪ mus (mús), μυς, mus
▪ myg (mý), μύγα (<μυία)(=flue), musca(=flue)
▪ myre (maurr), μυρμήγκι (<μύρμηξ), formica
▪ mælk (mjolk), se ▪ malke
▪ møde (mæða(=besvær, møje)), se ▪ mod
▪ mål (mál), μέτρο (<μέτρον)(=mål), metiri(=måle)
▪ måne (máni), μήνας(=måned), mensis(=måned)
▪ måned (mánaðr), se ▪ måne
▪ nat (nátt), νύχτα (<νυξ), nox
▪ nav (nöf), se ▪ navle
▪ navle (nafli), ομφαλός, umbilicus
▪ navn (nafn), όνομα, nōmen
▪ negl (nagl), νύχι(=negl) (<όνυξ(=negl, klo)), unguis(=negl, klo, hov)
▪ nyre (nýra), νεφρός(=nyre), nefrones(=testikel)
▪ nøkke (nykr(=vandåndl)), νιπτήρας(=vaskekumme) νίβω (<νίζω)(=vaske)
▪ nål (nál), νήθω(<νέω)(=spinde), neo(=spinde)
▪ odder (otr), (ὕδρα)(=vandlevende slange), lutra
▪ ord (orð), ρήμα(=verbum) (<εἴρω(=sige)), verbum
▪ orm (ormr), (ρόμος(=træorm [borebillelarve, kun overleveret i én oldgræsk tekst])), vermis(=orm)
▪ ravn (hrafn), κοράκι (<κόραξ(=ravn)), corvus(=ravn)
▪ rev (rif(=ribben)), οροφή(=loft, tag)
▪ rod (rót), ριζα, radix
▪ rune (rún(=skjult tale)), ωρυγή(=skrigen, brølen), rūmor(=støj, rygte)
▪ sag (sök), se ▪ søge
▪ sand (sandr), άμμος (< ἄμᾰθος)(=sand), sabulum(=groft sand, grus)
▪ salt (salt), αλάτι (<ἅλς), sal
▪ sejr (sigr), έχω (<ἔχω(=holde, besidde))
▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, telefon på islandsk!)), ιμάντας(=drivrem) (<ἱμάς(=læderrem))
▪ skaft (skapt), σκήπτρο(=scepter) (<σκήπτρον(=stav)), scapus
▪ skarn (skarn), σκατό(=lort) (<σκῶρ(=skarn))
▪ smed (smiðr), σμίλη(=mejsel, stemmejern)
▪ smør (smjör), σμύριδα (σμύρις)(=smergel)
▪ snare (snara), νάρκη(=sløvhed, bedøvelse)
▪ sne (snjór), νιφάδα (<νιφάς), nix
▪ so (sýr), (ὕς(=svin)), sus(=svin)
▪ sol (sól), ήλιος (<ἥλιος), sol
▪ sold (sáld), ηθμός(=si, sold)
▪ spyd (spjót), σπεύδω(=skynde sig)
▪ stad(=sted) (staðr), se ▪ stå
▪ stald (stallr), στέλνω(=sende) στολή(=uniform, udrustning) (<στέλλω(=udruste, sende)), locus(=sted)
▪ stav (stafr), σταφύλι(=drue) (<σταφυλή(=vinstok, drueklase))
▪ sten (steinn), (στέαρ(=talg)), stilla(=dråbe)
▪ stjerne (stjarna), αστέρι (<αστήρ), stella
▪ streng (strengr), στραγγαλίζω(=kvæle) (<στραγγάλη(=snor, strikke)), stringo(=snøre)
▪ strøm (straumr), ρεύμα(=strøm) (<ῥέω(=strømme)), serum(=valle)
▪ strå (strá), στρώμα(=madras) (<στρῶμα(=leje, strøelse)), stramen(=strå, strøelse)
▪ stub (stubbr), τύπος(=type, form) (<τύπτω(=slå)), stupeo(=studse)
▪ sved (sveiti), ιδρώτας(<ἱδρώς), sudor
▪ sæd (siðr), ήθος(=moral, skik)
▪ sæl (selr), έλκω(=tiltrække) (<ἕλκω(=slæbe)), sulco(=pløje) [etymologi usikker, muligvis låneord fra ukendt nordvesteuropæisk sprog]
▪ søle (no. søyla), ύλη(=stof, materiale) (< ὕλη(=naturskov)), silva(=skov)
▪ søn (sonr), γιος (<υἱός)
▪ søvn (svefn), ύπνος (<ὕπνος), somnus
▪ tag (þak), se ▪ tække
▪ tand (tönn), δόντι (οδούς), dentis
▪ tang (töng), δαγκώνω (<δάκνω)(=bide)
▪ tarm (þarmr), τόρμος(=fer [på bræt], pin [elektronisk kontakt]) (<τόρμος(=fordybning, hul))
▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse)), τέχνη(=kunst, håndværk) (<τέκτων(=tømrer, snedker)), texo(=væve)
▪ tid (tíð), δήμος(=kommune) (<δήμος(=område, folk i et område))
▪ tjur (þiðurr), (τετράων)
▪ toft(=tomt) (topt(=grund til bygning)), δάπεδο(=gulv, husgrund) (<δόμος (se ▪ tømmer) + πούς (se ▪ fod))
▪ told(åre-) (þollr), τύλος(=hård hud, callus) (<τύλος(=knyst, nagle af træ))
▪ trane (trana), γερανός, grus
▪ tro (trú), se ▪ træ
▪ trug (trog), se ▪ træ
▪ tryg (tryggr), se ▪ træ
▪ træ (tré), δρυς(=egetræ), durus(=hård)
▪ trævl (trefill), δρέπω(=skære af, høste)
▪ tråd (þráðr), τρίβω(=gnide) (τείρω(=slide, pine)), tero(=gnide, rive)
▪ tyr (þjórr), ταύρος, taurus
▪ Tyr (Týr), Δίας (<Ζεύς/Δεύς) [θεός(=gud) har en anden rod og er beslægtet med låneordene 'fest' og 'ferie'], deus(=gud)
▪ tømmer (timbr), δόμος(=bygning), domus(=hus)
▪ tå (tá), se ▪ te
▪ tåre (tár), δάκρυ, lacrima
▪ uld (ull), (λήνος), lana
▪ ulv (úlfr), λύκος, lupus
▪ vand (vatn), ύδωρ (<ὕδωρ), unda(=bølge)
▪ vejr (veðr), έτος(=år), vetus(=gammel)
▪ vrang (rangr), se ▪ orm
▪ vrist (rist), se ▪ orm
▪ værk (verk), έργο(=arbejde, værk), urgeo(=trykke, skubbe)
▪ vår (vár), έαρ, ver
▪ yver (júgr), (ούθαρ), uber
▪ æg (egg), αβγό (<ᾠόν) [τὰ ᾠά > αβγά > αβγό], ovum
▪ æg (egg), ακίδα(=spids) οξύς(=sur, skarp), acies(=æg, spids) acidus(=sur, skarp)
▪ ært (ert), ρόβι (<όροβος), ervum
▪ øje (auga), μάτι (<ὄμμα(=øje)) όψη(=udseende, henblik) (<ὤψ(=øje)), oculus(=øje)
▪ økse (öx), αξίνα(=hakke) (<αξίνη(=økse)), ascia
▪ øre (eyra), αφτί (<οὖς(=øre)), auris(=øre)
▪ ørn (ari, örn), όρνις(=fugl)
▪ øst (austr), ηώς(=morgenrøde), aurora(=morgengry)
▪ åg (ok), ζυγός, iugum
▪ ånde (anda), άνεμος(=vind), animus
▪ år (ár), ώρα (<ὥρα)(=time, tidspunkt), hornus(=fra i år)
▪ åre (æðr), (ήτορ(=hjerte), ήτρον(=underliv)), uterus
▪ ås (áss), ώμος(=skulder), (h)umerus(=skulder)

Udsagnsord:
▪ age (aka(=flytte, køre)), άγω(=føre, lede), ago(=drive, føre, gøre)
▪ angre (angra(=fortrædige)), αγχώνω(=gøre nervøs, stresse) (< ἄγχω(=trykke, kvæle)), ango(=trykke, kvæle)
▪ binde (binda), πεθερός (<πενθερός)(=svigerfar, "bundet ved ægteskab"), funis(=reb, tov)
▪ bo (bua), φύομαι(=vokse, gro), fuī(=jeg har været)
▪ bore (bora), φαράγγι(=kløft, slugt) (<φάρω(=spalte)), foro(=bore)
▪ bære (bera), φέρω, fero
▪ die (dilkr), θηλή(=brystvorte), fello(=suge, sutte)
▪ drage (draga), τρέχω(=løbe), traho(=trække)
▪ dυ (duga), τύχη(=held, lykketræf)
▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten)), πελιδνός(=bleg, gusten), pallor(=bleghed)
▪ fare (fara(=færdes)), περνώ (<περάω)(=komme igennem), porto(=bære)
▪ finde (finna(=gå for at søge)), πατώ(=betræde (<πάτος(=færden, samkvem)), pons(=bro)
▪ fjærte (freta), πέρδομαι, pedo
▪ flette (flétta), πλέκω, plecto
▪ fnyse (fnýsa, fnasa), πνέω(=blæse) πνεύμα(=ånd)
▪ fuse (vestnorsk fusa(=strømme frem)), φυσάω(=blæse op), pustula(=blære, vabel)
▪ fyge (fjúka), (πυγή(=bagdel)), puga(=bagdel)
▪ gabe (gapa), χάσκω(=gabe), hiatus(=gab, åbning)
▪ gale (gala(=skrige, forhekse)), χελιδόνι(=svale)
▪ gane (gana(=gabe, glo)), χαίνω(=gabe, stå åben)
▪ gide (geta(=opnå)), (χανδάνω(=gribe, kunne)), hedera(=efeu)
▪ glamme (glama), καλώ (<καλέω(=råbe, tilkalde)), clamo(=råbe)
▪ glemme (gleyma(=være lystig)), χλεύη (=spøg, spot)
▪ glitre (glitra), χλιδή (=luksus)
▪ gyde (gjóta), χύνω(=hælde, udgyde) χυλός(=saft), futis(=kande)
▪ gøre (gerva(=gøre, tilberede)), θερμός(=varm), fornax(=ovn)
▪ harve (harfr), καρπός(=frugt, udbytte), carpo(=plukke)
▪ have (hafa), (κάπτω(=snappe, sluge)), capio(=tage)
▪ hedde (heita), κινώ (<κινέω(=sætte i bevægelse)), cio(=bevæge, hidkalde)
▪ helme(=holde op, blive mat af tørst) (-), σκληρός(=hård, sej) σκελετός(=stel, skelet) (<σκέλλω(=tørre, visne))
▪ hinke (hinka), σκάω(=revne, knalde) (<σκάζω(=halte))
▪ holde (halda), (κέλλω(=lande et skib)), celeber(=erfaren, fejret)
▪ hylle (hylja), καλύπτω(=dække, omhylle, skjule) κάλυκας (<κάλυξ)(=hylster, bæger), celo(=skjule)
▪ høre (heyra), ακούω(=høre, lytte), caveo(=passe på)
▪ kløve (kljúfa), γλυπτός(=udhugget) (<γλύφω(=skære, indriste)), glubo(=skrælle)
▪ komme (koma), βασμός(=grad) βήμα(=skridt) βαδίζω(=gå) (<βαίνω)(=gå), venio
▪ kunne (kunna), γνωρίζω(=kende, vide) (<γνώσις(=viden)), (g)nōscō(=kende)
▪ leje (leiga), λείπω(=mangle, savne) έλλειψη(=udeladelse) (<λείπω(=forlade)), linquo(=forlade)
▪ ligge (liggja), λεχώνα(=barselkvinde) (<λέχος(=leje, seng)), lectus(=leje, seng)
▪ låne (lána), se ▪ leje
▪ male (mala(=knuse)), μύλος(=mølle) (<μύλλω(=male)), molo (=male)
▪ malke (mjolka), αρμέγω (<ἀμέλγω), mulgeo
▪ måtte (mega(=kunne, måtte)), μηχανή(=maskine)
▪ nemme (nema(=tage, opfatte)), νόμος(=regel), numerus(=tal)
▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække)), ορέγομαι(=begære) (<ὀρέγω(=udstrække, stræbe), rego(=styre, herske)
▪ rive (rífa(=sønderrive)), ερείπιο(=ruin) (<ερείπω(=styrte ned)), ripa(=skrænt, flodbred)
▪ ro (róa), ερέτης(=roer), rēmus(=åre)
▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op)), ρεύομαι(=ræbe) (<ερεύγομαι(=kaste op, udspy)), ructo(=ræbe, udspy)
▪ røre (hræra), κρασί(=vin) κράση(=blanding) κρατήρας(=krater, stort vinkar) (<κιρνάω(=blande vin med vand))
▪ skide (skita), σχίζω(=spalte), scindo(=spalte)
▪ skille (skilja), σκαλίζω(=skrabe, snitte) (<σκάλλω(=kradse, grave), culter(=kniv)
▪ skinne (skína), σκιά(=skygge)
▪ skære (skera), κουρά(=klipning af får) (<κείρω(=skære af)), caro(=kød)
▪ slikke (sleikja), γλείφω (<λείχω), lingo [lingua har en anden rod (oldlatin dingua) og er beslægtet med det danske ord 'tunge']
▪ sno (snúa), νεύρο(=nerve) (<νεύρον(=sene)), nervus(=sene, nerve)
▪ sove (sofa), se ▪ søvn
▪ sparke (sparka), σπαρταρώ (<σπαίρω)(=sprælle)
▪ spinde (spinna), πενία(=fattigdom) (<πένομαι(=anstrenge sig)), pendo(=hænge)
▪ spy (spýja(=kaste op)), πτύω(=spytte), spuo(=spytte)
▪ spænde (spenna), σπάω(=brække, knække)
▪ spå (spá), σκέφτομαι(=tænke) (<σκέπτομαι(=beskue, overveje)), specto(=betragte)
▪ stige (stíga), στίχος(=verslinje)(<στείχω(=gå, stige op))
▪ stjæle (stela), στερώ(=berøve)
▪ stå (standa), στέκομαι(=stå) (<ἵστημι(=stille)), sto(=stå) status(=stilling)
▪ sy (sýja), υμήν (<ὑμήν)(=tynd hinde, insektvinge), suo(=sy)
▪ søge (sækja(=opsøge, angribe)), ηγεμόνας(=hersker) (<ἡγεμών(=anfører)) (ἡγέομαι(=føre)), sagio(=spore, opsnuse)
▪ tække (þekja), στέγη(=tag) (<στέγω(=dække)), tectum(=tag) tego(=dække)
▪ te(=vise sig) (tjá), δείχνω (<δείκνυμι)(=vise, pege), dico(=sige)
▪ turde (þurfa(=behøve)), τέρπω(=fryde)
▪ tæmme (temja), δαμάζω, domo
▪ tære (tæra), δέρμα(=hud, skind) (<δέρω(=flå))
▪ tø (þeyja), (τήκω(=smelte)), tabeo(=smelte)
▪ tåle (þola), τάλαντο(=talent) (<τάλαντον(=vægt)), tolero(=bære, tåle)
▪ vide (vita), δω (<εἴδω(=se, vide)), video(=se)
▪ vride (riða(=flette, knytte)), se ▪ orm
▪ væve (vefa), υφαίνω
▪ æde (eta), έδεσμα(=spise, føde)(<ἔδω(=æde, spise)), edo (=æde, spise)
▪ øge (auka), αυξάνω, augeo

Tillægsord:
▪ blød (blautr(=blød, våd)), (φλυδάω(=flyde over, blive våd)), fluo(=flyde, strømme)
▪ dyb (djupr), βυθός
▪ døv (daufr), τυφλός(=blind)
▪ eller (ellar), άλλος(=anden, én til), alius(=en anden)
▪ end (enn(=endnu)), αντί(=overfor), ante(=foran)
▪ fal (falr(=som er til salg)), πουλάω (<πωλέω(=sælge))
▪ flad (flatr), πλατύς(=flad, bred), planus
▪ flere (fleiri), πολύς(=meget), plus(=mere)
▪ ful (fúll(=rådden)), πύο(=materie, pus), pus(=materie,gift)
▪ fuld (fullr), πλήρης, plēnus
▪ få (fár), παιδί (<παῖς)(=barn), parvus(=lille)
▪ gerne (gjarna), χαίρω(=glæde sig), horior(=opmuntre)
▪ gul (gulr), χλωρός(=gul, grøn), helvus(=honninggul)
▪ halt (haltr), κλάνω(=prutte) (<κλάω(=bryde i stykker)), clādes(=skade, nederlag)
▪ hamper (apr(=hård, bitter)), ωμός(=rå, grusom), amarus(=bitter)
▪ hul (holr), καύλα(=liderlighed) (<καυλός(=stængel, hul fjer, sværdhæfte)), caulis(=stængel, kål)
▪ hård (harðr), καρκίνος(=krebs), cancer(=krebs)
▪ kvik (kvikr), βίος(=liv), vivus(=levende)
▪ let (léttr), ελαφρός(=let, hurtig), levis(=let, nem)
▪ mager (magr), μακρός(=lang), macer(=mager, tynd)
▪ megen, møgel- (mikill), μεγάλος (<μέγας) (=stor), magnus(=stor)
▪ midt (mitt), μέσος(=i midten), medius(=i midten)
▪ mild (mildr), μαλθακός(=blød, mild, blødagtig)
▪ mindre (minni), μειώνω(=formindske) (<μείων(=lille, ringe)), minuo(=formindske)
▪ ny (nýr), νέος(=ny, ung), novus(=ny, frisk)
▪ nøgen (nakinn), γυμνός, nudus
▪ rød (rauðr), (ερυθρός)
▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár), κρέας(=kød), cruor(=blod)
▪ samme (sami), όμοιος(=ens) ομάδα(=gruppe, hold) (<ὁμός(=samme, ens)), similis(=lignende)
▪ sammen (saman), se ▪ samme
▪ sοmme (sumr(=nogen)), (άμός(=en eller anden)), se ▪ samme
▪ små (smár), μικρός (<σμικρός)(=lille), mica(=smule, gran)
▪ snar (snarr), νάρκη(=sløvhed, bevidstløshed)
▪ sød (sætr), ηδονή(=nydelse) (<ἡδύς(=sød)), suavis(=sød)
▪ tam (tamr), se ▪ tæmme
▪ tynd (þunnr), τείνω(=strække), tendo(=strække)
▪ tør (þurr), (τέρσομαι(=tørres)), terra(=jord)
▪ var (varr(=agtpågivende)), όραση(=syn) (<οράω(=se)), vereor(=ære, frygte)


Lydændringer:
S-lyden foran vokal i begyndelsen af et ord i PIE er i reglen bevaret i dansk, oldnordisk og latin, men den er i oldgræsk blevet til en h-agtig lyd (spiritus asper), som skrives med et aspirationstegn over vokalen (et spejlvendt komma, ◌̔). I nygræsk er den h-agtige lyd forsvundet, og aspirationstegnet bruges nu ikke mere i skriftsproget.

Eksempler: ▪ seks, syv, søn, sol, so, sved, sæl, salt, sime, søle, sy, søge, samme (se kommentar nedenfor), sød.

Kommentar: Det beslægtede græske συν(=plus, sammen med) har undtagelsesvis bevaret s-lyden.

Tabellens danske ord (som udelukkende er nordiske arveord) og de tilsvarene oldnordiske ord er på den anden side underlagt den germanske lydforskydning (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Germanske_lydforskydning).

Eksempler (den afledte lyd i græsk er angivet i parentes):
▪ *p(>π) til f: fem, få, foder, for, fader, fod, fjer, fæ, falme, finde, fare, fjærte, flette, fnyse, ful, flere, flad, flod, folk
▪ *k(>κ) til h: hundrede, hjerne, hjerte, halm, hund, hane, horn, hjul, hjem, hylle, høre, holm, holt, hud, harve, have, hul, hård, (h)li, (h)lyd
▪ *d(>δ) til t: to, ti, tand, tåre, træ, tømmer, te, tæmme
▪ *ǵ(>γ) til k: køn, kone, knæ, kam, kløve, kunne, kræs
▪ *gʷ(>β) til k/kv: ko, kværk, kværn, komme, kvik
▪ *t(>τ) til þ (og videre til t i dansk og th i engelsk): tre, tynd, tjur, tyr, tø, tag, tække, tør
▪ *bʰ(>φ) til b: broder, bryn, bøg, blomst, bære, bo, bål
▪ *gʰ(>χ) til g: gås, gyde, gale, gul, gerne, galde, gabe, gane, gat, garn, går (i går), gård
l ▪ *dʰ(>θ) til d: duft, dør

Reglerne for den germanske lydforskydning gælder for PIE-konsonanter, der står først i ordet. Findes konsonanten (p, t, k og s) inde i ordet, gælder en yderligere regel, som kaldes Verners lov (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Verners_lov ).

Eksempel: Græsk 'πατήρ', gotisk 'fadar' (ikke som forventet 'faþar'). Sammenlign med græsk 'φράτωρ', gotisk 'brōþar' (her står t efter trykstærk stavelse og ændres med normal lydforskydning til þ). Gotisk er valgt i eksemplet, fordi ændringerne efter Verners lov er udvisket ved yderligere regelmæssige ændringer i de nyere germanske sprog. Germanske ord har med ganske få undtagelser altid tryk på første stavelse.

Den meget almindelige nominativsendelse *-os i PIE, som genfindes næsten uændret i græsk og latin (-ος og -us), er i urgermansk blevet til *-az. I vikingetiden i Norden var endelsen udviklet til -r (ses i mange af de oldnordiske ord i tabellen). I islandsk og færøsk er endelsen nu blevet til -ur, mens den i de andre nordiske sprog helt er forsvundet (ses dog i det danske ord 'ung-er-svend').

Udover ændringen af den ovenfor omtalte s-lyd er der sket flere andre lydændringer i græsk. Fx, har den labiale komponent (w) i lyden *gʷ i nogen tilfælde taget overhånd og er blevet til β, mens lyden er blevet til k eller kv i dansk (se eksemplerne ovenfor, bl.a. kvik/βίος(=liv)). Fra oldgræsk til nygræsk har udtalen af β ændret sig fra b til v, og især har vokallydene ændret sig meget. Til trods for lydændringerne har man i vidt omfang bevaret den oldgræske retstavning (brugen af spiritus asper blev først officielt afskaffet i 1982). Oprindeligt forskellige vokallyde skrives som i oldgræsk, selv om lydene i de nedarvede ord udtales ens (αι=ε), (η=υ=ει=οι=ι) og (ω=ο).

Låneord:
Oldnordisk er det middelalderlige vestnordiske skriftsprog, kendt fra sagalitteraturen. Dansk, svensk og østnorsk er østnordiske sprog. Vestnordisk og østnordisk var i vikinge- og landnamstiden dialekter af det fællesnordiske sprog "dansk tunge". Det ældre "urnordiske" sprog kendes kun fra runeindskrifter. Mens sagaerne blev skrevet på Island, var Danmark under større sproglig påvirkning sydfra, således at dansk meget hurtigere end islandsk optog låneord.

Oldnordisk har dog ikke så få låneord, fx 'mylna' (mølle) fra latin ('molina') via oldsaksisk. Det oldnordiske ord 'kál' (kål) stammer også fra latin ('caulis', se ▪ hul). Kristendommens indførelse i Norden havde i den sammenhæng stor betydning. Gamle ord som 'kirke' (oldnordisk 'kirkja'), 'præst' ('prestr') og 'degn' er selvsagt låneord, ligesom 'salme', 'kor', 'kors', 'alter', 'provst', 'biskop', 'pastor', 'munk', 'nonne', 'kloster', 'skrive', 'pen', 'brev', 'mur', 'tegl' og 'tårn'. Danske og oldnordiske låneord er ikke medtaget i tabellen med beslægtede ord. Bemærk, at ingen af de danske og oldnordiske ord i tabellen begynder med p; ingen oprindelige nordiske ord begynder med dette bogstav.

Dansk har siden vikingetiden optaget et overvældende stort antal låneord. En moderne dansk tekst består faktisk mest af ikke-nordiske ord. Nygræsk benytter i langt højere grad oldtidssprogets ordforråd. Det er muligt uden de store problemer at skrive en nogenlunde forståelig nygræsk tekst om er vilkårligt emne alene med ord af oldgræsk oprindelse. Der findes dog en hel del italienske og latinske låneord (fx βόλτα < (ital.)volta og σπίτι < (lat.)hospitium), samt et mindre antal engelske og franske fremmedord (fx φουτμπόλ og γκαράζ). Hertil kommer lærde og tekniske ord (også udenlandske), konstrueret på grundlag af oldgræsk, og flere end 300 almindeligt brugte tyrkiske låneord (fx γλέντι, ζόρι, ζουμπούλι, καβγάς, καβούκι, καζάνι, καϊκι, καρπούζι, κέφι, κιμάς, λεβέντης, μαγιά, μεζές, μελτέμι, μπακάλης, μπελάς, μπαμπάς, μπογιά, μπόι, μπόρα, νταντά, ντιβάνι, ντουβάρι, ντουλάπι, παπούτσι, σοκάκι, σόμπα, ταβάνι, τενεκές, τζάμι, τσάντα, τσέπη, φραντζόλα, χασάπικο). Som en pudsighed i denne forbindelse kan nævnes, at det nygræske ord λιμάνι(=havn) er lånt fra det tyrkiske liman(=havn), som igen er lånt fra det ældre græske ord λιμένι (< λιμήν)(=havn). De tyrkiske ord blev tidligere af purister betragtet som uønsket sprogforurening, men de har vel snarere beriget det nygræske sprog med en eksotisk duft, ligesom de tyrkiske rytmer og klange har beriget musikken. Også i oldtiden blev låneord optaget i græsk, fx har det velklingende oldgræske ord θάλασσα(=hav) ingen forbindelse med PIE, hvis ord for hav kendes fra andre indoeuropæiske sprog, fx marr(=sø, hav) i oldnordisk (jf. marehalm) og mare(=hav) i latin. Andre oldgræske låneord, som stammer fra et ukendt før-græsk middelhavssprog, kendes på dansk i form af en række græske person- og stednavne samt fremmedord, bl.a. Odysseus, Hefaistos, Apollon, Korinth, Pyrgos, labyrint, guitar/citer, absinth, molybdæn, tyran, parnas, syrinks, salpinx og thorax.


Referencer:

Wiktionary (åben multilingual ordbog på nettet, som også indeholder artikler vedrørende det proto-indoeuropæiske sprog): https://en.m.wiktionary.org/

Ordbog over det danske sprog (netudgaven): http://ordnet.dk/ods/forside

N. Å. Nielsen: Dansk etymologisk ordbog, Gyldendal (1966)

E. Jonsson: Oldnordisk ordbog, Det kongelige oldskrift-selskab (1863)

Ebba Hjorth (hovedredaktør): Dansk sproghistorie, Aarhus Universitetsforlag (2016)

C. Berg: Græsk-dansk ordbog til skolebrug, Gyldendal (1885)

Ελληνικό λεξικό, Τεγόπουλος - Φυτράκης (1991)

R. Hesse: Σύγχρονο Ελληνοδανικό Λεξικό (Nygræsk-dansk ordbog), Εκδόσεις Πατάκη (1998)

Th. Hastrup: Latin-dansk ordbog, Gyldendal (1963)

P. Mackridge: The modern greek language, Oxford University Press (1985)

Dokumentet som pdf-fil.

Nygræsk indeks:

αβγό, se ▪ æg (egg)
άγκιστρο, se ▪ angel (öngull)
αγκώνας, se ▪ eng (eng)
αγρός, se ▪ ager (akr)
αγχώνω, se ▪ angre (angra(=fortrædige))
άγω, se ▪ age (aka(=flytte, køre))
αι, se ▪ (ak og) ve (vei)
ακίδα, se ▪ æg (egg)
άκμων, se ▪ hammer (hamarr(=sten, klippe))
ακούω, se ▪ høre (heyra)
αλάτι, se ▪ salt (salt)
άλλος, se ▪ eller (ellar)
άμμος, se ▪ sand (sandr)
αμφί-, se ▪ om (um, umb)
άνεμος, se ▪ ånde (anda)
αντί, se ▪ end (enn(=endnu))
αξίνα, se ▪ økse (öx)
άξονας, se ▪ aksel (öxl)
από, se ▪ af (af)
απολαύω, se ▪ løn (laun)
απώτερος, se ▪ efter (eptir)
αρμέγω, se ▪ malke (mjolka)
άροτρο, se ▪ ard (arðr)
αστέρι, se ▪ stjerne (stjarna)
αυξάνω, se ▪ øge (auka)
αφτί, se ▪ øre (eyra)
άχνη, se ▪ aks (ax)
βαδίζω, se ▪ komme (koma)
βαθμός, se ▪ komme (koma)
βάραθρο, se ▪ kværk (kverk(=strube))
βάρος, se ▪ kværn (kvern)
βαρύς, se ▪ kværn (kvern)
βήμα, se ▪ komme (koma)
βίος(=liv), se ▪ kvik (kvikr)
βόδι (<βους), se ▪ ko, kvie (kýr, kvíga)
βυθός, se ▪ dyb (djupr)
γαστρο-, se ▪ kræs (krás)
γενειάδα, se ▪ kind (kinn)
γένος, se ▪ køn (kyn)
γερανός, se ▪ trane (trana)
γέρος, se ▪ karl (karl)
γιος, se ▪ søn (sonr)
γλείφω (<λείχω), se ▪ slikke (sleikja)
γλοιώδης, se ▪ klæg(=leret dynd, stikflue) (kleggi(=stikflue))
γλυπτός, se ▪ kløve (kljúfa)
γνωρίζω, se ▪ kunne (kunna)
γόμφος, se ▪ kam (kambr)
γόνυ, se ▪ knæ (kne)
γυμνός, se ▪ nøgen (nakinn)
γυναίκα, se ▪ kone (kona)
δαγκώνω, se ▪ tang (töng)
δάκρυ, se ▪ tåre (tár)
δαμάζω, se ▪ tæmme (temja)
δάπεδο, se ▪ toft(=tomt) (topt(=grund til bygning))
δείχνω, se ▪ te(=vise sig) (tjá)
δέκα, se ▪ ti (tíu)
δέρμα, se ▪ tære (tæra)
δήμος, se ▪ tid (tíð)
Δίας, se ▪ Tyr (Týr)
δόμος, se ▪ tømmer (timbr)
δόντι, se ▪ tand (tönn)
δρέπω, se ▪ trævl (trefill)
δρυς, se ▪ træ (tré)
δύο, se ▪ to (tvá)
δω, se ▪ vide (vita)
έαρ, se ▪ vår (vár)
εγώ, se ▪ jeg (ek)
έδεσμα, se ▪ æde (eta)
εκατό, se ▪ hundrede (hundrað)
εκείνος, se ▪ han (hánn)
ελαφρός, se ▪ let (léttr)
έλκω, se ▪ sæl (selr)
έλλειψη, se ▪ leje (leiga)
εν, se ▪ i (í)
εννέα, se ▪ ni (níu)
εντόσθια, se ▪ ister (istr)
έξι (<ἕξ), se ▪ seks (sex)
έργο, se ▪ værk (verk)
ερείπιο, se ▪ rive (rífa(=sønderrive))
ερέτης, se ▪ ro (róa)
έτος, se ▪ vejr (veðr)
εφτά , se ▪ syv (sjau)
εχίνος, se ▪ igel (igull)(=pindsvin)
έχω, se ▪ sejr (sigr)
ζυγός, se ▪ åg (ok)
ηγεμόνας, se ▪ søge (sækja(=opsøge, angribe))
ηδονή, se ▪ sød (sætr)
ηθμός, se ▪ sold (sáld)
ήθος, se ▪ sæd (siðr)
ήλιος, se ▪ sol (sól)
ηώς, se ▪ øst (austr)
θερμός, se ▪ gøre (gerva(=gøre, tilberede))
θέση, se ▪ dåd (dáð)
θηλή, se ▪ die (dilkr)
θυγατέρα, se ▪ datter (dóttir)
θυμός, se ▪ duft (dupt(=støv))
θύρα, se ▪ dør (dyrr)
θωμός, se ▪ dom (dómr)
ιδρώτας, se ▪ sved (sveiti)
ιμάντας, se ▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, telefon på islandsk!))
καλάμι, se ▪ halm (halmr)
κάλυκας, se ▪ hylle (hylja)
καλύπτω, se ▪ hylle (hylja)
καλώ, se ▪ glamme (glama)
κάμπτω, se ▪ knap (knappr(=knap, noget sammenhobet))
καρδιά, se ▪ hjerte (hjarta)
καρκίνος, se ▪ hård (harðr)
καρπός, se ▪ harve (harfr)
καρπός, se ▪ hverv (hvarf(=vending, forsvinden))
καύλα, se ▪ hul (holr)
κείτομαι, se ▪ hjem (heimr)
κερατάς, se ▪ hjort (hjötr)
κέρατο, se ▪ horn (horn)
κεφαλή, se ▪ gavl (gafl)
κηκίδα, se ▪ hest (hestr)
κινώ, se ▪ hedde (heita)
κλάδος, se ▪ holt (holt(=lille skov))
κλάνω, se ▪ halt (haltr)
κλίνη, se ▪ li(=skråning) (hlið)
κλίση, se ▪ li(=skråning) (hlið)
κοιμάμαι, se ▪ hi (hið)
κολοφώνας, se ▪ holm (holmr)
κόλπος, se ▪ hvælv (hvalf(=hvælving))
κοράκι, se ▪ ravn (hrafn)
κουρά, se ▪ skære (skera)
κράση, se ▪ røre (hræra)
κρασί, se ▪ røre (hræra)
κρατήρας, se ▪ røre (hræra)
κρέας, se ▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár)
κύκλος, se ▪ hjul (hjól)
κύτος, se ▪ hud (húð)
κύων, se ▪ hund (hundr)
κώμη, se ▪ hjem (heimr)
λείπω, se ▪ leje (leiga)
λευκός, se ▪ lue (leygr)
λεχώνα, se ▪ ligge (liggja)
λέω, se ▪ læge (læknir)
λίμνη, se ▪ lim (lím)(=kalk)
λινάρι, se ▪ lin (lin)(=hør)
λοβός, se ▪ lap (leppr, lafa(=dingle))
λούζω, se ▪ lud (lauðr)
λύκος, se ▪ ulv (úlfr)
λύνω, se ▪ le (lé)
λύχνος, se ▪ lys (ljós)
μαδώ, se ▪ mad (matr)
μακρός, se ▪ mager (magr)
μαλθακός, se ▪ mild (mildr)
μάτι, se ▪ øje (auga)
με, se ▪ mig (mik)
μεγάλος, se ▪ megen, møgel- (mikill)
μέθη, se ▪ mjød (mjöðr)
μειώνω, se ▪ mindre (minni)
μένος(=raseri), se ▪ monne(=kunne tænkes) (munu)
μέσος, se ▪ midt (mitt)
μετά, se ▪ med (með)
μέτρο, se ▪ mål (mál)
μήνας, se ▪ måne (máni)
μητέρα, se ▪ moder (móðir)
μηχανή, se ▪ måtte (mega(=kunne, måtte))
μικρός, se ▪ små (smár)
μύγα, se ▪ myg (mý)
μύκητας, se ▪ mug (mugga)
μύλος, se ▪ male (mala(=knuse))
μυρμήγκι, se ▪ myre (maurr)
μυς, se ▪ mus (mús)
νάρκη, se ▪ snare (snara)
νάρκη, se ▪ snar (snarr)
νέος, se ▪ ny (nýr)
νεύρο, se ▪ sno (snúa)
νεφρός, se ▪ nyre (nýra)
νήθω, se ▪ nål (nál)
νίβω, se ▪ nøkke (nykr(=vandåndl))
νιπτήρας, se ▪ nøkke (nykr(=vandåndl))
νιφάδα, se ▪ sne (snjór)
νόμος, se ▪ nemme (nema(=tage, opfatte))
νυν, se ▪ nu (nú)
νύχι, se ▪ negl (nagl)
νύχτα, se ▪ nat (nátt)
οίδημα, se ▪ edder (eitr(=gift))
οκτώ, se ▪ otte (átta)
ομάδα, se ▪ samme (sami)
όμοιος, se ▪ samme (sami)
ομφαλός, se ▪ navle (nafli)
όνομα, se ▪ navn (nafn)
όραση, se ▪ var (varr(=agtpågivende))
ορέγομαι, se ▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække))
όρνις, se ▪ ørn (ari, örn)
οροφή, se ▪ rev (rif(=ribben))
ορφανός, se ▪ arv (arfr)
ουρά, se ▪ ars(=bagdel) (ars)
παιδί, se ▪ få (fár)
πατέρας, se ▪ fader (faðir)
πατώ, se ▪ finde (finna(=gå for at søge))
πεθερός, se ▪ binde (binda)
πελιδνός, se ▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten))
πενία, se ▪ spinde (spinna)
πέντε, se ▪ fem (fimm)
πέρδομαι, se ▪ fjærte (freta)
περνώ, se ▪ fare (fara(=færdes))
πήχης, se ▪ bοv (bógr)
πλατύς, se ▪ flad (flatr)
πλέκω, se ▪ flette (flétta)
πλήθος, se ▪ folk (folk)
πλήρης, se ▪ fuld (fullr)
πλοίο, se ▪ flod (flóð)
πνεύμα, se ▪ fnyse (fnýsa, fnasa)
πνέω, se ▪ fnyse (fnýsa, fnasa)
πόδι, se ▪ fod (fótr)
ποιμένας, se ▪ foder (fóðr)
πολύς, se ▪ flere (fleiri)
πουλάω, se ▪ fal (falr(=som er til salg))
προ, se ▪ for (fyri(=for, foran))
πτύω, se ▪ spy (spýja(=kaste op))
πυθμένας, se ▪ bund (botn)
πύο, se ▪ ful (fúll(=rådden))
πυρά, se ▪ fyr (fúrr)
ρεύμα, se ▪ strøm (straumr)
ρεύομαι, se ▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op))
ρήμα, se ▪ ord (orð)
ριζα, se ▪ rod (rót)
ρόβι, se ▪ ært (ert)
σκαλίζω, se ▪ skille (skilja)
σκατό, se ▪ skarn (skarn)
σκάω, se ▪ hinke (hinka)
σκελετός, se ▪ helme(=holde op, blive mat af tørst)
σκέφτομαι, se ▪ spå (spá)
σκήπτρο, se ▪ skaft (skapt)
σκληρός, se ▪ helme(=holde op, blive mat af tørst)
σκύλος, se ▪ hvalp (hvelpr)
σμίλη, se ▪ smed (smiðr)
σμύριδα, se ▪ smør (smjör)
σπαρταρώ, se ▪ sparke (sparka)
σπάω, se ▪ spænde (spenna)
σπεύδω, se ▪ spyd (spjót)
σταφύλι, se ▪ stav (stafr)
στέγη, se ▪ tække (þekja)
στέκομαι, se ▪ stå (standa)
στέλνω, se ▪ stald (stallr)
στερώ, se ▪ stjæle (stela)
στίχος, se ▪ stige (stíga)
στολή, se ▪ stald (stallr)
στραγγαλίζω, se ▪ streng (strengr)
στρουθί, se ▪ drossel (þröstr)
στρώμα, se ▪ strå (strá)
συ, se ▪ du (þu)
σχίζω, se ▪ skide (skita)
τάλαντο, se ▪ tåle (þola)
ταύρος, se ▪ tyr (þjórr)
τείνω, se ▪ tynd (þunnr)
τείχος, se ▪ dej (deig)
τέρπω, se ▪ turde (þurfa(=behøve))
τέσσερις, se ▪ fire (fjórir)
τέχνη, se ▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse))
τόρμος, se ▪ tarm (þarmr)
τρεις, se ▪ tre (þrír)
τρέχω, se ▪ drage (draga)
τρίβω, se ▪ tråd (þráðr)
τύλος, se ▪ told(åre-) (þollr)
τύπος, se ▪ stub (stubbr)
τυφλός, se ▪ døv (daufr)
τύχη, se ▪ dυ (duga)
ύδωρ, se ▪ vand (vatn)
ύλη, se ▪ søle (no. søyla)
υμήν, se ▪ sy (sýja)
υπέρ, se ▪ over (yfir)
ύπνος, se ▪ søvn (svefn)
υπό, se ▪ op (upp)
υφαίνω, se ▪ væve (vefa)
φακός, se ▪ bønne (baun)
φάλαγγα, se ▪ bjælke (bjalki)
φαλλός, se ▪ bul (boli(=tyr))
φαράγγι, se ▪ bore (bora)
φέρω, se ▪ bære (bera)
φηγός, se ▪ bøg (bók)
φλέγω, se ▪ bål (bál)
φρέαρ, se ▪ brønd (brunnr)
φρύδι, se ▪ bryn(øjen-) (brún)
φτερό, se ▪ fjer (fjöðr)
φύλλο, se ▪ blomst (blómi)
φύομαι, se ▪ bo (bua)
φυσάω, se ▪ fuse (vestnorsk fusa(=strømme frem))
φύση, se ▪ bο (bú)
φωνή, se ▪ bøn (bœn)
χαίνω, se ▪ gane (gana(=gabe, glo))
χαίρω, se ▪ gerne (gjarna)
χάσκω, se ▪ gabe (gapa)
χέζω, se ▪ gat (gat(=hul, åbning))
χείλος, se ▪ gælle (gjölnar)
χειμώνας, se ▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam))
χελιδόνι, se ▪ gale (gala(=skrige, forhekse))
χήνα, se ▪ gås (gás)
χθόνιος, se ▪ gom [overleveret i 'brudgom'] (gumi(=mand, jordboer))
χλεύη, se ▪ glemme (gleyma(=være lystig))
χλιδή, se ▪ glitre (glitra)
χλωρός, se ▪ gul (gulr)
χολή, se ▪ galde (gall)
χορδή, se ▪ garn (garn<görn(=tarm))
χορτάρι, se ▪ gård (gardr<gerði(=gærde))
χρίζω, se ▪ grime (gríma(=ansigtsmaske))
Χριστός, se ▪ grime (gríma(=ansigtsmaske))
χρώμα, se ▪ gryde (grýta)
χτες, se ▪ i går (i gær)
χυλός, se ▪ gyde (gjóta)
χύνω, se ▪ gyde (gjóta)
ωλένη, se ▪ alen (áln)
ωμός, se ▪ hamper (apr(=hård, bitter))
ώμος, se ▪ ås (áss)
ώρα, se ▪ år (ár)

Del på facebook


Forrige side: Rebetika Næste side: Mens vi venter på barbarerne


BLOG 8