BLOG 8


Forrige side: Rebetika Næste side: Mens vi venter på barbarerne

Ord med fælles protoindoeuropæisk (PIE) rod/ordstamme


▪ dansk (oldnordisk), græsk (og/eller oldgræsk), evt. latin:

▪ af (af), από(=fra), ab(=fra)
▪ efter (eptir), απώτερος(=fjernere)
▪ for (fyri(=for, foran), προ, pro
▪ i (í), εν, in
▪ med (með), μετά(=senere) (<μετά(=hen til, blandt, efter, senere end, på den anden side))
▪ nej (né(=ikke)), (νη-), ne(=ikke)
▪ nu (nú), νυν, nunc
▪ om (um, umb), αμφί- (<ἀμφί(=om, omkring)), ambio(=gå rundt om)
▪ op (upp), υπό (<ὑπό)(=under), sub(=under, opad)
▪ over (yfir), υπέρ (<ὑπέρ), super
▪ (ak og) ve (vei), αι, vae

▪ en (einn), (οἶος(=kun, enkelt)), unus(=en, enkelt)
▪ to (tvá), δύο, duo
▪ tre (þrír), τρεις, tres
▪ fire (fjórir), τέσσερις (<τέσσαρες), quattuor
▪ fem (fimm), πέντε, quinque
▪ seks (sex), έξι (<ἕξ), sex
▪ syv (sjau), εφτά (<ἑπτά), septem
▪ otte (átta), οκτώ, octo
▪ ni (níu), εννέα, novem
▪ ti (tíu), δέκα, decem
▪ hundrede (hundrað), εκατό (<ἑκατόν), centum

▪ du (þu), συ (dorisk τυ), tu
▪ han (hánn), εκείνος (=den dér, hin), cis(=på denne side)
▪ jeg (ek), εγώ, ego

▪ ager (akr), αγρός(=mark), ager
▪ aks (ax), άχνη(=ιpudder) (<ἄχνη(=avner, skum)), acus(=nål, avner)
▪ aksel (öxl), άξονας(<ἄξων), axis
▪ alen (áln), ωλένη(=albue), ulna(=albue, underarm)
▪ and (önd), (νήσσα), anas
▪ angel (öngull)(=medekrog), άγκιστρο, uncus(=krog, hage)
▪ ard (arðr), άροτρο(=plov), aratrum(=plov)
▪ ars(=bagdel) (ars), ουρά(=hale)
▪ arv (arfr), ορφανός(=forældreløs), orbus(=berøvet, forældre-, barnløs)
▪ bjælke (bjalki), φάλαγγα (<φάλαγξ)(=hærkolonne), fulcio(=understøtte, befæste)
▪ blad, blomst (blað, blómi), φύλλο(=blad), folium(=blad) flos(=blomst)
▪ bο (bú), φύση (<φύσις)(=natur), futūrus(=fremtidig)
▪ bοv (bógr), πήχης (<πῆχυς)(=underarm)
▪ broder (bróðir), (φράτηρ), frāter
▪ bryn(øjen-) (brún), φρύδι (<οφρύς)
▪ brønd (brunnr), φρέαρ(=brønd, havdyb), ferveo(=syde, koge)
▪ bul (boli(=tyr)), φαλλός(=penis), follis(=lædersæk, blæsebælg)
▪ bund (botn), πυθμένας(<πυθμήν), fundus
▪ bøg (bók), φηγός, fagus
▪ bøn (bœn), φωνή(=stemme), for(=taler, siger)
▪ bønne (baun), φακός(=linse), faba(=bønne)
▪ bål (bál), φλέγω(=brænde med flamme) (φαλός(=strålende)), fulica(=blishøne)
▪ datter (dóttir), θυγατέρα (<θυγάτηρ)
▪ dej (deig), τείχος(=mur), fingo(=forme)
▪ dom (dómr), θωμός(=bunke, stabel)
▪ drossel (þröstr), στρουθί (<στρουθός)(=spurv), turdus(=kramsfugl, drossel)
▪ duft (dupt(=støv)), θυμός(=lidenskab), fumus(=røg)
▪ dør (dyrr), θύρα, foris
▪ dåd (dáð), θέση (<θέσις)(=stilling), facio(=gøre)
▪ edder (eitr(=gift)), οίδημα(=hævelse) (<οιδώ(=svulme)), aemidus(=hævet)
▪ elv (elfr), (αλφός(=hvidlig hudfarve ved spedalskhed)), albus(=hvid)
▪ eng (eng), αγκώνας(=albue) (<αγκών(=krumning, bøjning)), ancrae(=dal, slugt)
▪ evne (efni(=emne, virksomhed)), (όμπνη(=næring)), opus(=arbejde, værk)
▪ fader (faðir), πατέρας (<πατήρ), pater
▪ fjer (fjöðr), φτερό (<πτερόν)(=fjer, vinge), penna(=fjer, vinge)
▪ flod (flóð), πλοίο(=skib), pluvius(=regn)
▪ fod (fótr), πόδι (<πούς), pedis (pes)
▪ foder (fóðr), ποιμένας (<ποιμήν)(=hyrde), pastor(=hyrde)
▪ folk (folk), πλήθος(=mængde), plebs(=folkemængde)
▪ fyr (fúrr), πυρά(=bål) (< πῦρ(=ild))
▪ fæ (fé), (πέκω(=afklippe)), pecus(=får)
▪ galde (gall), χολή(=galde), fel(=galde)
▪ garn (garn<görn(=tarm)), χορδή(=streng), hernia(=brok)
▪ gat (gat(=hul, åbning)), χέζω(=skide)
▪ gavl (gafl), κεφαλή(=hoved, top)
▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam)), χειμώνας (<χεῖμα(=vinter)) (χίμαιρα(=fabeldyr)), hiems(=vinter)
▪ gård (gardr<gerði(=gærde)), χορτάρι(=græs)(<χόρτος(=indhegning, græs)), hortus(=have)
▪ gås (gás), χήνα (<χην), anser
▪ had (hatr), (κήδος(=sorg)), odi
▪ halm (halmr), καλάμι (<κάλαμος)(=strå, halm), culmus(=strå)
▪ hammer (hamarr(=sten, klippe)), άκμων(=ambolt)
▪ hane (hani), (καναχέω(=larme)), cano(=synge)
▪ hjem (heimr), (κείμαι(=ligge, sove) κώμη(=landsby)), civis(=borger)
▪ hjerne (hjarni), (κάρα, κρανίον), cerebrum
▪ hjerte (hjarta), καρδιά (<καρδία), cor
▪ hjul (hjól), κύκλος(=rundkreds), colus(=håndten til spinding)
▪ holm (holmr), κολοφών(ας)(=top) (κολώνη(=bakke)), collis(=høj, bakke)
▪ holt (holt(=lille skov)), κλάδος(=gren)
▪ horn (horn), κέρας, cornu
▪ hud (húð), κύτος(=lastrum) (<κύτος(=hulning, hylster)), cutis(=hud)
▪ hund (hundr), κύων, canis
▪ hvalp (hvelpr), σκύλος(=hund) (<σκύλαξ(=hundehvalp))
▪ i går (i gær), χτες (<χθες), heri
▪ igel (igull)(=pindsvin), εχίνος(=søpindsvin)
▪ ister (istr), εντόσθια(=indvolde), intestina(=indvolde)
▪ kam (kambr), γόμφος(=nagle, pløk), gemma(=knop, ædelsten)
▪ knæ (kne), γόνυ, genu
▪ ko (kýr), βόδι (<βους), bos
▪ kone (kona), γυναίκα (<γυνή)
▪ kræs (krás), γαστρο- (<γαστήρ(=mave)<γράω(=gnave, æde)), gramen(=græs, foder)
▪ kværn (kvern), βαρύς(=tung) βάρος(=vægt), gravis(=tung)
▪ køn (kyn), γένος(=slægt), genus(=fødsel, afkom)
▪ lap (leppr, lafa(=dingle)), λοβός(=lap, øreflip), lapsus(=fald)
▪ li(=skråning) (hlið), κλίση(=hældning) κλίνη(=seng) (κλίτος(=bjergskråning)), clivus(=skråning)
▪ lin (lin)(=hør), λινάρι (<λίνον), linum
▪ lud (lauðr), λούζω(=vaske sig) (<λούω(=vaske, bade)), lavo(=vaske)
▪ lue (leygr), λευκός(=lys, hvid), lux(=lys)
▪ lyd (hljóð), (κλέος(=ry) κλυτός(=berømt))
▪ lys (ljós), λύχνος(=lygte), luna(=måne)
▪ læge (læknir), λέω(=sige, kalde, synes, betyde) (<λέγω(=udvælge, tælle, sige, byde, kalde, agte)), lego(=samle, udvælge, læse)
▪ løn (laun), απολαύω(=nyde) (<λεία(=krigsbytte)), lucrum(=gevinst)
▪ mad (matr), μαδώ(=plukke fjer, falde af), madeo(=være våd)
▪ minde (minni), μένος(=åndskraft, higen), mens(=sind)
▪ mjød (mjöðr), μέθη(=beruselse) (<μέθυ(=vin)), medus
▪ moder (móðir), μητέρα (<μήτηρ), māter
▪ mug (mugga), μύκητας (<μύκης)(=svamp), mucor(=skimmel)
▪ mus (mús), μυς, mus
▪ myg (mý), μύγα (<μυία)(=flue), musca(=flue)
▪ myre (maurr), μυρμήγκι (<μύρμηξ), formica
▪ mål (mál), μέτρο (<μέτρον)(=mål), metiri(=måle)
▪ måne (mani), μήνας(=måned), mensis(=måned)
▪ nat (nátt), νύχτα (<νυξ), nox
▪ navle (nafli), ομφαλός, umbilicus
▪ navn (nafn), όνομα, nōmen
▪ negl (nagl), όνυχας(smykkestenen onyx) (<όνυξ(=negl, klo)), unguis(=negl, klo, hov)
▪ nyre (nýra), νεφρός(=nyre), nefrones(=testikel)
▪ nål (nál), νήθω(<νέω)(=spinde), neo(=spinde)
▪ odder (otr), (ὕδρα)(=vandlevende slange), lutra
▪ ord (orð), ρήμα(=verbum) (<εἴρω(=sige)), verbum
▪ ravn (hrafn), κοράκι (<κόραξ(=ravn)), corvus(=ravn)
▪ rod (rót), ριζα, radix
▪ salt (salt), αλάτι (<ἅλς), sal
▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, telefon på islandsk!)), ιμάντας(=drivrem) (<ἱμάς(=læderrem))
▪ skaft (skapt), σκήπτρο(=scepter) (<σκήπτρον(=stav)), scapus
▪ smør (smjör), σμύριδα (σμύρις)(=smergel)
▪ sne (snjór), νιφάδα (<νιφάς), nix
▪ so (sýr), (ὕς(=svin)), sus(=svin)
▪ sol (sól), ήλιος (<ἥλιος), sol
▪ sold (sáld), ηθμός(=si, sold)
▪ spyd (spjót), σπεύδω(=skynde sig)
▪ stald (stallr), στέλνω(=sende) (<στέλλω(=udruste, sende))
▪ stav (stafr), σταφύλι(=drue) (<σταφυλή(=vinstok, drueklase))
▪ stjerne (stjarna), αστέρι (<αστήρ), stella
▪ streng (strengr), στραγγαλίζω(=kvæle) (<στραγγάλη(=snor, strikke)), stringo(=snøre)
▪ strøm (straumr), ρεύμα(=strøm) (<ῥέω(=strømme)), serum(=valle)
▪ strå (strá), στρώμα(=madras) (<στρῶμα(=leje, strøelse)), stramen(=strå, strøelse)
▪ sved (sveiti), ιδρώτας(<ἱδρώς), sudor
▪ sæl (selr), έλκω (<ἕλκω)(=slæbe), sulco(=pløje)
▪ søn (sonr), γιος (<υἱός)
▪ søvn (svefn), ύπνος (<ὕπνος), somnus
▪ tand (tönn), δόντι (οδούς), dentis
▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse)), τέχνη(=kunst, håndværk) (<τέκτων(=tømrer, snedker)), texo(=væve)
▪ tjur (þiðurr), (τετράων)
▪ trane (trana), γερανός, grus
▪ træ (tré), δρυς(=egetræ), durus(=hård)
▪ tyr (þjórr), ταύρος, taurus
▪ Tyr (Týr), Ζευς, deus
▪ tømmer (timbr), δόμος(=bygning), domus(=hus)
▪ tåre (tár), δάκρυ, lacrima
▪ uld (ull), (λήνος), lana
▪ ulv (úlfr), λύκος, lupus
▪ vand (vatn), ύδωρ (<ὕδωρ), unda(=bølge)
▪ vejr (veðr), έτος(=år), vetus(=gammel)
▪ værk (verk), έργο(=arbejde, værk), urgeo(=trykke, skubbe)
▪ vår (vár), έαρ, ver
▪ yver (júgr), (ούθαρ), uber
▪ æg (egg), (ωόν), ovum
▪ æg (egg), ακίδα(=spids), acies(=æg, spids)
▪ ært (ert), ρόβι (<όροβος), ervum
▪ øje (auga), μάτι (<ὄμμα(=øje)) όψη(=udseende, henblik) (<ὤψ(=øje)), oculus(=øje)
▪ økse (öx), αξίνα(=hakke) (<αξίνη(=økse)), ascia
▪ øre (eyra), αφτί (<οὖς(=øre)), auris(=øre)
▪ ørn (ari, örn), όρνις(=fugl)
▪ øst (austr), (ηοίος)(=mod morgen, østlig), aurora(=morgengry)
▪ åg (ok), ζυγός, iugum
▪ ånde (anda), άνεμος(=vind), animus
▪ år (ár), ώρα (<ὥρα)(=time, tidspunkt), hornus(=fra i år)
▪ åre (æðr), (ήτορ(=hjerte), ήτρον(=underliv)), uterus
▪ ås (áss), ώμος(=skulder), (h)umerus(=skulder)

▪ age (aka(=flytte, køre)), άγω(=føre, lede), ago(=drive, føre, gøre)
▪ angre (angra(=fortrædige)), αγχώνω(=gøre nervøs, stresse) (< ἄγχω(=trykke, kvæle)), ango(=trykke, kvæle)
▪ binde (binda), πεθερός (<πενθερός)(=svigerfar, "bundet ved ægteskab"), funis(=reb, tov)
▪ bo (bua), φύομαι(=vokse, gro), fuī(=jeg har været)
▪ bære (bera), φέρω, fero
▪ die (dilkr), θηλή(=brystvorte), fello(=suge, sutte)
▪ drage (draga), τρέχω(=løbe), traho(=trække)
▪ dυ (duga), τύχη(=held, lykketræf)
▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten)), πελιδνός(=bleg, gusten), pallor(=bleghed)
▪ fare (fara(=færdes)), περνώ (<περάω)(=komme igennem), porto(=bære)
▪ finde (finna(=gå for at søge)), πόντος(=det åbne hav), (<πάτος(=færden, samkvem)), pons(=bro)
▪ fjærte (freta), πέρδομαι, pedo
▪ flette (flétta), πλέκω, plecto
▪ fnyse (fnýsa, fnasa), πνέω(=blæse) πνεύμα(=ånd)
▪ fuse (-), φυσάω(=blæse op), pustula(=blære, vabel)
▪ fyge (fjúka), (πυγή(=bagdel)), puga(=bagdel)
▪ gabe (gapa), χάσκω(=gabe), hiatus(=gab, åbning)
▪ gale (gala(=skrige, forhekse)), χελιδόνι(=svale)
▪ gane (gana(=gabe, glo)), χαίνω(=gabe, stå åben)
▪ gyde (gjóta), χύνω(=hælde, udgyde) χυλός(=saft), futis(=kande)
▪ harve (harfr), καρπός(=frugt, udbytte), carpo(=plukke)
▪ have (hafa), (κάπτω(=snappe, sluge)), capio(=tage)
▪ hylle (hylja), καλύπτω(=dække, omhylle, skjule), celo(=skjule)
▪ høre (heyra), ακούω(=høre, lytte)
▪ kløve (kljúfa), γλυπτός(=udhugget) (<γλύφω(=skære, indriste)), glubo(=skrælle)
▪ komme (koma), βαδίζω (<βαίνω)(=gå) βήμα(=skridt), venio
▪ kunne (kunna), γνώσις(=viden), nota(=kendetegn)
▪ leje (leiga), λείπω(=mangle, savne) (<λείπω(=forlade)), linquo(=forlade)
▪ ligge (liggja), λεχώνα(=barselkvinde) (<λέχος(=leje, seng)), lectus(=leje, seng)
▪ male (mala(=knuse)), μύλος(=mølle) (<μύλλω(=male)), molo (=male)
▪ malke (mjolka), αρμέγω (<ἀμέλγω), mulgeo
▪ måtte (mega(=kunne, måtte)), μηχανή(=maskine)
▪ nemme (nema(=tage, opfatte)), νόμος(=regel), numerus(=tal)
▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække)), ορέγομαι(=begære) (<ὀρέγω(=udstrække, stræbe), rego(=styre, herske)
▪ rive (rífa(=sønderrive)), ερείπιο(=ruin) (<ερείπω(=styrte ned)), ripa(=skrænt, flodbred)
▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op)), ρεύομαι(=ræbe) (<ερεύγομαι(=kaste op, udspy)), ructo(=ræbe, udspy)
▪ røre (hræra), κράση(=blanding) κρατήρας(=krater, stort vinkar) (<κιρνάω(=blande vin med vand))
▪ skide (skita), σχίζω(=spalte), scindo(=spalte)
▪ skille (skilja), σκαλίζω(=skrabe, snitte) (<σκάλλω(=kradse, grave), culter(=kniv)
▪ skære (skera), κουρά(=klipning af får) (<κείρω(=skære af)), caro(=kød)
▪ slikke (sleikja), γλείφω (<λείχω), lingo
▪ sno (snúa), νεύρο(=nerve) (<νεύρον(=sene)), nervus(=sene, nerve)
▪ spinde (spinna), πενία(=fattigdom) (<πένομαι(=anstrenge sig)), pendo(=hænge)
▪ spy (spýja(=kaste op)), πτύω(=spytte), spuo(=spytte)
▪ spænde (spenna), σπάω(=brække, knække)
▪ spå (spá), σκέφτομαι(=tænke) (<σκέπτομαι(=beskue, overveje)), specto(=betragte)
▪ stige (stíga), στίχος(=verslinje)(<στείχω(=gå, stige op))
▪ stjæle (stela), στερώ(=berøve)
▪ stå, stande (standa), στέκομαι(=stå) (<ἵστημι(=stille)), sto(=stå)
▪ sy (sýja), υμήν (<ὑμήν)(=tynd hud, sene), suo(=sy)
▪ søge (sækja(=opsøge, angribe)), ηγεμόνας(=hersker) (<ἡγεμών(=anfører)) (ἡγέομαι(=føre)), sagio(=spore, opsnuse)
▪ tag, tække (þak, þekja), στέγη(=tag) (<στέγω(=dække)), tectum(=tag) tego(=dække)
▪ te(=vise sig) (tjá), δείχνω (<δείκνυμι)(=vise, pege), dico(=sige)
▪ tæmme (temja), δαμάζω, domo
▪ tø (þeyja), (τήκω(=smelte)), tabeo(=smelte)
▪ vide (vita), δω (<εἴδω(=se, vide)), video(=se)
▪ væve (vefa), υφαίνω
▪ æde (eta), έδεσμα(=spise, føde)(<ἔδω(=æde, spise)), edo (æde, spise)
▪ øge (auka), αυξάνω, augeo

▪ blød (blautr(=blød, våd)), (φλυδάω(=flyde over, blive våd)), fluo(=flyde, strømme)
▪ dyb (djupr), βυθός
▪ døv (daufr), τυφλός(=blind)
▪ eller (ellar), άλλος(=anden, én til), alius(=en anden)
▪ end (enn(=endnu)), αντί(=overfor), ante(=foran)
▪ fal (falr(=som er til salg)), πουλάω (<πωλέω(=sælge))
▪ flad (flatr), πλατύς(=flad, bred), planus
▪ flere (fleiri), πολύς(=meget), plus(=mere)
▪ ful (fúll(=rådden)), πύο(=materie, pus), pus(=materie,gift)
▪ fuld (fullr), πλήρης, plēnus
▪ få (fár), παιδί (<παῖς)(=barn), parvus(=lille)
▪ gerne (gjarna), χαίρω(=glæde sig), horior(=opmuntre)
▪ gul (gulr), χλωρός(=gul, grøn), helvus(=honninggul)
▪ hamper (apr(=hård, bitter)), ωμός(=rå, grusom), amarus(=bitter)
▪ hul (holr), καύλα(=liderlighed) (<καυλός(=stængel, hul fjer, sværdhæfte)), caulis(=stængel, kål)
▪ hård (harðr), καρκίνος(=krebs), cancer(=krebs)
▪ kvik (kvikr), βίος(=liv), vivus(=levende)
▪ let (léttr), ελαφρός(=let, hurtig), levis(=let, nem)
▪ mager (magr), μακρός(=lang), macer(=mager, tynd)
▪ megen, møgel- (mikill), μεγάλος (<μέγας) (=stor), magnus(=stor)
▪ midt (mitt), μέσος(=i midten), medius(=i midten)
▪ mild (mildr), μαλθακός(=blød, mild, blødagtig)
▪ mindre (minni), μειώνω(=formindske) (<μείων(=lille, ringe)), minuo(=formindske)
▪ ny (nýr), νέος(=ny, ung), novus(=ny, frisk)
▪ rød (rauðr), (ερυθρός)
▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár), κρέας(=kød), cruor(=blod)
▪ samme (sami), όμοιος(=ens) (<ὁμός(=samme, ens)), similis(=lignende)
▪ små (smár), μικρός (<σμικρός)(=lille), mica(=smule, gran)
▪ sød (sætr), ηδονή(=nydelse) (<ἡδύς(=sød)), suavis(=sød)
▪ tynd (þunnr), τείνω(=strække), tendo(=strække)
▪ tør (þurr), (τέρσομαι(=tørres))


S-lyden foran vokal i begyndelsen af et ord i PIE er i reglen bevaret i dansk, oldnordisk og latin, men den er i oldgræsk blevet til en h-agtig lyd (spiritus asper), som skrives med et aspirationstegn over vokalen (et spejlvendt komma, ◌̔). I nygræsk er den h-agtige lyd forsvundet, og aspirationstegnet bruges nu ikke mere i skriftsproget.

Eksempler: seks, syv, søn, sol, so, sved, sæl, salt, sime, sy, søge, samme, sød.

Dansk og oldnordisk er på den anden side underlagt den germanske lydforskydning (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Germanske_lydforskydning).

Eksempler:
▪ *p(>π) til f: fem, få, foder, for, fader, fod, fjer, fæ, falme, finde, fare, fjærte, flette, fnyse, ful, flere, flad, flod, folk
▪ *k(>κ) til h: hundrede, hjerne, hjerte, halm, hund, hane, horn, hjul, hjem, hylle, høre, holm, holt, hud, harve, have, hul, hård, li, lyd
▪ *d(>δ) til t: to, ti, tand, tåre, træ, tømmer, te, tæmme
▪ *ǵ(>γ) til k: køn, kone, knæ, kam, kløve, kunne, kræs
▪ *gʷ(>β) til k/kv: ko, kværn, komme, kvik
▪ *t(>τ) til þ (og videre til t i dansk og th i engelsk): tre, tynd, tjur, tyr, tø, tag, tække, tør
▪ *bʰ(>φ) til b: broder, bryn, bøg, blomst, bære, bo, bål
▪ *gʰ(>χ) til g: gås, gyde, gale, gul, gerne, galde, gabe, gane, gat, garn, går (i går), gård
▪ *dʰ(>θ) til d: duft, dør

Udover ændringen af den ovenfor omtalte s-lyd er der sket flere andre lydændringer i græsk. Fx, har den labiale komponent (w) i lyden *gʷ taget overhånd og er blevet til β, mens lyden er blevet til k eller kv i dansk (se eksemplerne ovenfor). Fra oldgræsk til nygræsk har udtalen af β ændret sig fra b til v, og især har vokallydene ændret sig meget. Til trods for lydændringerne har man i vidt omfang bevaret den oldgræske retstavning (brugen af spiritus asper blev først officielt afskaffet i 1982).

Oldnordisk er det middelalderlige vestnordiske skriftsprog, kendt fra sagalitteraturen. Dansk, svensk og østnorsk er østnordiske sprog. Vestnordisk og østnordisk var i vikinge- og landnamstiden dialekter af det fællesnordiske sprog "dansk tunge". Det ældre "urnordiske" sprog kendes kun fra runeindskrifter.

Oldnordisk har nogle få låneord fra de sydlige naboer, fx 'mylna' (mølle) fra latin ('molina') via oldsaksisk. Det oldnordiske ord 'kál' (kål) stammer også fra latin ('caulis'), og de danske ord 'kål' og 'hul' (s.d.) er dermed etymologisk beslægtede. Danske og oldnordiske låneord er ikke medtaget i listen over beslægtede ord. Bemærk, at ingen af de danske og oldnordiske ord begynder med p; ingen oprindelige nordiske ord begynder med dette bogstav.

Dansk har siden vikingetiden optaget et overvældende stort antal låneord. En moderne dansk tekst består faktisk mest af ikke-nordiske ord. Nygræsk benytter i langt højere grad oldtidssprogets ordforråd. Det er muligt uden de store problemer at skrive en nogenlunde forståelig nygræsk tekst om er vilkårligt emne alene med ord af oldgræsk oprindelse. Der findes dog en hel del italienske og latinske låneord (fx βόλτα < (ital.)volta og σπίτι < (lat.)hospitium), samt et mindre antal engelske og franske fremmedord (fx φουτμπόλ og γκαράζ). Hertil kommer lærde og tekniske ord (også udenlandske), konstrueret på grundlag af oldgræsk, og flere end 300 almindeligt brugte tyrkiske låneord (fx γλέντι, ζόρι, ζουμπούλι, καβγάς, καβούκι, καζάνι, καϊκι, καρπούζι, κέφι, κιμάς, λεβέντης, μαγιά, μεζές, μελτέμι, μπακάλης, μπελάς, μπαμπάς, μπογιά, μπόι, μπόρα, νταντά, ντιβάνι, ντουβάρι, ντουλάπι, παπούτσι, σοκάκι, σόμπα, ταβάνι, τενεκές, τζάμι, τσάντα, τσέπη, φραντζόλα, χασάπικο). Som en pudsighed i denne forbindelse kan nævnes, at det nygræske ord λιμάνι(=havn) er lånt fra det tyrkiske liman(=havn), som igen er lånt fra det ældre græske ord λιμένι (< λιμήν)(=havn). De tyrkiske ord blev tidligere af purister betragtet som uønsket sprogforurening, men de har vel snarere beriget det nygræske sprog med en eksotisk duft, ligesom de tyrkiske rytmer og klange har beriget musikken. Også i oldtiden blev låneord optaget i græsk, fx har det velklingende oldgræske ord θάλασσα(=hav) ingen forbindelse med PIE, hvis ord for hav kendes fra andre indoeuropæiske sprog, fx marr(=sø, hav) i oldnordisk (jf. marehalm) og mare(=hav) i latin.


Referencer:

Wiktionary (åben multilingual ordbog på nettet, som også indeholder artikler vedrørende det proto-indoeuropæiske sprog): https://en.m.wiktionary.org/

Ordbog over det danske sprog (netudgaven): http://ordnet.dk/ods/forside

N. Å. Nielsen: Dansk etymologisk ordbog, Gyldendal (1966)

E. Jonsson: Oldnordisk ordbog, Det kongelige oldskrift-selskab (1863)

C. Berg: Græsk-dansk ordbog til skolebrug, Gyldendal (1885)

Ελληνικό λεξικό, Τεγόπουλος - Φυτράκης (1991)

R. Hesse: Σύγχρονο Ελληνοδανικό Λεξικό (Nygræsk-dansk ordbog), Εκδόσεις Πατάκη (1998)

Th. Hastrup: Latin-dansk ordbog, Gyldendal (1963)

P. Mackridge: The modern greek language, Oxford University Press (1985)

Dokumentet som pdf-fil.

Ord med fælles protoindoeuropæisk (PIE) rod/ordstamme


▪ dansk (oldnordisk), græsk (og/eller oldgræsk), evt. latin:

▪ af (af), από(=fra), ab(=fra)
▪ efter (eptir), απώτερος(=fjernere)
▪ for (fyri(=for, foran), προ, pro
▪ i (í), εν, in
▪ med (með), μετά(=senere) (<μετά(=hen til, blandt, efter, senere end, på den anden side))
▪ nej (né(=ikke)), (νη-), ne(=ikke)
▪ nu (nú), νυν, nunc
▪ om (um, umb), αμφί- (<ἀμφί(=om, omkring)), ambio(=gå rundt om)
▪ op (upp), υπό (<ὑπό)(=under), sub(=under, opad)
▪ over (yfir), υπέρ (<ὑπέρ), super
▪ (ak og) ve (vei), αι, vae

▪ en (einn), (οἶος(=kun, enkelt)), unus(=en, enkelt)
▪ to (tvá), δύο, duo
▪ tre (þrír), τρεις, tres
▪ fire (fjórir), τέσσερις (<τέσσαρες), quattuor
▪ fem (fimm), πέντε, quinque
▪ seks (sex), έξι (<ἕξ), sex
▪ syv (sjau), εφτά (<ἑπτά), septem
▪ otte (átta), οκτώ, octo
▪ ni (níu), εννέα, novem
▪ ti (tíu), δέκα, decem
▪ hundrede (hundrað), εκατό (<ἑκατόν), centum

▪ du (þu), συ (dorisk τυ), tu
▪ han (hánn), εκείνος (=den dér, hin), cis(=på denne side)
▪ jeg (ek), εγώ, ego

▪ ager (akr), αγρός(=mark), ager
▪ aks (ax), άχνη(=pudder) (<ἄχνη(=avner, skum)), acus(=nål, avner)
▪ aksel (öxl), άξονας(<ἄξων), axis
▪ alen (áln), ωλένη(=albue), ulna(=albue, underarm)
▪ and (önd), (νήσσα), anas
▪ angel (öngull)(=medekrog), άγκιστρο, uncus(=krog, hage)
▪ ard (arðr), άροτρο(=plov), aratrum(=plov)
▪ ars(=bagdel) (ars), ουρά(=hale)
▪ arv (arfr), ορφανός(=forældreløs), orbus(=berøvet, forældre-, barnløs)
▪ bjælke (bjalki), φάλαγγα (<φάλαγξ)(=hærkolonne), fulcio(=understøtte, befæste)
▪ blad, blomst (blað, blómi), φύλλο(=blad), folium(=blad) flos(=blomst)
▪ bο (bú), φύση (<φύσις)(=natur), futūrus(=fremtidig)
▪ bοv (bógr), πήχης (<πῆχυς)(=underarm)
▪ broder (bróðir), (φράτηρ), frāter
▪ bryn(øjen-) (brún), φρύδι (<οφρύς)
▪ brønd (brunnr), φρέαρ(=brønd, havdyb), ferveo(=syde, koge)
▪ bul (boli(=tyr)), φαλλός(=penis), follis(=lædersæk, blæsebælg)
▪ bund (botn), πυθμένας(<πυθμήν), fundus
▪ bøg (bók), φηγός, fagus
▪ bøn (bœn), φωνή(=stemme), for(=taler, siger)
▪ bønne (baun), φακός(=linse), faba(=bønne)
▪ bål (bál), φλέγω(=brænde med flamme) (φαλός(=strålende)), fulica(=blishøne)
▪ datter (dóttir), θυγατέρα (<θυγάτηρ)
▪ dej (deig), τείχος(=mur), fingo(=forme)
▪ dom (dómr), θωμός(=bunke, stabel)
▪ drossel (þröstr), στρουθί (<στρουθός)(=spurv), turdus(=kramsfugl, drossel)
▪ duft (dupt(=støv)), θυμός(=lidenskab), fumus(=røg)
▪ dør (dyrr), θύρα, foris
▪ dåd (dáð), θέση (<θέσις)(=stilling), facio(=gøre)
▪ edder (eitr(=gift)), οίδημα(=hævelse) (<οιδώ(=svulme)), aemidus(=hævet)
▪ elv (elfr), (αλφός(=hvidlig hudfarve ved spedalskhed)), albus(=hvid)
▪ eng (eng), αγκώνας(=albue) (<αγκών(=krumning, bøjning)), ancrae(=dal, slugt)
▪ evne (efni(=emne, virksomhed)), (όμπνη(=næring)), opus(=arbejde, værk)
▪ fader (faðir), πατέρας (<πατήρ), pater
▪ fjer (fjöðr), φτερό (<πτερόν)(=fjer, vinge), penna(=fjer, vinge)
▪ flod (flóð), πλοίο(=skib), pluvius(=regn)
▪ fod (fótr), πόδι (<πούς), pedis (pes)
▪ foder (fóðr), ποιμένας (<ποιμήν)(=hyrde), pastor(=hyrde)
▪ folk (folk), πλήθος(=mængde), plebs(=folkemængde)
▪ fyr (fúrr), πυρά(=bål) (< πῦρ(=ild))
▪ fæ (fé), (πέκω(=afklippe)), pecus(=får)
▪ galde (gall), χολή(=galde), fel(=galde)
▪ garn (garn<görn(=tarm)), χορδή(=streng), hernia(=brok)
▪ gat (gat(=hul, åbning)), χέζω(=skide)
▪ gavl (gafl), κεφαλή(=hoved, top)
▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam)), χειμώνας (<χεῖμα(=vinter)) (χίμαιρα(=fabeldyr)), hiems(=vinter)
▪ gård (gardr<gerði(=gærde)), χορτάρι(=græs)(<χόρτος(=indhegning, græs)), hortus(=have)
▪ gås (gás), χήνα (<χην), anser
▪ had (hatr), (κήδος(=sorg)), odi
▪ halm (halmr), καλάμι (<κάλαμος)(=strå, halm), culmus(=strå)
▪ hammer (hamarr(=sten, klippe)), άκμων(=ambolt)
▪ hane (hani), (καναχέω(=larme)), cano(=synge)
▪ hjem (heimr), (κείμαι(=ligge, sove) κώμη(=landsby)), civis(=borger)
▪ hjerne (hjarni), (κάρα, κρανίον), cerebrum
▪ hjerte (hjarta), καρδιά (<καρδία), cor
▪ hjul (hjól), κύκλος(=rundkreds), colus(=håndten til spinding)
▪ holm (holmr), κολοφών(ας)(=top) (κολώνη(=bakke)), collis(=høj, bakke)
▪ holt (holt(=lille skov)), κλάδος(=gren)
▪ horn (horn), κέρας, cornu
▪ hud (húð), κύτος(=lastrum) (<κύτος(=hulning, hylster)), cutis(=hud)
▪ hund (hundr), κύων, canis
▪ hvalp (hvelpr), σκύλος(=hund) (<σκύλαξ(=hundehvalp))
▪ i går (i gær), χτες (<χθες), heri
▪ igel (igull)(=pindsvin), εχίνος(=søpindsvin)
▪ ister (istr), εντόσθια(=indvolde), intestina(=indvolde)
▪ kam (kambr), γόμφος(=nagle, pløk), gemma(=knop, ædelsten)
▪ knæ (kne), γόνυ, genu
▪ ko (kýr), βόδι (<βους), bos
▪ kone (kona), γυναίκα (<γυνή)
▪ kræs (krás), γαστρο- (<γαστήρ(=mave)<γράω(=gnave, æde)), gramen(=græs, foder)
▪ kværn (kvern), βαρύς(=tung) βάρος(=vægt), gravis(=tung)
▪ køn (kyn), γένος(=slægt), genus(=fødsel, afkom)
▪ lap (leppr, lafa(=dingle)), λοβός(=lap, øreflip), lapsus(=fald)
▪ li(=skråning) (hlið), κλίση(=hældning) κλίνη(=seng) (κλίτος(=bjergskråning)), clivus(=skråning)
▪ lin (lin)(=hør), λινάρι (<λίνον), linum
▪ lud (lauðr), λούζω(=vaske sig) (<λούω(=vaske, bade)), lavo(=vaske)
▪ lue (leygr), λευκός(=lys, hvid), lux(=lys)
▪ lyd (hljóð), (κλέος(=ry) κλυτός(=berømt))
▪ lys (ljós), λύχνος(=lygte), luna(=måne)
▪ læge (læknir), λέω(=sige, kalde, synes, betyde) (<λέγω(=udvælge, tælle, sige, byde, kalde, agte)), lego(=samle, udvælge, læse)
▪ løn (laun), απολαύω(=nyde) (<λεία(=krigsbytte)), lucrum(=gevinst)
▪ mad (matr), μαδώ(=plukke fjer, falde af), madeo(=være våd)
▪ minde (minni), μένος(=åndskraft, higen), mens(=sind)
▪ mjød (mjöðr), μέθη(=beruselse) (<μέθυ(=vin)), medus
▪ moder (móðir), μητέρα (<μήτηρ), māter
▪ mug (mugga), μύκητας (<μύκης)(=svamp), mucor(=skimmel)
▪ mus (mús), μυς, mus
▪ myg (mý), μύγα (<μυία)(=flue), musca(=flue)
▪ myre (maurr), μυρμήγκι (<μύρμηξ), formica
▪ mål (mál), μέτρο (<μέτρον)(=mål), metiri(=måle)
▪ måne (mani), μήνας(=måned), mensis(=måned)
▪ nat (nátt), νύχτα (<νυξ), nox
▪ navle (nafli), ομφαλός, umbilicus
▪ navn (nafn), όνομα, nōmen
▪ negl (nagl), όνυχας(smykkestenen onyx) (<όνυξ(=negl, klo)), unguis(=negl, klo, hov)
▪ nyre (nýra), νεφρός(=nyre), nefrones(=testikel)
▪ nål (nál), νήθω(<νέω)(=spinde), neo(=spinde)
▪ odder (otr), (ὕδρα)(=vandlevende slange), lutra
▪ ord (orð), ρήμα(=verbum) (<εἴρω(=sige)), verbum
▪ ravn (hrafn), κοράκι (<κόραξ(=ravn)), corvus(=ravn)
▪ rod (rót), ριζα, radix
▪ salt (salt), αλάτι (<ἅλς), sal
▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, telefon på islandsk!)), ιμάντας(=drivrem) (<ἱμάς(=læderrem))
▪ skaft (skapt), σκήπτρο(=scepter) (<σκήπτρον(=stav)), scapus
▪ smør (smjör), σμύριδα (σμύρις)(=smergel)
▪ sne (snjór), νιφάδα (<νιφάς), nix
▪ so (sýr), (ὕς(=svin)), sus(=svin)
▪ sol (sól), ήλιος (<ἥλιος), sol
▪ sold (sáld), ηθμός(=si, sold)
▪ spyd (spjót), σπεύδω(=skynde sig)
▪ stald (stallr), στέλνω(=sende) (<στέλλω(=udruste, sende))
▪ stav (stafr), σταφύλι(=drue) (<σταφυλή(=vinstok, drueklase))
▪ stjerne (stjarna), αστέρι (<αστήρ), stella
▪ streng (strengr), στραγγαλίζω(=kvæle) (<στραγγάλη(=snor, strikke)), stringo(=snøre)
▪ strøm (straumr), ρεύμα(=strøm) (<ῥέω(=strømme)), serum(=valle)
▪ strå (strá), στρώμα(=madras) (<στρῶμα(=leje, strøelse)), stramen(=strå, strøelse)
▪ sved (sveiti), ιδρώτας(<ἱδρώς), sudor
▪ sæl (selr), έλκω (<ἕλκω)(=slæbe), sulco(=pløje)
▪ søn (sonr), γιος (<υἱός)
▪ søvn (svefn), ύπνος (<ὕπνος), somnus
▪ tand (tönn), δόντι (οδούς), dentis
▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse)), τέχνη(=kunst, håndværk) (<τέκτων(=tømrer, snedker)), texo(=væve)
▪ tjur (þiðurr), (τετράων)
▪ trane (trana), γερανός, grus
▪ træ (tré), δρυς(=egetræ), durus(=hård)
▪ tyr (þjórr), ταύρος, taurus
▪ Tyr (Týr), Ζευς, deus
▪ tømmer (timbr), δόμος(=bygning), domus(=hus)
▪ tåre (tár), δάκρυ, lacrima
▪ uld (ull), (λήνος), lana
▪ ulv (úlfr), λύκος, lupus
▪ vand (vatn), ύδωρ (<ὕδωρ), unda(=bølge)
▪ vejr (veðr), έτος(=år), vetus(=gammel)
▪ værk (verk), έργο(=arbejde, værk), urgeo(=trykke, skubbe)
▪ vår (vár), έαρ, ver
▪ yver (júgr), (ούθαρ), uber
▪ æg (egg), (ωόν), ovum
▪ æg (egg), ακίδα(=spids), acies(=æg, spids)
▪ ært (ert), ρόβι (<όροβος), ervum
▪ øje (auga), μάτι (<ὄμμα(=øje)) όψη(=udseende, henblik) (<ὤψ(=øje)), oculus(=øje)
▪ økse (öx), αξίνα(=hakke) (<αξίνη(=økse)), ascia
▪ øre (eyra), αφτί (<οὖς(=øre)), auris(=øre)
▪ ørn (ari, örn), όρνις(=fugl)
▪ øst (austr), (ηοίος)(=mod morgen, østlig), aurora(=morgengry)
▪ åg (ok), ζυγός, iugum
▪ ånde (anda), άνεμος(=vind), animus
▪ år (ár), ώρα (<ὥρα)(=time, tidspunkt), hornus(=fra i år)
▪ åre (æðr), (ήτορ(=hjerte), ήτρον(=underliv)), uterus
▪ ås (áss), ώμος(=skulder), (h)umerus(=skulder)

▪ age (aka(=flytte, køre)), άγω(=føre, lede), ago(=drive, føre, gøre)
▪ angre (angra(=fortrædige)), αγχώνω(=gøre nervøs, stresse) (< ἄγχω(=trykke, kvæle)), ango(=trykke, kvæle)
▪ binde (binda), πεθερός (<πενθερός)(=svigerfar, "bundet ved ægteskab"), funis(=reb, tov)
▪ bo (bua), φύομαι(=vokse, gro), fuī(=jeg har været)
▪ bære (bera), φέρω, fero
▪ die (dilkr), θηλή(=brystvorte), fello(=suge, sutte)
▪ drage (draga), τρέχω(=løbe), traho(=trække)
▪ dυ (duga), τύχη(=held, lykketræf)
▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten)), πελιδνός(=bleg, gusten), pallor(=bleghed)
▪ fare (fara(=færdes)), περνώ (<περάω)(=komme igennem), porto(=bære)
▪ finde (finna(=gå for at søge)), πόντος(=det åbne hav), (<πάτος(=færden, samkvem)), pons(=bro)
▪ fjærte (freta), πέρδομαι, pedo
▪ flette (flétta), πλέκω, plecto
▪ fnyse (fnýsa, fnasa), πνέω(=blæse) πνεύμα(=ånd)
▪ fuse (-), φυσάω(=blæse op), pustula(=blære, vabel)
▪ fyge (fjúka), (πυγή(=bagdel)), puga(=bagdel)
▪ gabe (gapa), χάσκω(=gabe), hiatus(=gab, åbning)
▪ gale (gala(=skrige, forhekse)), χελιδόνι(=svale)
▪ gane (gana(=gabe, glo)), χαίνω(=gabe, stå åben)
▪ gyde (gjóta), χύνω(=hælde, udgyde) χυλός(=saft), futis(=kande)
▪ harve (harfr), καρπός(=frugt, udbytte), carpo(=plukke)
▪ have (hafa), (κάπτω(=snappe, sluge)), capio(=tage)
▪ hylle (hylja), καλύπτω(=dække, omhylle, skjule), celo(=skjule)
▪ høre (heyra), ακούω(=høre, lytte)
▪ kløve (kljúfa), γλυπτός(=udhugget) (<γλύφω(=skære, indriste)), glubo(=skrælle)
▪ komme (koma), βαδίζω (<βαίνω)(=gå) βήμα(=skridt), venio
▪ kunne (kunna), γνώσις(=viden), nota(=kendetegn)
▪ leje (leiga), λείπω(=mangle, savne) (<λείπω(=forlade)), linquo(=forlade)
▪ ligge (liggja), λεχώνα(=barselkvinde) (<λέχος(=leje, seng)), lectus(=leje, seng)
▪ male (mala(=knuse)), μύλος(=mølle) (<μύλλω(=male)), molo (=male)
▪ malke (mjolka), αρμέγω (<ἀμέλγω), mulgeo
▪ måtte (mega(=kunne, måtte)), μηχανή(=maskine)
▪ nemme (nema(=tage, opfatte)), νόμος(=regel), numerus(=tal)
▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække)), ορέγομαι(=begære) (<ὀρέγω(=udstrække, stræbe), rego(=styre, herske)
▪ rive (rífa(=sønderrive)), ερείπιο(=ruin) (<ερείπω(=styrte ned)), ripa(=skrænt, flodbred)
▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op)), ρεύομαι(=ræbe) (<ερεύγομαι(=kaste op, udspy)), ructo(=ræbe, udspy)
▪ røre (hræra), κράση(=blanding) κρατήρας(=krater, stort vinkar) (<κιρνάω(=blande vin med vand))
▪ skide (skita), σχίζω(=spalte), scindo(=spalte)
▪ skille (skilja), σκαλίζω(=skrabe, snitte) (<σκάλλω(=kradse, grave), culter(=kniv)
▪ skære (skera), κουρά(=klipning af får) (<κείρω(=skære af)), caro(=kød)
▪ slikke (sleikja), γλείφω (<λείχω), lingo
▪ sno (snúa), νεύρο(=nerve) (<νεύρον(=sene)), nervus(=sene, nerve)
▪ spinde (spinna), πενία(=fattigdom) (<πένομαι(=anstrenge sig)), pendo(=hænge)
▪ spy (spýja(=kaste op)), πτύω(=spytte), spuo(=spytte)
▪ spænde (spenna), σπάω(=brække, knække)
▪ spå (spá), σκέφτομαι(=tænke) (<σκέπτομαι(=beskue, overveje)), specto(=betragte)
▪ stige (stíga), στίχος(=verslinje)(<στείχω(=gå, stige op))
▪ stjæle (stela), στερώ(=berøve)
▪ stå, stande (standa), στέκομαι(=stå) (<ἵστημι(=stille)), sto(=stå)
▪ sy (sýja), υμήν (<ὑμήν)(=tynd hud, sene), suo(=sy)
▪ søge (sækja(=opsøge, angribe)), ηγεμόνας(=hersker) (<ἡγεμών(=anfører)) (ἡγέομαι(=føre)), sagio(=spore, opsnuse)
▪ tag, tække (þak, þekja), στέγη(=tag) (<στέγω(=dække)), tectum(=tag) tego(=dække)
▪ te(=vise sig) (tjá), δείχνω (<δείκνυμι)(=vise, pege), dico(=sige)
▪ tæmme (temja), δαμάζω, domo
▪ tø (þeyja), (τήκω(=smelte)), tabeo(=smelte)
▪ vide (vita), δω (<εἴδω(=se, vide)), video(=se)
▪ væve (vefa), υφαίνω
▪ æde (eta), έδεσμα(=spise, føde)(<ἔδω(=æde, spise)), edo (æde, spise)
▪ øge (auka), αυξάνω, augeo

▪ blød (blautr(=blød, våd)), (φλυδάω(=flyde over, blive våd)), fluo(=flyde, strømme)
▪ dyb (djupr), βυθός
▪ døv (daufr), τυφλός(=blind)
▪ eller (ellar), άλλος(=anden, én til), alius(=en anden)
▪ end (enn(=endnu)), αντί(=overfor), ante(=foran)
▪ fal (falr(=som er til salg)), πουλάω (<πωλέω(=sælge))
▪ flad (flatr), πλατύς(=flad, bred), planus
▪ flere (fleiri), πολύς(=meget), plus(=mere)
▪ ful (fúll(=rådden)), πύο(=materie, pus), pus(=materie,gift)
▪ fuld (fullr), πλήρης, plēnus
▪ få (fár), παιδί (<παῖς)(=barn), parvus(=lille)
▪ gerne (gjarna), χαρά(=glæde), hortor(=opmuntre)
▪ gul (gulr), χλωρός(=gul, grøn), helvus(=honninggul)
▪ hamper (apr(=hård, bitter)), ωμός(=rå, grusom), amarus(=bitter)
▪ hul (holr), καύλα(=liderlighed) (<καυλός(=stængel, hul fjer, sværdhæfte)), caulis(=stængel, kål)
▪ hård (harðr), καρκίνος(=krebs), cancer(=krebs)
▪ kvik (kvikr), βίος(=liv), vivus(=levende)
▪ let (léttr), ελαφρός(=let, hurtig), levis(=let, nem)
▪ mager (magr), μακρός(=lang), macer(=mager, tynd)
▪ megen, møgel- (mikill), μεγάλος (<μέγας) (=stor), magnus(=stor)
▪ midt (mitt), μέσος(=i midten), medius(=i midten)
▪ mild (mildr), μαλθακός(=blød, mild, blødagtig)
▪ mindre (minni), μειώνω(=formindske) (<μείων(=lille, ringe)), minuo(=formindske)
▪ ny (nýr), νέος(=ny, ung), novus(=ny, frisk)
▪ rød (rauðr), (ερυθρός)
▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár), κρέας(=kød), cruor(=blod)
▪ samme (sami), όμοιος(=ens) (<ὁμός(=samme, ens)), similis(=lignende)
▪ små (smár), μικρός (<σμικρός)(=lille), mica(=smule, gran)
▪ sød (sætr), ηδονή(=nydelse) (<ἡδύς(=sød)), suavis(=sød)
▪ tynd (þunnr), τείνω(=strække), tendo(=strække)
▪ tør (þurr), (τέρσομαι(=tørres))


S-lyden foran vokal i begyndelsen af et ord i PIE er i reglen bevaret i dansk, oldnordisk og latin, men den er i oldgræsk blevet til en h-agtig lyd (spiritus asper), som skrives med et aspirationstegn over vokalen (et spejlvendt komma, ◌̔). I nygræsk er den h-agtige lyd forsvundet, og aspirationstegnet bruges nu ikke mere i skriftsproget.

Eksempler: seks, syv, søn, sol, so, sved, sæl, salt, sime, sy, søge, samme, sød.

Dansk og oldnordisk er på den anden side underlagt den germanske lydforskydning (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Germanske_lydforskydning).

Eksempler:
▪ *p(>π) til f: fem, få, foder, for, fader, fod, fjer, fæ, falme, finde, fare, fjærte, flette, fnyse, ful, flere, flad, flod, folk
▪ *k(>κ) til h: hundrede, hjerne, hjerte, halm, hund, hane, horn, hjul, hjem, hylle, høre, holm, holt, hud, harve, have, hul, hård, li, lyd
▪ *d(>δ) til t: to, ti, tand, tåre, træ, tømmer, te, tæmme
▪ *ǵ(>γ) til k: køn, kone, knæ, kam, kløve, kunne, kræs
▪ *gʷ(>β) til k/kv: ko, kværn, komme, kvik
▪ *t(>τ) til þ (og videre til t i dansk og th i engelsk): tre, tynd, tjur, tyr, tø, tag, tække, tør
▪ *bʰ(>φ) til b: broder, bryn, bøg, blomst, bære, bo, bål
▪ *gʰ(>χ) til g: gås, gyde, gale, gul, gerne, galde, gabe, gane, gat, garn, går (i går), gård
▪ *dʰ(>θ) til d: duft, dør

Udover ændringen af den ovenfor omtalte s-lyd er der sket flere andre lydændringer i græsk. Fx, har den labiale komponent (w) i lyden *gʷ taget overhånd og er blevet til β, mens lyden er blevet til k eller kv i dansk (se eksemplerne ovenfor). Fra oldgræsk til nygræsk har udtalen af β ændret sig fra b til v, og især har vokallydene ændret sig meget. Til trods for lydændringerne har man i vidt omfang bevaret den oldgræske retstavning (brugen af spiritus asper blev først officielt afskaffet i 1982).

Oldnordisk er det middelalderlige vestnordiske skriftsprog, kendt fra sagalitteraturen. Dansk, svensk og østnorsk er østnordiske sprog. Vestnordisk og østnordisk var i vikinge- og landnamstiden dialekter af det fællesnordiske sprog "dansk tunge". Det ældre "urnordiske" sprog kendes kun fra runeindskrifter.

Oldnordisk har nogle få låneord fra de sydlige naboer, fx 'mylna' (mølle) fra latin ('molina') via oldsaksisk. Det oldnordiske ord 'kál' (kål) stammer også fra latin ('caulis'), og de danske ord 'kål' og 'hul' (s.d.) er dermed etymologisk beslægtede. Danske og oldnordiske låneord er ikke medtaget i listen over beslægtede ord. Bemærk, at ingen af de danske og oldnordiske ord begynder med p; ingen oprindelige nordiske ord begynder med dette bogstav.

Dansk har siden vikingetiden optaget et overvældende stort antal låneord. En moderne dansk tekst består faktisk mest af ikke-nordiske ord. Nygræsk benytter i langt højere grad oldtidssprogets ordforråd. Det er muligt uden de store problemer at skrive en nogenlunde forståelig nygræsk tekst om er vilkårligt emne alene med ord af oldgræsk oprindelse. Der findes dog en hel del italienske og latinske låneord (fx βόλτα < (ital.)volta og σπίτι < (lat.)hospitium), samt et mindre antal engelske og franske fremmedord (fx φουτμπόλ og γκαράζ). Hertil kommer lærde og tekniske ord (også udenlandske), konstrueret på grundlag af oldgræsk, og flere end 300 almindeligt brugte tyrkiske låneord (fx γλέντι, ζόρι, ζουμπούλι, καβγάς, καβούκι, καζάνι, καϊκι, καρπούζι, κέφι, κιμάς, λεβέντης, μαγιά, μεζές, μελτέμι, μπακάλης, μπελάς, μπαμπάς, μπογιά, μπόι, μπόρα, νταντά, ντιβάνι, ντουβάρι, ντουλάπι, παπούτσι, σοκάκι, σόμπα, ταβάνι, τενεκές, τζάμι, τσάντα, τσέπη, φραντζόλα, χασάπικο). Som en pudsighed i denne forbindelse kan nævnes, at det nygræske ord λιμάνι(=havn) er lånt fra det tyrkiske liman(=havn), som igen er lånt fra det ældre græske ord λιμένι (< λιμήν)(=havn). De tyrkiske ord blev tidligere af purister betragtet som uønsket sprogforurening, men de har vel snarere beriget det nygræske sprog med en eksotisk duft, ligesom de tyrkiske rytmer og klange har beriget musikken. Også i oldtiden blev låneord optaget i græsk, fx har det velklingende oldgræske ord θάλασσα(=hav) ingen forbindelse med PIE, hvis ord for hav kendes fra andre indoeuropæiske sprog, fx marr(=sø, hav) i oldnordisk (jf. marehalm) og mare(=hav) i latin.


Referencer:

Wiktionary (åben multilingual ordbog på nettet, som også indeholder artikler vedrørende det proto-indoeuropæiske sprog): https://en.m.wiktionary.org/

Ordbog over det danske sprog (netudgaven): http://ordnet.dk/ods/forside

N. Å. Nielsen: Dansk etymologisk ordbog, Gyldendal (1966)

E. Jonsson: Oldnordisk ordbog, Det kongelige oldskrift-selskab (1863)

C. Berg: Græsk-dansk ordbog til skolebrug, Gyldendal (1885)

Ελληνικό λεξικό, Τεγόπουλος - Φυτράκης (1991)

R. Hesse: Σύγχρονο Ελληνοδανικό Λεξικό (Nygræsk-dansk ordbog), Εκδόσεις Πατάκη (1998)

Th. Hastrup: Latin-dansk ordbog, Gyldendal (1963)

P. Mackridge: The modern greek language, Oxford University Press (1985)

Dokumentet som pdf-fil.

Del på facebook


Forrige side: Rebetika Næste side: Mens vi venter på barbarerne


BLOG 8