BLOG 8
Link: Egnen omkring Ny Hammersholt.
Link: Villaudlejning og oplevelser i Italien.
Link: Ikaria.

Ord med fælles protoindoeuropæisk (PIE) rod/ordstamme


De danske fremmedord 'polyp', 'prognose' og 'klorofyl' kommer fra græsk. Med lidt kendskab til de lydændringer, som er sket i henholdsvis græsk og dansk siden sprogenes fælles oprindelse i det indoeuropæiske ursprog (PIE), vil man kunne gennemskue, at ordene ikke er så fremmede endda. I 'polyp(us)' gemmer sig de danske ord 'flere' og 'fod', i 'prognose' ordene 'for' og 'kende', og i 'klorofyl' ordene 'gul' og 'blad'. Mange andre danske ord har græske slægtninge. Kig selv efter i tabellen nedenfor.

En kortfattet etymologisk uddybning findes i afsnittet 'Lydændringer' efter tabellen.

Sprogene i tabellen:
▪ dansk (oldnordisk), græsk (og/eller oldgræsk) [*PIE ], evt. latin:

Forholdsord, forstavelser og udråbsord:

▪ an- [i ansvar (andsvar(=modtale))], αντί(=over for) [*h₂ent‑ ], ante(=foran)
▪ af (af), από(=fra) [*h₂epo ], ab(=fra)
▪ atter (aptr), se ▪ efter
▪ efter (eptir), απώτερος(=fjernere) [*h₂epotero ]
▪ for (fyri(=for, foran)), προ [*pro ], pro
▪ frem (fram), se ▪ for
▪ i (í), εν [*h₁en ], in
▪ med (með), μετά(=senere) (<μετά(=hen til, blandt, efter, senere end, på den anden side)) [*meth₂ ]
▪ nej (né(=ikke)), (νη-) [*n‑ ], ne(=ikke)
▪ nu (nú), νυν [*nu ], nunc
▪ om (um (<umb)), αμφί- (<ἀμφί(=om, omkring)) [*h₂nt-bʰi ], ambiō(=gå rundt om)
▪ op (upp), υπό (<ὑπό)(=under) [*upo ], sub(=under, opad)
▪ over (yfir), υπέρ (<ὑπέρ) [*uper ], super
▪ ud (út), ύστερος(=senere) υστερία(=hysteri) (<ὑστέρα(=bug, livmoder) ὕδερος(=ødem, vattersot)) [*ud‑ ], uterus(=bug, livmoder)

Talord:

▪ en (einn), (οἶος(=kun, enkelt)) [*Hoi-uo , ένας/μια har en anden rod og er beslægtet med det danske ord 'samme' ], unus(=en, enkelt)
▪ to (tvá), δύο [*duo ], duo
▪ tre (þrír), τρεις [*trei-es ], tres
▪ fire (fjórir), τέσσερις (<τέσσαρες) [*kʷetuer ], quattuor
▪ fem (fimm), πέντε [*penkʷe ], quinque
▪ seks (sex), έξι (<ἕξ) [*sueḱs ], sex
▪ syv (sjau), εφτά (<ἑπτά) [*septm ], septem
▪ otte (átta), οκτώ [*h₃eḱteh₃ ], octo
▪ ni (níu), εννέα [*h₁n(e)un ], novem
▪ ti (tíu), δέκα [*deḱm ], decem
▪ hundrede (hundrað), εκατό (<ἑκατόν) [*ḱmtom ], centum

Stedord (p):

▪ den (þann), τό [*to‑ ], tum(=da, dengang)
▪ du (þu), συ (dorisk τυ) [*tuH ], tu
▪ han (hánn), εκείνος (=den dér, hin) [*ḱe ], cis(=på denne side)
▪ hvem (hveim), πού(=hvor) πότε(=hvornår) [*kʷo ], quod(=hvad) qui(=hvem)
▪ hvor (hvar), se ▪ hvem (p)
▪ jeg (ek), εγώ [*h₁eǵ‑ ], ego
▪ mig (mik), εμέ [*h₁me ], mē

Navneord (s):

▪ aften (aptann) [usikker etymologi], απόψε [απ’ όψε](=i aften) (<ὀψέ(=sent)) ψάρι(=fisk) (<ὄψον(=tilbehør til mad, fx fisk)) [*h₁e/op-s ], ob(=hen imod)
▪ ager (akr), αγρός(=mark) [*h₂eǵ-ro‑ ], ager
▪ aksel (öxl), άξονας(<ἄξων) [*h₂eḱs‑ ], axis
▪ alen (áln), ωλένη(=albue) [*h₃eHl-en‑ ], ulna(=albue, underarm)
▪ and (önd), (νήσσα) [*h₂enh₂t‑ ], anas
▪ angel (öngull)(=medekrog), άγκιστρο [*h₂enk‑ ], uncus(=krog, hage), se også ▪ eng (s)
▪ anger (angr(=fortræd)), άγχος(=angst) (<ἄγχω(=trykke, kvæle)) [*h₂emǵʰ‑ ], angor(=beklemmelse), se også ▪ angre (v)
▪ ard (arðr), άροτρο(=plov) [*h₂erh₃‑ ], aratrum(=plov)
▪ ars(=bagdel) (ars), ουρά(=hale) [*h₁ers‑ ]
▪ arv (arfr), ορφανός(=forældreløs) [*h₃orbʰ-o ], orbus(=berøvet, forældre-, barnløs)
▪ blad (blað), se ▪ blomst (s)
▪ blak (blakkr(=lysfarvet hest)), φλέγω(=brænde med flamme) [*bʰleg‑ ], flagrō(=brænde) flamma, [(ital.)bianco(=hvid) er lånt fra germansk, mens blæk og (eng.)black har samme rod, men betyder noget sortbrændt]
▪ blomst (blómi), φύλλο(=blad) [*bʰel‑ ], folium(=blad) flos(=blomst)
▪ bο (bú), φύση (<φύσις)(=natur) [*bʰeh₂u‑ ], futūrus(=fremtidig)
▪ bold (böllr(=bold, kugle, penis)), se ▪ bul (s)
▪ bοv (bógr), πήχης (<πῆχυς)(=underarm) [*bʰeh₂ǵʰ-u‑ ]
▪ broder (bróðir), (φράτηρ) [*bʰreh₂ter‑ ], frāter
▪ (øjen-)bryn (brún), φρύδι (<οφρύς) [*h₃bʰreuH‑ ]
▪ brønd (brunnr), φρέαρ(=brønd, havdyb) [*bʰreh₁-ur ], ferveō(=syde, koge)
▪ bul (boli(=tyr)), φαλλός(=penis) [*bʰel‑ ], follis(=lædersæk, blæsebælg)
▪ bund (botn), πυθμένας (<πυθμήν) [*bʰudʰ-m(e)n ], fundus
▪ bøg (bók), φηγός [*bʰeh₂ǵ‑ ], fagus
▪ bøn (bœn), φωνή(=stemme) [*bʰoh₂-neh₂ ], for(=taler, siger)
▪ bønne (baun), φακός(=linse) [*bʰa- ], faba(=bønne)
▪ dag (dagr), se ▪ i går (s)
▪ datter (dóttir), θυγατέρα (<θυγάτηρ) [*dʰugh₂-ter ]
▪ dej (deig), τείχος(=mur) [*dʰeiǵʰ‑ ], fingo(=forme)
▪ dom (dómr), θωμός(=bunke, stabel) [*dʰeh₁‑ ], se også ▪ dåd (s)
▪ duft (dupt(=støv)), θυμός(=lidenskab) [*dʰuH-mo‑ ], fumus(=røg)
▪ dør (dyrr), θύρα [*dʰuer‑ ], foris
▪ dåd (dáð), θέση (<θέσις)(=stilling, deponering) (θήκη(=gemmested, kiste)) [*dʰeh₁‑ ], faciō(=gøre), se også ▪ dom (s)
▪ edder (eitr(=gift)), οίδημα(=hævelse) (<οιδώ(=svulme)) [*h₂oid-eie‑ ], aemidus(=hævet)
▪ elv (elfr), (αλφός(=hvidlig hudfarve ved spedalskhed)) [*h₂elbʰo‑ ], albus(=hvid)
▪ eng (eng), αγκώνας(=albue) (<αγκών(=krumning, bøjning)) [*h₂enk‑ ], ancrae(=dal, slugt), se også ▪ angel (s)
▪ fader (faðir), πατέρας (<πατήρ) [*ph₂ter ], pater
▪ fjed (fet(=skridt)), se ▪ fod (s)
▪ fjer (fjöðr), φτερό (<πτερόν)(=fjer, vinge) [*pet‑ ], penna(=fjer, vinge)
▪ i fjor (i fjorð), πέρυσι [*per-ut-i (<*per+*uet(=år)) ], se også ▪ vædder (s)
▪ fjord (fjörðr), se ▪ fare (v)
▪ flod (flóð), πλοίο(=skib) [*pleu‑ ], pluvius(=regn), se også ▪ flyde (v)
▪ fod (fótr), πεζός(=til fods) πεδίο(=område) εμ[εν‑]πόδιο(=forhindring) πόδι(=fod) (<πούς (genitiv ποδός)) [*pod‑<*ped‑ ], pedis(pes)
▪ foder (fóðr), se ▪ føde (s)
▪ fole (foli), se ▪ føl (s)
▪ folk (folk), πλήθος(=mængde) (<πλήθω(=være fyldt)) [*pleh₁‑ ], plebs(=folkemængde), se også ▪ fuld, ▪ flere (a)
▪ fyr (fúrr), πυρά(=bål) (<πῦρ(=ild)) [*peh₂-ur ]
▪ fæ (fé), (πέκω(=afklippe)) [*peḱ‑ ], pecus(=får)
▪ føl (fyl), πουλάρι (<πῶλος)(=føl) [*plH-  ]
▪ får (fær), se ▪ fæ (s)
▪ galde (gall), χολή(=galde) [*ǵʰelh₃‑ ], fel(=galde) (h)ŏlus(=grøntsager), se også ▪ gul (a)
▪ garn (garn<görn(=tarm)), χορδή(=streng) [*ǵʰorH‑ ], hernia(=brok)
▪ gat (gat(=hul, åbning)), χέζω(=skide) [*ǵʰed‑ ]
▪ gavl (gafl), κεφαλή(=hoved, top) [*gʰebʰ-l ]
▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam)), χιόνι(=sne) χειμώνας (<χεῖμα(=vinter)) [*ǵʰ(e)i-m‑ ], hiems(=vinter)
▪ glam (glam), se ▪ glamme (v)
▪ gom [overleveret i 'brudgom' ] (gumi(=mand, jordboer)), χθόνιος(=underjordisk, fra dødsriget) (<χθών(=jord)) [*dʰǵʰem-, med metatese (lydombytning) af dʰǵʰ ], homo(=menneske) humus(=jord)
▪ grime (gríma(=ansigtsmaske)), Χριστός(=Den salvede) χρίζω(=kåre, udnævne, hvidte) (<χρίω(=salve, farve)) [*gʰrei(H)‑ ]
▪ i går (i gær), χτες (<χθες) [*(dʰ)gʰies‑<*dʰegʰ‑ ('brænde', hvoraf det danske ord 'dag'), dʰ er bevaret i χθες med metatese ], heri
▪ gård (gardr<gerði(=gærde)), χορτάρι(=græs)(<χόρτος(=indhegning, græs)) [*gʰor-t‑ ], hortus(=have)
▪ gås (gás), χήνα (<χην) [*ǵʰh₂en-s‑ ], (h)anser
▪ had (hatr), κηδεία(=begravelse)(<κήδος(=sorg)) [*ḱeh₂d-s‑ ]
▪ halm (halmr), καλάμι (<κάλαμος)(=strå, halm) [*ḱolh₂-m‑ ], culmus(=strå)
▪ hammer (hamarr(=sten, klippe)), άκμων(=ambolt) [*h₂eḱ-mon‑ ]
▪ hane (hani), ((ἠϊ)κανός(=hane)) [*kh₂n‑ ], canō(=synge)
▪ havre (hafri(="bukkekorn")), κάπρος(=orne, vildsvin) [*kh₂p‑, eller europæisk substratord ], caper(=gedebuk)
▪ hi (hið), se ▪ hjem (s)
▪ hjem (heimr), κοιμάμαι(=sove) κείτομαι(=ligge) (< κεῖμαι(=ligge, være)) [*kei‑ ], civis(=borger)
▪ hjerne (hjarni), (κάρα, κρανίον) [*ḱerh₂ ], cerebrum, se også ▪ horn (s)
▪ hjerte (hjarta), καρδιά (<καρδία) [*ḱer(d) ], cor
▪ hjort (hjötr), κερατάς(=hanrej, idiot) (<κέρας(=horn)) [*ḱerh₂ ], cervus(=hjort), se også ▪ horn (s)
▪ hjul (hjól) [*kʷelo‑ ], κύκλος(=rundkreds) [*kʷe-kʷl-o‑ ], colus(=håndten til spinding)
▪ holm (holmr), κολοφών(ας)(=top) (<κολώνη(=bakke)) [*kolH-n ], collis(=høj, bakke)
▪ holt (holt(=lille skov)), κλάδος(=gren) [*kl̥do‑ ]
▪ horn (horn), κέρατο (<κέρας) [*ḱerh₂ ], cornu, se også ▪ hjerne (s)
▪ hud (húð), κύτος(=lastrum) (<κύτος(=hulning, hylster)) [*(s)kHu-t‑ ], cutis(=hud)
▪ hund (hundr), κύων [*ḱuon‑ ], canis
▪ hvælv (hvalf(=hvælving)), κόλπος(=bugt) [*kʷelp‑ ], (ital.<gr.) golfo(=bugt)
▪ igel (igull)(=pindsvin), εχίνος(=søpindsvin) [*h₁eǵʰi‑ ]
▪ ister (istr), εντόσθια(=indvolde) (<εντός(=inde)) [*h₁en-tos ], intestina(=indvolde)
▪ kam (kambr), γόμφος(=nagle, pløk) [*ǵembʰ‑ ], gemma(=knop, ædelsten)
▪ karl (karl), γέρος(=gammel) (<γέρων(=olding)) [*ǵerh₂‑ ], grānum(=korn)
▪ kerne (kjarni), se ▪ korn (s)
▪ kind (kinn), γενειάδα(=kindskæg) (<γένυς(=kæbe, hage)) [*ǵenu‑ ], gena(=kind)
▪ klæg(=leret dynd, stikflue) (kleggi(=stikflue)), γλοιώδης(=klæbrig, fedtet) (<γλοιός(=klæbrig, fugtig)) [*glei‑ ], glūten(=lim)
▪ knæ (kne), γόνυ [*ǵenu ], genu
▪ ko (kýr), βόδι (<βους) [*gʷeh₃-u‑ ], bos
▪ kone (kona), γυναίκα (<γυνή) [*gʷen-h₂ ]
▪ korn (korn), se ▪ karl [oprindelige betydning er noget modnet/ældet ]
▪ kval (kvöl), βάλλω(=skyde,kaste) [*gʷelH‑ ], volō(=flyve)
▪ kvinde (kvenna), se ▪ kone (s)
▪ kvie (kvíga), se ▪ ko (s)
▪ kvæld (kveld), se ▪ kval
▪ kværn (kvern), βαρύς(=tung) βάρος(=vægt) [*gʷer‑ ], gravis(=tung)
▪ køn (kyn), γίνομαι(=blive, finde sted) γένος(=slægt) [*ǵenh₁‑ ], genus(=fødsel, afkom)
▪ kår (kør(=valg)), se ▪ kyse (v)
▪ le (lé), λύνω (<λύω)(=løsne, slippe fri) [*lh₁u‑ ], luō(=lide straf)
▪ ler (leir), se ▪ leve (v)
▪ lever (lifr), λίπος(=fedt) [*leip‑ ]
▪ li(=skråning) (hlið), κλίση(=hældning) κλίνη(=seng) (<κλίνω(=læne, hælde)) [*ḱlei‑ ], clivus(=skråning)
▪ liv (líf), se ▪ leve (v)
▪ lo (lófi), άλως(=halo) αλώνι(tærskeplads) (<ἀλωή(=have, tærskeplads)) [*h₂(e)l‑ ]
▪ lud (lauðr), λούζω(=vaske sig) (<λούω(=vaske, bade)) [*leuh₃‑ ], lavō(=vaske)
▪ lue (logi), λευκός(=lys, hvid) [*leuk‑ ], lux(=lys), se også ▪ lys (s)
▪ lunge (lunga), se ▪ let (a)
▪ lyd (hljóð), κλέος(=ry) (κλυτός(=berømt) <κλύω(=høre, forstå)) [*ḱleu‑ ], clueō(=hedde, anses for)
▪ lys (ljós), λύχνος(=lygte) [*leuk‑ ], luna(=måne), se også ▪ lue (s)
▪ løn (laun), (απο)λαύω(=nyde) (<λεία(=krigsbytte)) [*leh₂u‑ ], lucrum(=gevinst)
▪ låg (lok), se ▪ lukke (v)
▪ mad (matr), μαδώ(=fælde, tabe håret) (<μαδάω(=drysse, dryppe, være våd)) [*meh₂d‑ ], madeō(=være våd)
▪ malt (malt), (μέλδω(=smelte)) [*smel-d‑ ]
▪ mel (mjöl), se ▪ male (v)
▪ minde (minni), se ▪ monne (v)
▪ mjød (mjöðr), μέθη(=beruselse) (<μέθυ(=vin)) [*medʰu‑ ], medus
▪ mod(gl.,~ty. müde) (móðr(=mat, træt)), (μώλος(=møje, kamp)) [*meh₃‑ ], mōles(=tung masse)
▪ moder (móðir), μητέρα (<μήτηρ) [*meh₂ter ], māter
▪ mus (mús), μυς(=muskel, mus) [*muHs ], mus(=mus, rotte)
▪ myg (mý), μύγα (<μυία)(=flue) [*mus-ih₂ ], musca(=flue)
▪ myre (maurr), μυρμήγκι (<μύρμηξ) [*morui‑ ], formica [tabu?, m>f ved dissimilation ]
▪ mælk (mjolk), se ▪ malke (v)
▪ møde (mæða(=besvær, møje)), se ▪ mod (s)
▪ mål (mál), μέτρο (<μέτρον)(=mål) [*meh₁‑ ], metiri(=måle)
▪ måne (máni), μήνας(=måned) [*meh₁n-es-s ], mensis(=måned)
▪ måned (mánaðr), se ▪ måne (s)
▪ nagle (nagli), se ▪ negl (s)
▪ nat (nátt), νύχτα (<νυξ) [*nokʷt‑ ], nox
▪ nav (nöf), se ▪ navle (s)
▪ navle (nafli), ομφαλός [*h₃enbʰ‑ ], umbilicus [formentlig lån fra græsk ]
▪ navn (nafn), όνομα [*h₃neh₃-mn ], nōmen
▪ negl (nagl), νύχι(=negl) (<όνυξ(=negl, klo)) [*h₃nogʰ‑ ], unguis(=negl, klo, hov)
▪ nid (nið), όνειδος(=bebrejdelse, hån) [*h₃neid‑ ]
▪ nyre (nýra), νεφρός(=nyre) [*negʷʰra‑ ], nefrones(=nyrer, testikler)
▪ nøkke (nykr(=vandånd)), νιπτήρας(=vaskekumme) νίβω (<νίζω)(=vaske) [*neigʷ‑ ]
▪ nål (nál) [instrumentalsuffix *-tl‑ ], νήμα(=tråd) νήθω(<νέω)(=spinde) [*sneh₁‑ ], neō(=spinde), se også ▪ sno (v)
▪ odder (otr), (ὕδρα)(=vandlevende slange) [*ud-ró‑ ], lutra
▪ ord (orð), ρήμα(=verbum) (<εἴρω(=sige)) [*uerh₁‑ ], verbum
▪ ost (ostr), ζυμώνω(=ælte, gære) ζύμη(=dej, gær) [*iuHs‑ , se også ▪ åg], iūs(=suppe, saft)
▪ ravn (hrafn), κοράκι (<κόραξ(=ravn)) [*kor‑ ], corvus(=ravn)
▪ rev (rif(=ribben)), οροφή(=loft, tag) [*h₁rebʰ‑ ]
▪ rod (rót) [*ureh₂d‑ ], ρίζα [*? ], radix
▪ rune (rún(=skjult tale)), ωρυγή(=skrigen, brølen) [*h₃reuH‑ ], rūmor(=støj, rygte)
▪ sag (sök), se ▪ søge (v)
▪ sang (söngr), (ὀμφή(=stemme, varselsrøst)) [*sengʷʰ‑ ]
▪ salt (salt), αλάτι (<ἅλς) [*seh₂-l‑ ], sal
▪ sejr (sigr), έχω (<ἔχω(=holde, besidde)) [*seǵʰ‑ ]
▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, [telefon på islandsk! ])), ιμάντας(=drivrem) (<ἱμάς(=læderrem)) [*seh₂i-m(n)‑ ]
▪ skaft (skapt), σκήπτρο(=scepter) (<σκήπτρον(=stav)) [*skeh₂p-o‑ ], scapus
▪ skarn (skarn), σκατό(=lort) (<σκῶρ(=skarn)) [*sk-ōr ]
▪ slæde (sleði), ολισθαίνω(=glide, slippe) [*h₃slidʰ‑ ]
▪ sne (snjór), νιφάδα(=snefnug) (<νῐφάς) [*sneigʷʰ‑ ], nix
▪ so (sýr), (ὕς(=svin)) [*suH‑ ], sus(=svin)
▪ sogn (sókn), se ▪ søge (v)
▪ sol (sól), ήλιος (<ἥλιος) [*seh₂u-el‑ ], sol
▪ sold (sáld) [instrumentalsuffix *-tl‑ ], ηθμός(=si, sold) [*seh₁‑ ]
▪ spyd (spjót), σπεύδω(=skynde sig) [*speud‑ ]
▪ stad(=sted) (staðr), se ▪ stå (v)
▪ stald (stallr), στέλνω(=sende) στολή(=uniform, udrustning) (<στέλλω(=udruste, sende)) [*stel‑ ], locus(=sted) [<stlocus]
▪ stang (stöng), στοχεύω(=stræbe efter) στόχος(=opstillet mål) [*stegʰ‑ ]
▪ sti (stígr), se ▪ stige (s)
▪ stjerne (stjarna), αστέρι (<αστήρ) [*h₂ster‑ ], stella
▪ stol (stóll), se ▪ stå (v)
▪ streng (strengr), στραγγαλίζω(=kvæle) (<στραγγάλη(=snor, strikke)) [*strengʰ‑ ], stringō(=snøre)
▪ strøm (straumr), ρεύμα(=strøm) (<ῥέω(=strømme)) [*sreu‑ ], serum(=valle)
▪ strå (strá), στρώμα(=madras) (<στρῶμα(=leje, strøelse)) [*sterh₃‑ ], stramen(=strå, strøelse)
▪ stub (stubbr), τύπος(=type, form) (<τύπτω(=slå)) [*steup‑ ], stupeō(=studse)
▪ sved (sveiti), ιδρώτας(<ἱδρώς) [*sueid‑ ], sudor
▪ svin (svín), se ▪ so (s)
▪ sæd (siðr), ήθος(=moral, skik) [*suedʰ‑ ]
▪ sæde (sæti), έδρα(=sæde, (mat.)side) (< ἕδρα) [*sed‑ ], sēdes
▪ søn (sonr), γιος (<υἱός) [*suH-i(e)u‑ ]
▪ søvn (svefn), ύπνος (<ὕπνος) [*su(e/o)p-no‑ ], somnus
▪ tag (þak), se ▪ tække (v)
▪ tand (tönn), δόντι (<οδούς) [*h₃d-(o)nt‑ ], dentis
▪ tang (töng), δαγκώνω (<δάκνω)(=bide) [*denḱ‑ ]
▪ tarv (þörf(=behov)), τέρπω(=fryde) [*terp‑ ]
▪ tegn (teikn), se ▪ te (v)
▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse)), τέχνη(=kunst, håndværk) (<τέκτων(=tømrer, snedker)) [*te-tḱ-n‑ ], texō(=væve)
▪ tid (tíð), δήμος(=kommune) (<δήμος(=område, folk i et område)) [*deh₂‑ ]
▪ tidsel (þistill), στίγμα(=plet, mærke) στίζω(=prikke, tatovere) [*(s)teig-  ], instīgō(=anspore, ophidse)
▪ time (tími), se ▪ tid (s)
▪ tjur (þiðurr), (τετράων) [*tetr‑ ]
▪ toft(=tomt) (topt(=grund til bygning)), δάπεδο(=gulv, husgrund) [*dōm (se ▪ tømmer) + *pod- (se ▪ fod) ]
▪ told(åre-) (þollr), τύλος(=hård hud, callus) (<τύλος(=knyst, nagle af træ)) [*tul‑ ]
▪ Tor (Þórr), se ▪ stønne (v)
▪ trane (trani) [t<(urgerm.)*k ], γερανός [*ǵerh₂-en‑ ], grus
▪ tro (trú), se ▪ træ (s)
▪ trug (trog), se ▪ træ (s)
▪ tryg (tryggr), se ▪ træ (s)
▪ træ (tré), δρυς(=egetræ) [*doru ], durus(=hård)
▪ trævl (trefill), δρέπω(=skære af, høste) [*drep‑ ]
▪ tråd (þráðr), τρίβω(=gnide) (τείρω(=slide, pine)) [*ter(H)‑ ], terō(=gnide, rive)
▪ tyr (þjórr), ταύρος [*teh₂u-ro‑ ], taurus
▪ Tyr (Týr), Δίας (<Ζεύς/Δεύς) [*dieu-, θεός(=gud) har en anden rod og er beslægtet med låneordene 'fest' og 'ferie' ], deus(=gud)
▪ tømmer (timbr), δόμος(=bygning) [*dem- ], domus(=hus)
▪ tå (tá), se ▪ te (v)
▪ tåre (tár), δάκρυ [*drḱh₂ḱru‑ ], lacrima [<(oldlatin)dacruma ]
▪ uge (vika), εικόνα(=billede)(?<εἴκω(=skifte, vige)) [*ueig‑,*ueik‑ ], vĭcis(=omskiftning)
▪ uld (ull), (λήνος) [*h₂ulh₁-neh₂‑ ], lana
▪ ulv (úlfr), λύκος [*ulkʷo‑ ], lupus
▪ vand (vatn), ύδωρ (<ὕδωρ) [*uod-r, *ud-n‑ ], unda(=bølge, strømmende vand)
▪ vidje (viðja, víðir(=pil)), ιτιά(=pil) (<ἰτέα(=pil) ἴτυς(=fælg, kant)[<ϝίτυς]) [*ueh₁-i‑ ], vītis(=vinranke, krans)
▪ vis (vis(=måde)), είδηση(=nyhed) είδος(=slags) [*ueid‑ ]
▪ vædder (veðr), έτος(=år) (έταλον(=ungt husdyr)) [*uet-os‑ ], vetus(=gammel) vitulus(=kalv) [vitulus>Viteliu(=tyrekalvenes land)>Ιταλία], se også ▪ i fjor (s)
▪ værk (verk), έργο(=arbejde, værk) [*uerǵ‑ ], urgeō(=trykke, skubbe)
▪ våge (vök, vökr(=fugtig)), υγρός(=våd, fugtig) [*ugʷ‑ ], ūvidus(=våd, fugtig)
▪ vår (vár), έαρ [*ues-r‑ ], ver
▪ yver (júgr), (ούθαρ) [*h₁e/ou(H)dʰ-r‑ ], uber
▪ æg (egg), αβγό/αυγό (<ᾠόν) [*h₂ōui-o-, τὰ ᾠά > αβγά > αβγό ], ovum
▪ æg (egg), ακίδα(=spids) [*h₂eḱ‑ ], acies(=æg, spids) acidus(=sur, skarp)
▪ øje (auga), μάτι (<ὄμμα(=øje)) όψη (< ὄψις)(=udseende, henblik) (ὤψ(=øje)) [*h₃ekʷ‑ ], oculus(=øje)
▪ øre (eyra), αφτί (<οὖς(=øre)) [*h₂eus‑ ], auris(=øre)
▪ ørn (ari, örn), όρνις(=fugl) [*h₃er-n‑ ]
▪ øster (austr), έως(=daggry) [*h₂eus-ōs ], aurora(=morgenrøde)
▪ åg (ok), ζυγός [*ieug‑ , *i>ζ, jvf. (sv.)jäsa(=gære), som er beslægtet med ζέστη(=varme), se også ▪ ost], iugum
▪ ånde (anda), άνεμος(=vind) [*h₂enh₁‑ ], animus
▪ år (ár), ώρα (<ὥρα)(=time, tidspunkt) [*Hieh₁-r‑ ], hornus(=fra i år) [hōra(=tid, time)>(dansk)ur er lånt fra græsk]
▪ åre (æðr), (ήτορ(=hjerte), ήτρον(=underliv)) [*h₁eh₁t-r ], uterus
▪ åre (ár), οίαξ(=ror) [*h₂(o)iH-s‑ ]
▪ ås (áss), ώμος(=skulder) [*h₃ems-o‑ ], (h)umerus(=skulder)

Udsagnsord (v):

▪ age (aka(=flytte, køre)), άγω(=føre, lede) πάω(<ὑπο- + ἄγω) [*h₂eǵ‑ ], agō(=drive, føre, gøre)
▪ angre (angra(=fortrædige)), αγχώνω(=gøre nervøs, stresse) (<ἄγχω(=trykke, kvæle)) [*h₂emǵʰ‑ ], angō(=trykke, kvæle), se også ▪ anger (s)
▪ bide (bita), φείδομαι(=skåne, spare) [*bʰeid‑ ], findo(=spalte)
▪ binde (binda), πείσμα(=stædighed, trods) (< πεῖσμα(=tov, line)<*πένθ-μα) πεθερός (<πενθερός)(=svigerfar, "bundet ved ægteskab") [*bʰendʰ‑ ], funis(=reb, tov)
▪ bo (bua), φύομαι(=vokse, gro) [*bʰeh₂u‑ ], fuī(=jeg har været)
▪ byde (bjóða), (πεύθομαι(=spørge, erfare)) [*bʰeudʰ‑ ]
▪ bære (bera), φέρω [*bʰer‑ ], ferō
▪ die (dilkr), θήλυ(=kvinde) θηλή(=brystvorte) [*dʰeh₁‑ ], fēmina(=kvinde) fēlō(=suge, sutte) fēlix(=frugtbar, heldig)
▪ drage (draga), τρέχω(=løbe) [*dʰregʰ‑ ], trahō(=trække)
▪ dυ (duga), τύχη(=held, lykketræf) τυχαίνω(=forekomme, hænde) (<τυγχάνω(=træffe, lykkes)) [*dʰeugʰ‑ ]
▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten)), πελιδνός(=bleg, gusten) [*peli‑ ], pallor(=bleghed)
▪ fare (fara(=færdes)), περνώ (<περάω)(=komme igennem) [*per‑ ], portō(=bære)
▪ fjærte (freta), πέρδομαι [*perd‑ ], pedō
▪ flagre (flögra), πληγή(=sår) πλήγμα(=slag) πλήττω(=ramme) (<πλήσσω(=slå, såre)) [*pleh₂k/g‑ ], plangō(=slå)
▪ flette (flétta), πλέκω [*pleḱ‑ ], plectō
▪ flyde (fljóta), πλέω(=sejle) [*pleu‑ ], pluit(=regne), se også ▪ flod (s)
▪ fnyse (fnýsa, fnasa), πνέω(=blæse) πνεύμα(=ånd) [*pneu‑ ]
▪ føde (fæða), ποιμένας (<ποιμήν)(=hyrde) πώμα(=låg [som beskytter]) (πατέομαι(=spise og drikke)) [*peh₂‑ ], se også ▪ fader (s)
▪ gabe (gapa), χάσκω(=gabe) χαίνω(=gabe, stå åben) χάνω(=tabe) (<χαῶ<χάος)[*ǵʰeh₂n‑ ], hiatus(=gab, åbning)
▪ gane (gana(=gabe, glo)), se ▪ gabe (v)
▪ gide (geta(=opnå)), (χανδάνω(=gribe, kunne)) [*gʰed‑ ], hedera(=efeu)
▪ glamme (glama) [<*ga-hlam, jf. oldn. hlam(=larm, gny) ], καλώ (<καλέω(=råbe, tilkalde)) [*klh₁‑ ], clamō(=råbe)
▪ glemme (gleyma(=være lystig)), χλεύη (=spøg, spot) [*gʰleu‑ ]
▪ glitre (glitra), χλιδή (=luksus) (<χλίω(=leve yppigt)) [*ǵʰlei(d)‑ ]
▪ gyde (gjóta), χύνω(=hælde, udgyde) χυλός(=saft) (<χέω) [*ǵʰeu‑ ], futis(=kande) [uregelmæssigt *ǵʰ>f ]
▪ have (hafa), (κάπτω(=snappe, sluge)) [usikker, snarere beslægtet med happe/hapse (låneord fra tysk), se ▪ havre ], capiō(=tage) [*kap‑ ]
▪ hedde (heita), κινώ (<κινέω(=sætte i bevægelse)) [*ḱeih₂‑ ], ciō(=bevæge, hidkalde)
▪ helme(=holde op, blive mat af tørst) (-), σκληρός(=hård, sej) σκελετός(=stel, skelet) (<σκέλλω(=tørre, visne)) [*skelh₁‑ ]
▪ hinke (hinka), σκάω(=revne, knalde) (<σκάζω(=halte)) [*skenǵ‑ ]
▪ holde (halda) [mange betydninger, opr. at vogte kvæg], κέλητας(=ridehest) (<κέλης(=løber, hurtigt skib)) [*kel‑ ], celer(=hurtig)
▪ høre (heyra), ακούω(=høre, lytte) [*h₂keus‑ ]
▪ kende (kenna(=gøre kendt)), se ▪ kunne (v)
▪ kløve (kljúfa), γλυπτός(=udhugget) (<γλύφω(=skære, indriste)) [*gleubʰ‑ ], glubō(=skrælle)
▪ komme (koma), βατός(=fremkommelig) βασμός(=grad) βήμα(=skridt) βαδίζω(=gå) (<βαίνω)(=gå) [*gʷem‑ ], veniō
▪ krabbe (krabba), γράφω(=skrive) [*gerbʰ‑ ]
▪ kravle (krafla), se ▪ krabbe (v)
▪ kunne (kunna), γνωρίζω(=kende, vide) (<γνώσις(=kundskab)) [*ǵneh₃‑ ], (g)nōscō(=kende) notō(=afmærke)
▪ kvæle (kvelja), se ▪ kval
▪ kyse(=skræmme, bortjage, fortrylle) (kjosa(=vælge, smage, tage noget bort)) [eng. choose, sv. tjusa(=bedåre)], γεύομαι(=smage) γεύση(=smag) [*ǵeus‑ ], gustō(=smage, nyde)
▪ leje (leiga), λείπω(=mangle, savne) έλλειψη(=udeladelse) (<λείπω(=forlade)) [*leikʷ‑ ], linquō(=forlade)
▪ leve (lifa(=leve, være tilbage, overleve ["klæbe til livet"])), αλείφω(=smøre, indgnide) [*h₂leibʰ‑ ], linō(=besmøre)
▪ lide (hlíta(=stole på)), se ▪ li (s)
▪ ligge (liggja), λεχώνα(=barselkvinde) (<λέχος(=leje, seng)) [*legʰ‑ ], lectus(=leje, seng)
▪ lukke (lykja), λυγίζω(=bøje) [*leug‑ ], luxō(=forvride) luxus(=forvridning, umådeholdenhed)
▪ læse (lesa(=plukke, samle)), se ▪ læge (s)
▪ låne (lána), se ▪ leje (v)
▪ male (mala(=knuse)), μύλος(=mølle) (<μύλλω(=male)) [*melh₁‑ ], molō(=male)
▪ malke (mjolka), αρμέγω (<ἀμέλγω) [*h₂melǵ‑ ], mulgeō
▪ monne(=kunne tænkes) (munu), μένος(=raseri) (<μένος(=sind, vrede, åndskraft)) [*men-s‑ ], mēns(=sind, tanke)
▪ nemme (nema(=tage, opfatte)), νόμος(=regel) (<νέμω(=tildele, styre, besidde)) [*nem‑ ], numerus(=tal)
▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække)), ορέγομαι(=begære) όρεξη(=appetit) (<ὀρέγω(=udstrække, stræbe) ὀρεκτός(=strakt) [*h₃reǵ‑ ], regō(=styre, herske) rēctus(=lige, ret)
▪ rive (rífa(=sønderrive)), ερείπιο(=ruin) (<ερείπω(=styrte ned)) [*h₁reip‑ ], ripa(=skrænt, flodbred)
▪ ro (róa), ερέτης(=roer) [h₁reh₁‑ ], rēmus(=åre)
▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op)), ρεύομαι(=ræbe) (<ερεύγομαι(=kaste op, udspy)) [*h₁reug‑ ], ructō(=ræbe, udspy)
▪ række (rekja(=udfolde)), se ▪ rette (v)
▪ røre (hræra), κρασί(=vin) κράση(=blanding) κρατήρας(=krater, stort vinkar) (<κεράννυμι, κιρνάω(=blande vin med vand)) [*ḱerh₂‑ ]
▪ se (sjá) [ty. sehen], έπομαι (<ἕπομαι)(=følge) [*sekʷ‑ ], sequor(=følge, have for øje)
▪ sidde (sitja), se ▪ sæde (s)
▪ skide (skita), σχίζω(=spalte) [*skid‑ ], scindō(=spalte)
▪ skille (skilja), σκαλίζω(=skrabe, snitte) (<σκάλλω(=kradse, grave) [*skelH‑ ], culter(=kniv)
▪ skinne (skína), σκιά(=skygge) [*skeh₂-ih₂‑ ]
▪ skue (skoða), (κοέω(=bemærke)) [*(s)keuh₁‑ ], caveō(=vogte, sørge for)
▪ skære (skera), κουρά(=klipning af får) (<κείρω(=skære af)) [*(s)ker‑ ], caro(=kød) cortex(=bark)
▪ skønne (skynja), se ▪ skue (v)
▪ slikke (sleikja), γλείφω (<(εκ)λείχω) [*leiǵʰ‑ ], lingō [lingua, (oldlatin)dingua, har en anden rod og er beslægtet med det danske ord 'tunge' ]
▪ sno (snúa), νεύρο(=nerve) (<νεύρον(=sene)) [*sneh₁-ur/n ], nervus(=sene, nerve), se også ▪ nål (s)
▪ sove (sofa), se ▪ søvn (s)
▪ sparke (sparka), σπαρταρώ (<σπαίρω)(=sprælle) [*sperH‑ ]
▪ spinde (spinna), πενία(=fattigdom) (<πένομαι(=anstrenge sig)) [*(s)penh₁‑ ], pendō(=hænge)
▪ spy (spýja(=kaste op)), πτύω(=spytte) [*spi(e)uH‑ ], spuō(=spytte)
▪ spænde (spenna), σπάω(=brække, knække) [*(s)peh₂‑ ]
▪ spå (spá), σκέφτομαι(=tænke) (<σκέπτομαι(=beskue, overveje)) [*speḱ‑ ], spectō(=betragte)
▪ stige (stíga), στίχος(=verslinje) (<στείχω(=gå, stige op)) [*steigʰ‑ ]
▪ strø (strá), στρατός(=hær, lejr) [*streu-, *ster‑ ], struō(=stable, bygge)
▪ stønne (stynja), στενάζω(=sukke, stønne) (<στένω(=drøne, stønne)) [*(s)ten‑ ], tonō(=tordne)
▪ stå (standa), στάση(=ståsted) στέκομαι(=stå) (<ἵστημι(=stille)) [*steh₂‑ ], stō(=stå) status(=stilling)
▪ suge (súga), υετός(=skylregn) (<ὕω(=regne)) [*suh₂-ie/o‑ ], sūgō(=suge)
▪ sy (sýja), υμήν (<ὑμήν)(=tynd hinde, insektvinge) [*siuH-mn‑ ], suō(=sy) subula(=syl)>σουβλάκι
▪ søge (sækja(=opsøge, angribe)), ηγεμόνας(=hersker) (<ἡγεμών(=anfører)) (ἡγέομαι(=føre)) [*seh₂g‑ ], sagiō(=spore, opsnuse)
▪ te(=vise sig) (tjá), δείχνω (<δείκνυμι)(=vise, pege) [*deiḱ‑ ], dicō(=sige)
▪ tegne (teikna), se ▪ te (v)
▪ tække (þekja), στέγη(=tag) στεγνός(=tør) (<στέγω(=dække)) [*(s)teg‑ ], tectum(=tag) tegō(=dække)
▪ tæmme (temja), δαμάζω [*demh₂‑ ], domō
▪ tære (tæra), δέρμα(=hud, skind) (<δέρω(=flå)) [*der‑ ]
▪ tø (þeyja), (τήκω(=smelte)) [*teh₂‑ ], tabeō(=smelte)
▪ tørste (þyrsta), se ▪ tør (a)
▪ tåle (þola), τάλαντεύω(=vugge, gynge) (<τάλαντον(=vægt)) [*telh₂‑ ], tolerō(=bære, tåle)
▪ vide (vita), ιδέα(=begreb, tanke) δω(=se [aoristform ]) (<εἴδω(=se, vide)) [*ueid‑ ], videō(=se)
▪ vige (víkja), se ▪ vidje (s)
▪ vokse (vaxa), se ▪ øge (v)
▪ vælde (vella), ειλεός(=tarmslyng, ileum) (<ειλέω(=rulle, sno)) [*uel‑ ], volvō(=dreje, hvirvle, rulle)
▪ vælte (velta), se vælde
▪ væve (vefa), υφαίνω [*(h₁)uebʰ‑ ]
▪ æde (eta), έδεσμα(=spise, føde)(<ἔδω(=æde, spise)) [*h₁ed‑ ], edō(=æde, spise)
▪ øge (auka), αυξάνω αυγή(=gry) [*h₂eug‑ ], augeō

Tillægsord og biord (a):

▪ blød (blautr(=blød, våd)), (φλυδάω(=flyde over, blive våd)) [*bʰlid‑ ], fluō(=flyde, strømme)
▪ diger (digr), se ▪ dej (s)
▪ døv (daufr), τυφλός(=blind) [*dʰeubʰ‑ ]
▪ eller (ellar), άλλος(=anden, én til) [*h₂el-io‑ ], alius(=en anden)
▪ end (enn(=endnu)), αντί(=overfor) [*h₂ent‑ ], ante(=foran), se også ▪ an-
▪ fal (falr(=som er til salg)), πουλάω (<πωλέω(=sælge)) [*pel‑ ]
▪ flad (flatr), πλατύς(=flad, bred) [*pleth₂‑ ], planus
▪ flere (fjöl-, fleiri, flestr), πολύς(=meget) (πολύς, πλείων, πλεῖστος) [*p(e)lh₁-u ], plus(=mere), se også ▪ folk (s), ▪ fuld (a)
▪ flest (flestr), se ▪ flere (a)
▪ ful (fúll(=rådden)), πύο (<πύον)(=materie, pus) [*puH‑ ], pus(=materie,gift)
▪ fuld (fullr), πλήρης [*pleh₁‑ ], plēnus, se også ▪ folk (s), ▪ flere (a)
▪ få (fár), παιδί (<παῖς)(=barn, dreng, slave) [*peh₂-u‑ ], parvus(=lille)
▪ gerne (gjarna), χαίρω(=glæde sig) [*ǵʰer(H)‑ ], horior(=opmuntre)
▪ gul (gulr), χλωρός(=gul, grøn) [*ǵʰelh₃‑ ], helvus(=honninggul), se også ▪ galde (s)
▪ hamper (apr(=hård, bitter)), ωμός(=rå, grusom) [*HeHmo‑ ], amarus(=bitter)
▪ hul (holr), καύλα(=liderlighed) (<καυλός(=stængel, hul fjer, sværdhæfte)) [*keh₂ulo‑ ], caulis(=stængel, kål)
▪ hård (harðr), κρατώ(=holde, holde på, vare) κράτος(=stat, magt) [*kret-s‑ ]
▪ kold (kaldr), (γελανδρόν(=frost)) [*ǵel‑ ], gĕlu(=frost)
▪ kvik (kvikr), βίος(=liv) [*gʷeih₃‑ ], vivus(=levende)
▪ kåd (kátr), (γηθέω(=glæde sig)) [*geh₂dʰ‑ ], gaudeō(=glæde sig)
▪ led (leiðr), αλιτήριος(=snu, kriminel) (<αλείτης(=kriminel)) [*h₂leit‑ ]
▪ let (léttr), ελαφρός(=let, hurtig) [*h₁lengʷʰ-ro‑ ], levis(=let, nem)
▪ mager (magr), μακρός(=lang) [*meh₂ḱ‑ ], macer(=mager, tynd)
▪ megen, møgel- (mikill), μεγάλος (<μέγας) (=stor) [*meǵ-h₂‑ ], magnus(=stor)
▪ midt (mitt), μέσος(=i midten) [*medʰio‑ ], medius(=i midten)
▪ mindre (minni), μειώνω(=formindske) (<μείων(=lille, ringe)) [*meiH-u‑ ], minuō(=formindske)
▪ ny (nýr), νέος(=ny, ung) [*neuo‑ ], novus(=ny, frisk)
▪ nøgen (nakinn), γυμνός [tabu?, metatese (lydombytning) af *nogʷmós ], nudus
▪ ren (hreinn), κρίνω(=adskille, bedømme) [*kre(h₁-)i‑ ], cernō(=sigte, adskille)
▪ ret (réttr), se ▪ rette (v)
▪ rød (rauðr), (ερυθρός) [*h₁reudʰ‑ ]
▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár), κρέας(=kød) [*kreuh₂‑ ], cruor(=blod)
▪ samme (sami), όμοιος(=ens) ομάδα(=gruppe, hold) μαζεύω(=samle) (<ὁμός(=samme, ens)) [*som-h₂-o‑ ]
▪ sammen (saman), se ▪ samme (a)
▪ smal (smalr(=lille)), (μῆλον(=småkvæg)) [*meh₁lo‑ ]
▪ sοmme (sumr(=nogen)), (ἁμός(=en eller anden)), se ▪ samme
▪ sød (sætr), ηδονή(=nydelse) (<ἡδύς(=sød)) [*sueh₂d-ú‑ ], suavis(=sød)
▪ tam (tamr), se ▪ tæmme (v)
▪ tynd (þunnr), τείνω(=strække) [*ten(h₂)‑ ], tendō(=strække)
▪ tør (þurr), (τέρσομαι(=tørres)) [*ters‑ ], terra(=jord)
▪ var (varr(=agtpågivende)), όραση(=syn) (<οράω(=se)) [*uer‑ ], vereor(=ære, frygte)
▪ vammel (váma(=kvalme)), εμετός(=opkast) (<εμέω(=kaste op)) [*uemh₁‑ ], vomō(=kaste op)
▪ varm (varmr), θερμός [*gʷʰer-mo‑ ] θερίζω(=høste) θέρος(=sommer) [*gʷʰer‑ ], formus


Vedrørende den videnskabelige baggrund for teorien om sprogslægtskab og protosprog henvises til litteraturen, fx L. Hjelmslev (1963).

Vedrørende lydene i PIE, se https://en.m.wikipedia.org/wiki/Proto-Indo-European_phonology.



Lydændringer:

S-lyden foran vokal (og *r) i begyndelsen af et ord i PIE er i reglen bevaret i dansk, oldnordisk og latin, men i oldgræsk er den blevet til en h-agtig lyd (spiritus asper), som skrives med et diakritisk tegn over bogstavet (et spejlvendt komma, ◌̔). Hvis et græsk ord begynder med σ + vokal, skyldes det enten, at ordet ikke stammer fra PIE, eller at s-lyden er opstået ved lydændring, fx t>s. Til trods for at aspirationen forsvandt allerede i hellenistisk tid, er aspirationstegnet blevet brugt helt op til moderne tid og angives på dansk med et h i fremmedord som fx Helios, homogen, heksa(h)eder, hypnose, hedonisme, diarr(h)é og r(h)eumatisme.

Eksempler: ▪ sang, seks, syv, søn, sol, so, sved, sæl, salt, sime, søle, søvn, sy, sæde, søge, samme, sød, s(t)røm.

Tabellens danske ord (som udelukkende er nordiske arveord) og de tilsvarene oldnordiske ord er på den anden side underlagt den germanske lydforskydning (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Germanske_lydforskydning).

Eksempler (den afledte lyd i græsk og latin er angivet i parentes):
▪ *p(>π,p) til f: fem, få, for, fader, fod, fjer, fjor (i fjor), fæ, falme, fare, fjærte, flette, fnyse, ful, flere, flad, flod, folk
▪ *k(>κ,c) til h: hundrede, hjerne, hjerte, halm, hund, horn, hjul, hjem, høre, holm, holt, hud, have, hul, hård, (h)li, (h)lyd
▪ *d(>δ,d) til t: to, ti, tand, tåre, træ, tømmer, te, tæmme
▪ *ǵ(>γ,g) til k: køn, kone, knæ, kam, kløve, kunne
▪ *gʷ(>β,b/v/g) til k/kv: ko, kvie, kværn, komme, kvik
▪ *t(>τ,t) til þ (og videre til d eller t i dansk og th i engelsk): du, den, tre, tynd, tjur, tyr, tø, tag, tække, tør
▪ *bʰ(>φ,f) til b: broder, bryn, bøg, blomst, bære, bo
▪ *gʰ(>χ,h/f) til g: gås, gyde, gul, gerne, galde, gabe, gane, gat, garn, går (i går), gård
▪ *dʰ(>θ,f) til d: duft, dør

Reglerne for den germanske lydforskydning (Grimm’s lov) gælder for PIE-konsonanter, der står først i ordet. Hvis p, t eller k står efter s, ændres de ikke. Findes konsonanten (p, t, k og s) inde i ordet, gælder en yderligere regel, som kaldes Verner’s lov (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Verners_lov ).

Eksempel: Græsk 'πατήρ', gotisk 'fadar' (ikke som forventet 'faþar'). Sammenlign med græsk 'φράτωρ', gotisk 'brōþar' (her står t efter trykstærk stavelse og ændres med normal lydforskydning til þ). Gotisk er valgt i eksemplet, fordi ændringerne efter Verners lov er udvisket ved yderligere regelmæssige ændringer i de nyere germanske sprog. Germanske ord har med ganske få undtagelser tryk på første stavelse (ikke på forstavelser som ge-, be-, for-).

Den meget almindelige nominativendelse *-os i PIE, som genfindes næsten uændret i græsk og latin (-ος og -us), er i urgermansk blevet til *-az. I vikingetiden i Norden var endelsen udviklet til -r (ses i mange af de oldnordiske ord i tabellen). I islandsk og færøsk er endelsen nu blevet til -ur, mens den i de andre nordiske sprog helt er forsvundet (ses dog som relikt i det danske ord 'ung-er-svend').

Udover ændringen af den ovenfor omtalte s-lyd er der sket flere andre lydændringer fra PIE til græsk. Fx, har den labiale komponent (ʷ) i lyden *gʷ i nogen tilfælde taget overhånd og er blevet til β (i enkelte tilfælde dog til δ), mens lyden er blevet til k eller kv i dansk (se eksemplerne ovenfor, bl.a. ▪ kvik/βίος(=liv)). På tilsvarende måde er *kʷ blevet til π eller τ, hvor lyden i reglen er blevet til f eller (h)v i dansk (fx ▪ fire/τέσσερις), og *gʷʰ er blevet til φ eller θ (fx ▪ varm/θερμός). Den oprindelige w-lyd, som i visse dialekter blev skrevet med bogstavet Ϝ (digamma), forsvandt, fx i ordet for vin (ϝ)οίνος, som svarer til (lat.) vinum, se også ▪ vidje, som har samme PIE-rod med betydningen 'dreje, bøje'.

De græske ord 'άκμων', 'αστέρι', 'ακούω', 'αμέλγω', 'ερυθρός', 'ερέτης', '(ο)δόντι', 'όνειδος', 'όνυξ', 'ομφαλός' og 'όνομα' begynder med vokaler, som afspejler nogle specielle konsonater ("H-laryngalerne", *h₁, *h₂ og *h₃) i PIE. Når de optrådte før en almindelig konsonant i begyndelsen af et ord, blev H-lydene til vokalerne e, a og o i græsk, mens der ikke er sket en tilsvarende udvikling i de andre indoeuropæiske sprog, bortset fra armensk. De nært beslægtede ord i dansk er således henholdsvis 'hammer', 'stjerne', 'høre', 'malke', 'rød', 'roer', 'tand', 'nid', 'negl', 'navle' og 'navn', som alle mangler den indledende vokal. Fra armensk kan som eksenpel nævnes անուն 'anun'(=navn), der ligesom 'όνομα' har den indledende vokal. Teorien om H-lydene blev bekræftet, da man opdagede, at to af lydede fandtes i hittitisk kileskrift. I de andre indoeuropæiske sprog har de forsvundne H-lyde farvet de tilstødende vokaler på forskellig vis.

En aspireret konsonant før en aspireret konsonant er blevet deaspireret, se fx ▪ gavl (gafl), κεφαλή(=hoved, top) [*gʰ..bʰ > κ..φ], ▪ bοv (bógr), πήχης(=underarm) [*bʰ..ǵʰ > π..χ], ▪ binde (binda), πενθερός(=svigerfar, "bundet ved ægteskab") [*bʰ..dʰ > π..θ], ▪ dej (deig), τείχος(=mur) [*dʰ..ǵʰ > τ..χ], ▪ du (duga), τύχη(=held, lykketræf), ▪ drage (draga), τρέχω(=løbe) [*dʰ..gʰ > τ..χ] og ▪ døv (daufr), τυφλός(=blind) [*dʰ..bʰ > τ..φ].

Fra klassisk oldgræsk til nygræsk har udtalen af β ændret sig fra b til v, og især har vokallydene ændret sig meget. To sammenstillede ustemte lukkelyde eller hæmmelyde blev dissimileret til lukkelyd+hæmmelyd, fx πτ>φτ (fx πίπτω>πέφτω)og χθ>χτ (fx χθες>χτες). De væsentligste af ændringerne skete allerede i hellenistisk tid (fra 300 år f.v.t.), da forløberen til moderne græsk (fællessproget 'koine') opstod. Til trods for lydændringerne har man i vidt omfang bevaret den klassiske retstavning (brugen af de forældede diakritiske tegn for aspiration og tone blev dog officielt afskaffet i 1982). Oprindeligt forskellige vokallyde skrives som i oldgræsk, selv om lydene i de nedarvede ord udtales ens (αι=ε), (η=υ=ει=οι=ι) og (ω=ο).

Låneord:

Oldnordisk (=oldislandsk) er det middelalderlige vestnordiske skriftsprog, kendt fra sagalitteraturen. Dansk, svensk og østnorsk er østnordiske sprog. Vestnordisk og østnordisk var i vikinge- og landnamstiden dialekter af det fællesnordiske sprog 'dansk tunge'. Det ældre "urnordiske" sprog kendes kun fra runeindskrifter. Mens sagaerne blev skrevet på Island, var Danmark under større sproglig påvirkning sydfra, således at dansk meget hurtigere end islandsk optog låneord.

Oldnordisk har dog ikke så få låneord, fx 'mylna' (mølle) fra latin ('molina') via oldsaksisk. Det oldnordiske ord 'kál' (kål) stammer også fra latin ('caulis', se ▪ hul). Kristendommens indførelse i Norden havde i den sammenhæng stor betydning. Gamle ord som 'kirke' (oldnordisk 'kirkja'), 'præst' ('prestr') og 'degn' ('djákn') er selvsagt låneord, ligesom 'salme', 'kor', 'kors', 'alter', 'provst', 'biskop', 'pastor', 'munk', 'nonne', 'kloster', 'skrive', 'pen', 'brev', 'mur', 'tegl' og 'tårn'.

I tabellen med beslægtede ord ses kun danske ord af nordisk oprindelse. Danske og oldnordiske låneord er ikke medtaget, heller ikke hvis de er lånt fra andre germanske sprog og er beslægtede med græsk efter samme regler som de nordiske ord. Mange danske ord, som ikke findes på oldislandsk, kan være kommet ind i østnordisk fra vestgermansk allerede i vikingetiden, fx

▪ blive (oldeng. belifan(=forblive)), λίπος(=fedt) [*leip‑ ]
▪ bone (oldeng. bonian(=gøre blank)), φαίνομαι(=vise sig) (<φαίνω(=vise)) [*bʰeh₂‑ ]
▪ tvære (oldeng. þweran(=røre)), συρτός(=kædedans) (<σύρω(=trække)) [*tuer‑ ]
▪ tære (oldeng. teran(=sønderrive)), δέρμα(=skind) δέρνω(=flå) (<δέρω(=flå)) [*der‑ ]

Bemærk, at ingen af de danske og oldnordiske ord i tabellen begynder med p; ingen oprindelige nordiske ord begynder med dette bogstav. Det danske ord 'på' er tilsyneladende en undtagelse, men det er en senere udvikling fra det oprindelige 'upp á', svarende til engelsk 'upon'.

Dansk har siden vikingetiden optaget et overvældende stort antal låneord. En moderne dansk tekst består faktisk mest af ikke-nordiske ord. Nygræsk benytter i langt højere grad oldtidssprogets ordforråd. Det er muligt uden de store problemer at skrive en nogenlunde forståelig nygræsk tekst om er vilkårligt emne alene med ord af oldgræsk oprindelse. Der findes dog en hel del italienske og latinske låneord (fx βόλτα < (ital.)volta og σπίτι < (lat.)hospitium), samt et mindre antal engelske og franske fremmedord (fx φουτμπόλ(=fodbold) og γκαράζ(=garage)). Hertil kommer mange lærde og tekniske ord (også udenlandske fremmedord, fx εκπομπή(=emission) og δορυφόρος(=satellit), konstrueret på grundlag af oldgræsk, og flere end 300 tyrkiske låneord for den moderne verdens ting og begreber, fx γλέντι(=fest), εργένης(=ungkarl), ζόρι(=tvang), ζουμπούλι(=hyacint), καβγάς(=skænderi), καβούκι(=skal), καζάνι(=gryde), καϊκι(=sejlbåd), καπάκι(=låg), καρπούζι(=vandmelon), κουβάς(=spand), κέφι(=humør), κιμάς(=hakkekød), λεβέντης(=mandfolk), μαγιά(=gær), μεζές(=snack), μουσαφίρης (=gæst), μπακάλης(=købmand), μπελάς(=besvær), μπαμπάς(=far), μπογιά(=maling), μπόι(=højde), μπόρα(=regnbyge), νταντά(=barnepige), ντιβάνι(=sofa), ντουβάρι(=væg,mur), ντουλάπι(=skab), παπούτσι(=sko), περβάζι(=vindueskarm), ράφι(=hylde), ρεζίλι(=naragtig), σόι(=slægt), σοκάκι(=stræde), σόμπα(=ovn), ταβάνι(=loft), ταψί (=ovnfad), τενεκές(=dunk), τέντζερης(=kobbergryde), τζάκι(=pejs), τζάμι(=rude), τζάμπα(=gratis), τσάντα(=taske), τσέπη(=lomme), τουφέκι(=gevær), φραντζόλα(=franskbrød) og χασάπικο(=slagterbutik). Som en pudsighed i denne forbindelse kan nævnes, at det nygræske ord λιμάνι(=havn) er lånt fra det tyrkiske liman(=havn), som igen er lånt fra det ældre græske ord λιμένι (< λιμήν)(=havn). De tyrkiske ord blev tidligere af purister betragtet som uønsket sprogforurening, men de har vel snarere beriget det nygræske sprog med en eksotisk duft, ligesom de tyrkiske rytmer og klange har beriget musikken.

I oldtiden, hvor der før grækernes indvandring i forvejen levede en befolkning med et ikke-indoeuropæisk sprog i det græske område (bl.a. pelasgerne i Thessalien), og hvor der i øvrigt fandtes udviklede kulturer i mellemøsten og maritime handelsforbindelser i middelhavsområdet (fønikerne), blev et meget stort antal låneord optaget i græsk, fx har det velklingende oldgræske ord θάλασσα(=hav) ingen forbindelse med PIE, hvis ord for hav kendes fra andre indoeuropæiske sprog, fx marr(=sø, hav) i oldnordisk (jf. marehalm) og mare(=hav) i latin.

Det græske alfabet bygger på det fønikiske, og de fleste af bogstavernes navne er semitiske lån. Der er i nyere tid blandt sprogforskere opnået en almindelig erkendelse af, at græsk godt nok i sin kerne er et indoeuropæisk sprog, men at det i sit ordforråd også i høj grad bygger på et eller flere ikke-indoeuropæiske substratsprog (før-græsk). Mange før-græske ord kendes på dansk i form af person- og stednavne samt fremmedord, fx Hellas, Odysseus, Hefaistos, Apollon, Afrodite, Korinth, Pyrgos, akantus, antracit, krystal, cylinder, engel, kalender, metal, karakter, elegi, labyrint, guitar/citer, absinth, daktyl, hermeneus, molybdæn, tyran, kolos, parnas, psyke, syrinx, salpinx, thorax, basilisk og basilika [begge <βασιλεύς(=konge); det oprindelige navn for konge/herre var κοίρανος, som er beslægtet med det danske ord 'hær' samt Odins tilnavn 'herjann'].

Også i dansk finder man ord, fx 'ært', 'ged' og 'nød', som stammer fra en tid før den indoeuropæiske indvandring. I latin finder man tilsvarende ordene 'ervum', 'haedus' og 'nux', men det er blevet påvist, at disse etymologisk beslægtede danske og latinske ord stammer fra et ukendt ikke-indoeuropæisk sprog, som formentlig kom til Europa fra syd med indvandrere fra Mellemøsten, som bragte kendskabet til landbrug med sig. Ordet 'skov' er rent nordisk og af ukendt oprindelse, men det er klart, at befolkningen i Norden - som i mere end tusind år slidsomt havde brændt og fældet skov - må have haft et ord for skov før indoeuropæernes ankomst.

Det er usikkert, hvornår det indoeuropæiske sprog kom til Norden, men der er god sandsynlighed for, at det skete med enkeltgravskulturen (gravhøjene) i slutningen af bondestenalderen, ca. 2800 år f.v.t. På det tidspunkt var der indvandring på den jyske halvø fra sydøst af et nomadefolk med kvæg, oksetrukne vogne og heste. De havde brug for græsningsarealer til deres dyr, hvilket må have givet anledning til konflikt. Militært og organisatorisk har de været mere magtfulde end de fastboende bønder - dem med jættestuerne og de slebne flintøkser -, således at bøndernes sprog med tiden blev reduceret til et substratsprog - et sprog, som forsvandt, bortset fra ord, som blev lånt ind i det nye sprog. Dette sprog udviklede sig videre gennem den nordiske bronzealder med lydændringer og var i jernalderen med lån fra kelterne mod syd blevet til det protogermanske sprog. Indvandrernes DNA og traditionen med enkeltgrave kan føres tilbage til et hyrdefolk med høvdinge (yamna-kurgan kulturen) fra den pontisk-kaspiske steppe nord for Kaukasus.

En strøtanke: Bliver låneord udvalgt efter deres skønhed? Det danske ord 'lærke' formodes at være beslægtet med det franske 'alouette', som kommer fra et gallisk substratord i latin ('alauda').


Referencer:

Louis Hjelmslev: Sproget - En introduktion, Berlingske Forlag (1963)

Wiktionary [åben, og dermed ikke helt autoritativ, multilingual ordbog på nettet, som også indeholder artikler vedrørende det proto-indoeuropæiske sprog]: https://en.m.wiktionary.org/

Ordbog over det danske sprog (netudgaven): http://ordnet.dk/ods/forside

N. Å. Nielsen: Dansk etymologisk ordbog, Gyldendal (1966) [Nogle af Nielsens græske etymologiske forklaringer afvises af Beekes (2010) og er derfor ikke medtaget i ordlisten. Nyere forskning har påvist, at et ikke-indoeuropæisk substratsprog ('før-græsk') har haft meget større indflydelse på det græske ordforråd, end man tidligere forestillede sig.]

R. Beekes: Etymological Dictionary of Greek, Leiden, Boston: Brill (2010) [*PIE-ordstammerne i tabellen er kopieret fra dette værk]

Michiel de Vaan: Etymological Dictionary of Latin and the other Italic Languages, Leiden, Boston: Brill (2008)

E. Jonsson: Oldnordisk ordbog, Det kongelige oldskrift-selskab (1863)

Ebba Hjorth (hovedredaktør): Dansk sproghistorie, Aarhus Universitetsforlag (2016)

C. Berg: Græsk-dansk ordbog til skolebrug, Gyldendal (1885)

Ελληνικό λεξικό, Τεγόπουλος - Φυτράκης (1991)

R. Hesse: Σύγχρονο Ελληνοδανικό Λεξικό (Nygræsk-dansk ordbog), Εκδόσεις Πατάκη (1998)

Th. Hastrup: Latin-dansk ordbog, Gyldendal (1963)

P. Mackridge: The modern greek language, Oxford University Press (1985)

Dokumentet som pdf-fil.

Nygræsk indeks:

αβγό, se ▪ æg (egg)
άγκιστρο, se ▪ angel (öngull)
αγκώνας, se ▪ eng (eng)
αγρός, se ▪ ager (akr)
άγχος, se ▪ anger (angr(=fortræd))
αγχώνω, se ▪ angre (angra(=fortrædige))
άγω, se ▪ age (aka(=flytte, køre))
ακίδα, se ▪ æg (egg)
άκμων, se  ▪ hammer (hamarr(=sten, klippe))
ακούω, se ▪ høre (heyra)
αλάτι, se ▪ salt (salt)
αλείφω, se ▪ leve (lifa)
αλιτήριος, se ▪ led (leiðr)
άλλος, se ▪ eller (ellar)
αλώνι, se ▪ lo (lófi)
άλως, se ▪ lo (lófi)
αμφί-, se ▪ om (um, umb)
άνεμος, se ▪ ånde (anda)
αντί, se ▪ end (enn(=endnu))
άξονας, se ▪ aksel (öxl)
από, se ▪ af (af)
απολαύω, se ▪ løn (laun)
απόψε, se ▪ aften (aptann)
απώτερος, se  ▪ efter (eptir)
αρμέγω, se ▪ malke (mjolka)
άροτρο, se ▪ ard (arðr)
αστέρι, se ▪ stjerne (stjarna)
αυγή, se ▪ øge (auka)
αυξάνω, se ▪ øge (auka)
αφτί, se ▪ øre (eyra)
βαδίζω, se ▪ komme (koma)
βαθμός, se ▪ komme (koma)
βάλλω, se ▪ kval (kvöl)
βάρος, se ▪ kværn (kvern)
βαρύς, se ▪ kværn (kvern)
βατός, se ▪ komme (koma)
βήμα, se ▪ komme (koma)
βίος, se ▪ kvik (kvikr)
βόδι, se ▪ ko (kýr)
γενειάδα, se ▪ kind (kinn)
γένος, se ▪ køn (kyn)
γερανός, se ▪ trane (trana)
γέρος, se  ▪ karl (karl)
γεύομαι, ▪ kyse (kjosa)
γεύση, ▪ kyse (kjosa)
γίνομαι, se ▪ køn (kyn)
γιος, se  ▪ søn (sonr)
γλείφω, se ▪ slikke (sleikja)
γλοιώδης, se ▪ klæg(=leret dynd, stikflue) (kleggi(=stikflue))
γλυπτός, se ▪ kløve (kljúfa)
γνωρίζω, se ▪ kunne (kunna)
γόμφος, se ▪ kam (kambr)
γόνυ, se ▪ knæ (kne)
γράφω, se ▪ krabbe (krabba)
γυμνός, se ▪ nøgen (nakinn)
γυναίκα, se  ▪ kone (kona)
δαγκώνω, se  ▪ tang (töng)
δάκρυ, se ▪ tåre (tár)
δαμάζω, se ▪ tæmme (temja)
δάπεδο, se  ▪ toft(=tomt) (topt(=grund til bygning))
δείχνω, se ▪ te(=vise sig) (tjá)
δέκα, se ▪ ti (tíu)
δέρμα, se  ▪ tære (tæra)
δήμος, se  ▪ tid (tíð)
Δίας, se ▪ Tyr (Týr)
δόμος, se ▪ tømmer (timbr)
δόντι, se ▪ tand (tönn)
δρέπω, se  ▪ trævl (trefill)
δρυς, se ▪ træ (tré)
δύο, se ▪ to (tvá)
δω, se ▪ vide (vita)
έαρ, se ▪ vår (vár)
εγώ, se ▪ jeg (ek)
έδεσμα, se ▪ æde (eta)
έδρα, se ▪ sæde (sæti)
?εικόνα, se ▪ uge (vika)
είδηση, se ▪ vis (vis)
είδος, se ▪ vis (vis)
ειλεός, se ▪ vælde (vella)
εκατό, se ▪ hundrede (hundrað)
εκείνος, se ▪ han (hánn)
ελαφρός, se ▪ let (léttr), ▪ lunge (lunga)
έλλειψη, se ▪ leje (leiga)
εμετός, se ▪ vammel (váma(=kvalme))
εμπόδιο, se ▪ fod (fótr)
εν, se ▪ i (í)
εννέα, se ▪ ni (níu)
εντόσθια, se ▪ ister (istr)
έξι, se ▪ seks (sex)
έπομαι, se ▪ se (sjá)
έργο, se ▪ værk (verk)
ερείπιο, se ▪ rive (rífa(=sønderrive))
ερέτης, se ▪ ro (róa)
έτος, se ▪ vædder (veðr)
εφτά , se ▪ syv (sjau)
εχίνος, se  ▪ igel (igull)(=pindsvin)
έχω, se  ▪ sejr (sigr)
έως, se ▪ øster (austr)
ζύμη , se ▪ ost (ostr)
ζυμώνω, se ▪ ost (ostr)
ζυγός, se ▪ åg (ok)
ηγεμόνας, se ▪ søge (sækja(=opsøge, angribe))
ηδονή, se ▪ sød (sætr)
ηθμός, se ▪ sold (sáld)
ήθος, se ▪ sæd (siðr)
ήλιος, se ▪ sol (sól)
θερίζω, se ▪ varm
θερμός, se ▪ varm (varmr)
θέρος, se ▪ varm (varmr)
θέση, se ▪ dåd (dáð)
θηλή, se ▪ die (dilkr)
θήλυ, de ▪ die (dilkr)
θυγατέρα, se  ▪ datter (dóttir)
θυμός, se ▪ duft (dupt(=støv))
θύρα, se ▪ dør (dyrr)
θωμός, se  ▪ dom (dómr)
ιδρώτας, se ▪ sved (sveiti)
ιμάντας, se  ▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, telefon på islandsk!))
ιτιά, se ▪ vidje (viðja, víðir(=pil))
καλάμι, se ▪ halm (halmr)
καλώ, se ▪ glamme (glama)
κάπρος, se ▪ havre (hafri(="bukkekorn"))
καρδιά, se ▪ hjerte (hjarta)
καύλα, se ▪ hul (holr)
κείτομαι, se ▪ hjem (heimr)
κέλητας, se ▪ holde (halda)
κερατάς, se ▪ hjort (hjötr)
κέρατο, se ▪ horn (horn)
κεφαλή, se  ▪ gavl (gafl)
κηδεία, se ▪ had (hatr)
κινώ, se ▪ hedde (heita)
κλάδος, se  ▪ holt (holt(=lille skov))
κλίνη, se ▪ li(=skråning) (hlið)
κλίση, se ▪ li(=skråning) (hlið)
κοιμάμαι, se ▪ hi (hið)
κολοφώνας, se ▪ holm (holmr)
κόλπος, se ▪ hvælv (hvalf(=hvælving))
κοράκι, se ▪ ravn (hrafn)
κουρά, se ▪ skære (skera)
κράση, se  ▪ røre (hræra)
κρασί, se  ▪ røre (hræra)
κρατήρας, se  ▪ røre (hræra)
κράτος, se ▪ hård (harðr)
κρατώ, se ▪ hård (harðr)
κρέας, se ▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár)
κρίνω, se ▪ ren (hreinn)
κύκλος, se ▪ hjul (hjól)
κύτος, se ▪ hud (húð)
κύων, se ▪ hund (hundr)
κώμη, se ▪ hjem (heimr)
λείπω, se ▪ leje (leiga)
λευκός, se ▪ lue (leygr)
λεχώνα, se ▪ ligge (liggja)
λίπος, se ▪ lever (lifr)
λούζω, se ▪ lud (lauðr)
λυγίζω, se ▪ lukke (lykja)
λύκος, se ▪ ulv (úlfr)
λύνω, se ▪ le (lé)
λύχνος, se ▪ lys (ljós)
μαδώ, se ▪ mad (matr)
μαζεύω, se ▪ samme (sami)
μακρός, se ▪ mager (magr)
μάτι, se ▪ øje (auga)
με, se ▪ mig (mik)
μεγάλος, se ▪ megen, møgel- (mikill)
μέθη, se ▪ mjød (mjöðr)
μειώνω, se ▪ mindre (minni)
μένος, se ▪ monne(=kunne tænkes) (munu)
μέσος, se ▪ midt (mitt)
μετά, se  ▪ med (með)
μέτρο, se ▪ mål (mál)
μήνας, se ▪ måne (máni)
μητέρα, se ▪ moder (móðir)
μύγα, se ▪ myg (mý)
μύλος, se ▪ male (mala(=knuse))
μυρμήγκι, se ▪ myre (maurr)
μυς, se ▪ mus (mús)
νέος, se ▪ ny (nýr)
νεύρο, se ▪ sno (snúa)
νεφρός, se ▪ nyre (nýra)
νήθω, se ▪ nål (nál)
νίβω, se  ▪ nøkke (nykr(=vandåndl))
νιπτήρας, se  ▪ nøkke (nykr(=vandåndl))
νιφάδα, se ▪ sne (snjór)
νόμος, se ▪ nemme (nema(=tage, opfatte))
νυν, se ▪ nu (nú)
νύχι, se ▪ negl (nagl)
νύχτα, se ▪ nat (nátt)
οίαξ, se ▪ åre (ár)
οίδημα, se ▪ edder (eitr(=gift))
οκτώ, se ▪ otte (átta)
ολισθαίνω, se ▪ slæde (sleði)
ομάδα, se ▪ samme (sami)
όμοιος, se ▪ samme (sami)
ομφαλός, se ▪ navle (nafli)
όνειδος, se▪ nid (nið)
όνομα, se ▪ navn (nafn)
όραση, se ▪ var (varr(=agtpågivende))
ορέγομαι, se ▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække))
όρεξη, se ▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække))
όρνις, se  ▪ ørn (ari, örn)
οροφή, se  ▪ rev (rif(=ribben))
ορφανός, se ▪ arv (arfr)
ουρά, se  ▪ ars(=bagdel) (ars)
όψη, se ▪ øje (auga)
παιδί, se ▪ få (fár)
πατέρας, se ▪ fader (faðir)
πάω, se ▪ age (aka(=flytte, køre)
πεδίο, se ▪ fod (fótr)
πεζός, se ▪ fod (fótr)
πεθερός, se ▪ binde (binda)
πείσμα, se ▪ binde (binda)
πελιδνός, se ▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten))
πενία, se ▪ spinde (spinna)
πέντε, se ▪ fem (fimm)
πέρδομαι, se ▪ fjærte (freta)
πέρυσι, se ▪ i fjor (i fjorð)
περνώ, se ▪ fare (fara(=færdes))
πήχης, se  ▪ bοv (bógr)
πλατύς, se ▪ flad (flatr)
πλέκω, se ▪ flette (flétta)
πληγή, se ▪ flagre (flögra)
πλήγμα, se ▪ flagre (flögra)
πλήττω, se ▪ flagre (flögra)
πλήθος, se ▪ folk (folk)
πλήρης, se ▪ fuld (fullr)
πλοίο, se ▪ flod (flóð)
πνεύμα, se  ▪ fnyse (fnýsa, fnasa)
πνέω, se  ▪ fnyse (fnýsa, fnasa)
πόδι, se ▪ fod (fótr)
ποιμένας, se ▪ føde (fæða)
πολύς, se ▪ flere (fleiri)
πότε, se ▪ hvem (hveim)
πού, se ▪ hvem (hveim)
πουλάρι, se ▪ føl (fyl)
πουλάω, se  ▪ fal (falr(=som er til salg))
προ, se ▪ for (fyri(=for, foran))
πτύω, se ▪ spy (spýja(=kaste op))
πυθμένας, se ▪ bund (botn)
πύο, se ▪ ful (fúll(=rådden))
πυρά, se  ▪ fyr (fúrr)
πώμα, se ▪ føde (fæða)
ρεύμα, se ▪ strøm (straumr)
ρεύομαι, se ▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op))
ρήμα, se ▪ ord (orð)
σκαλίζω, se ▪ skille (skilja)
σκατό, se  ▪ skarn (skarn)
σκάω, se  ▪ hinke (hinka)
σκελετός, se  ▪ helme(=holde op, blive mat af tørst)
σκέφτομαι, se ▪ spå (spá)
σκήπτρο, se ▪ skaft (skapt)
σκληρός, se  ▪ helme(=holde op, blive mat af tørst)
σπαρταρώ, se  ▪ sparke (sparka)
σπάω, se  ▪ spænde (spenna)
σπεύδω, se  ▪ spyd (spjót)
στάση, se ▪ stå (standa)
στέγη, se ▪ tække (þekja)
στεγνός, se ▪ tække (þekja)
στέκομαι, se ▪ stå (standa)
στέλνω, se ▪ stald (stallr)
στενάζω, se ▪ stønne (stynja)
στίγμα, se ▪ tidsel (þistill)
στίζω, se ▪ tidsel (þistill)
στίχος, se  ▪ stige (stíga)
στολή, se ▪ stald (stallr)
στοχεύω, se ▪ stang (stöng)
στόχος, se ▪ stang (stöng)
στραγγαλίζω, se ▪ streng (strengr)
στρατός, se ▪ strø (strá)
στρώμα, se ▪ strå (strá)
συ, se ▪ du (þu)
σχίζω, se ▪ skide (skita)
τάλαντεύω, se ▪ tåle (þola)
ταύρος, se ▪ tyr (þjórr)
τείνω, se ▪ tynd (þunnr)
τείχος, se ▪ dej (deig)
τέρπω, se  ▪ tarv (þörf(=behov))
τέσσερις, se ▪ fire (fjórir)
τέχνη, se ▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse))
τρεις, se ▪ tre (þrír)
τρέχω, se ▪ drage (draga)
τρίβω, se ▪ tråd (þráðr)
τύλος, se  ▪ told(åre-) (þollr)
τύπος, se ▪ stub (stubbr)
τυφλός, se  ▪ døv (daufr)
τύχη, se  ▪ dυ (duga)
υγρός, se ▪ våge (vök, vökr(=fugtig))
ύδωρ, se ▪ vand (vatn)
υετός, se ▪ suge (súga)
υμήν, se ▪ sy (sýja)
υπέρ, se ▪ over (yfir)
ύπνος, se ▪ søvn (svefn)
υπό, se ▪ op (upp)
υστερία, se ▪ ud (út)
ύστερος, se ▪ ud (út)
υφαίνω, se  ▪ væve (vefa)
φακός, se ▪ bønne (baun)
φαλλός, se ▪ bul (boli(=tyr))
φείδομαι, se ▪ bide (bita)
φέρω, se ▪ bære (bera)
φηγός, se ▪ bøg (bók)
φλέγω, se ▪ blak (blakkr)
φρέαρ, se ▪ brønd (brunnr)
φρύδι, se  ▪ (øjen-)bryn (brún)
φτερό, se ▪ fjer (fjöðr)
φύλλο, se ▪ blomst (blómi)
φύομαι, se ▪ bo (bua)
φύση, se ▪ bο (bú)
φωνή, se ▪ bøn (bœn)
χαίνω, se  ▪ gabe (gapa)
χαίρω, se ▪ gerne (gjarna)
χάσκω, se ▪ gabe (gapa)
χέζω, se  ▪ gat (gat(=hul, åbning))
χειμώνας, se ▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam))
χήνα, se ▪ gås (gás)
χθόνιος, se ▪ gom [overleveret i 'brudgom' ] (gumi(=mand, jordboer))
χλεύη, se  ▪ glemme (gleyma(=være lystig))
χλιδή, se  ▪ glitre (glitra)
χλωρός, se ▪ gul (gulr)
χολή, se ▪ galde (gall)
χορδή, se ▪ garn (garn<görn(=tarm))
χορτάρι, se ▪ gård (gardr<gerði(=gærde))
χρίζω, se  ▪ grime (gríma(=ansigtsmaske))
Χριστός, se  ▪ grime (gríma(=ansigtsmaske))
χτες, se ▪ i går (i gær)
χυλός, se ▪ gyde (gjóta)
χύνω, se ▪ gyde (gjóta)
ψάρι, se ▪ aften (aptann)
ωλένη, se ▪ alen (áln)
ωμός, se ▪ hamper (apr(=hård, bitter))
ώμος, se ▪ ås (áss)
ώρα, se ▪ år (ár)

Del på facebook

Tweet

Link: Egnen omkring Ny Hammersholt.
Link: Villaudlejning og oplevelser i Italien.
Link: Ikaria.

BLOG 8