BLOG 8


Forrige side: Rebetika Næste side: Mens vi venter på barbarerne

Ord med fælles protoindoeuropæisk (PIE) rod/ordstamme


En kortfattet etymologisk uddybning findes i afsnittet 'Lydændringer' efter tabellen.

Sprogene i tabellen:
▪ dansk (oldnordisk), græsk (og/eller oldgræsk) [*PIE ], evt. latin:

Forholdsord og udråbsord:

▪ af (af), από(=fra) [*h₂epo ], ab(=fra)
▪ atter (aptr), se ▪ efter
▪ efter (eptir), απώτερος(=fjernere) [*h₂epotero ]
▪ for (fyri(=for, foran)), προ [*pro ], pro
▪ i (í), εν [*h₁en ], in
▪ med (með), μετά(=senere) (<μετά(=hen til, blandt, efter, senere end, på den anden side)) [*meth₂ ]
▪ nej (né(=ikke)), (νη-) [*n- ], ne(=ikke)
▪ nu (nú), νυν [*nu ], nunc
▪ om (um, umb), αμφί- (<ἀμφί(=om, omkring)) [*h₂nt-bʰi ], ambio(=gå rundt om)
▪ op (upp), υπό (<ὑπό)(=under) [*upo ], sub(=under, opad)
▪ over (yfir), υπέρ (<ὑπέρ) [*uper ], super

Talord:

▪ en (einn), (οἶος(=kun, enkelt)) [*Hoi-uo , ένας/μια har en anden rod og er beslægtet med det danske ord 'samme' ], unus(=en, enkelt)
▪ to (tvá), δύο [*duo ], duo
▪ tre (þrír), τρεις [*trei-es ], tres
▪ fire (fjórir), τέσσερις (<τέσσαρες) [*kʷetuer ], quattuor
▪ fem (fimm), πέντε [*penkʷe ], quinque
▪ seks (sex), έξι (<ἕξ) [*sueḱs ], sex
▪ syv (sjau), εφτά (<ἑπτά) [*septm ], septem
▪ otte (átta), οκτώ [*h₃eḱteh₃ ], octo
▪ ni (níu), εννέα [*h₁n(e)un ], novem
▪ ti (tíu), δέκα [*deḱm ], decem
▪ hundrede (hundrað), εκατό (<ἑκατόν) [*ḱmtom ], centum

Stedord:

▪ du (þu), συ (dorisk τυ) [*tuH ], tu
▪ han (hánn), εκείνος (=den dér, hin) [*ḱe ], cis(=på denne side)
▪ jeg (ek), εγώ [*h₁eǵ- ], ego
▪ mig (mik), εμέ [*h₁me ], mē

Navneord:

▪ aften (aptann), απόψε(=i aften) (<ὀψέ(=sent)) ψάρι(=fisk) (<ὄψον(=tilbehør til mad, fx fisk))[*h₁op-s ], ob(=hen imod)
▪ ager (akr), αγρός(=mark) [*h₂eǵ-ro- ], ager
▪ aksel (öxl), άξονας(<ἄξων) [*h₂eḱs- ], axis
▪ alen (áln), ωλένη(=albue) [*h₃eHl-en- ], ulna(=albue, underarm)
▪ and (önd), (νήσσα) [*h₂enh₂t- ], anas
▪ angel (öngull)(=medekrog), άγκιστρο [*h₂enk- ], uncus(=krog, hage), se også ▪ eng
▪ anger (angr(=fortræd)), άγχος(=angst) (<ἄγχω(=trykke, kvæle)) [*h₂emǵʰ- ], angor(=beklemmelse), se også ▪ angre
▪ ard (arðr), άροτρο(=plov) [*h₂erh₃- ], aratrum(=plov)
▪ ars(=bagdel) (ars), ουρά(=hale) [*h₁ers- ]
▪ arv (arfr), ορφανός(=forældreløs) [*h₃orbʰ-o ], orbus(=berøvet, forældre-, barnløs)
▪ blad (blað), se ▪ blomst
▪ blak (blakkr(=lysfarvet hest)), φλέγω(=brænde med flamme) [*bʰleg- ], flagrō(=brænde) flamma, [(ital.)bianco(=hvid) er lånt fra germansk, mens blæk og (eng.)black har samme rod, men betyder noget sortbrændt]
▪ blomst (blómi), φύλλο(=blad) [*bʰel- ], folium(=blad) flos(=blomst)
▪ bο (bú), φύση (<φύσις)(=natur) [*bʰeh₂u- ], futūrus(=fremtidig)
▪ bold (böllr(=bold, kugle, penis)), se ▪ bul
▪ bοv (bógr), πήχης (<πῆχυς)(=underarm) [*bʰeh₂ǵʰ-u- ]
▪ broder (bróðir), (φράτηρ) [*bʰreh₂ter- ], frāter
▪ bryn(øjen-) (brún), φρύδι (<οφρύς) [*h₃bʰreuH- ]
▪ brønd (brunnr), φρέαρ(=brønd, havdyb) [*bʰreh₁-ur ], ferveō(=syde, koge)
▪ bul (boli(=tyr)), φαλλός(=penis) [*bʰel- ], follis(=lædersæk, blæsebælg)
▪ bund (botn), πυθμένας (<πυθμήν) [*bʰudʰ-m(e)n ], fundus
▪ bøg (bók), φηγός [*bʰeh₂ǵ- ], fagus
▪ bøn (bœn), φωνή(=stemme) [*bʰoh₂-neh₂ ], for(=taler, siger)
▪ datter (dóttir), θυγατέρα (<θυγάτηρ) [*dʰugh₂-ter ]
▪ dej (deig), τείχος(=mur) [*dʰeiǵʰ- ], fingo(=forme)
▪ dom (dómr), θωμός(=bunke, stabel) [*dʰeh₁- ], se også ▪ dåd
▪ duft (dupt(=støv)), θυμός(=lidenskab) [*dʰuH-mo- ], fumus(=røg)
▪ dør (dyrr), θύρα [*dʰuer- ], foris
▪ dåd (dáð), θέση (<θέσις)(=stilling, deponering) (θήκη(=gemmested, kiste)) [*dʰeh₁- ], faciō(=gøre), se også ▪ dom
▪ edder (eitr(=gift)), οίδημα(=hævelse) (<οιδώ(=svulme)) [*h₂oid-eie- ], aemidus(=hævet)
▪ elv (elfr), (αλφός(=hvidlig hudfarve ved spedalskhed)) [*h₂elbʰo- ], albus(=hvid)
▪ eng (eng), αγκώνας(=albue) (<αγκών(=krumning, bøjning)) [*h₂enk- ], ancrae(=dal, slugt), se også ▪ angel
▪ fader (faðir), πατέρας (<πατήρ) [*ph₂ter ], pater
▪ fjed (fet(=skridt)), se ▪ fod
▪ fjer (fjöðr), φτερό (<πτερόν)(=fjer, vinge) [*pet- ], penna(=fjer, vinge)
▪ flod (flóð), πλοίο(=skib) [*pleu- ], pluvius(=regn), se også ▪ flyde
▪ fod (fótr), πόδι (<πόδιον(πούς)) [*pod- ], pedis(pes)
▪ folk (folk), πλήθος(=mængde) (<πλήθω(=være fyldt)) [*pleh₁- ], plebs(=folkemængde), se også ▪ fuld, ▪ flere
▪ fyr (fúrr), πυρά(=bål) (<πῦρ(=ild)) [*peh₂-ur ]
▪ fæ (fé), (πέκω(=afklippe)) [*peḱ- ], pecus(=får)
▪ får (fær), se ▪ fæ
▪ galde (gall), χολή(=galde) [*ǵʰelh₃- ], fel(=galde) (h)ŏlus(=grøntsager), se også ▪ gul
▪ garn (garn<görn(=tarm)), χορδή(=streng) [*ǵʰorH- ], hernia(=brok)
▪ gat (gat(=hul, åbning)), χέζω(=skide) [*ǵʰed- ]
▪ gavl (gafl), κεφαλή(=hoved, top) [*gʰebʰ-l ]
▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam)), χειμώνας (<χεῖμα(=vinter)) [*ǵʰ(e)i-m- ], hiems(=vinter)
▪ gom [overleveret i 'brudgom' ] (gumi(=mand, jordboer)), χθόνιος(=underjordisk, fra dødsriget) (<χθών(=jord)) [*dʰǵʰem-, med metatese (lydombytning) af dʰǵʰ ], homo(=menneske) humus(=jord)
▪ grime (gríma(=ansigtsmaske)), Χριστός(=Den salvede) χρίζω(=kåre, udnævne, hvidte) (<χρίω(=salve, farve)) [*gʰrei(H)- ]
▪ gård (gardr<gerði(=gærde)), χορτάρι(=græs)(<χόρτος(=indhegning, græs)) [*gʰor-t- ], hortus(=have)
▪ gås (gás), χήνα (<χην) [*ǵʰh₂en-s- ], (h)anser
▪ had (hatr), κηδεία(=begravelse)(<κήδος(=sorg)) [*ḱeh₂d-s- ]
▪ halm (halmr), καλάμι (<κάλαμος)(=strå, halm) [*ḱolh₂-m- ], culmus(=strå)
▪ hammer (hamarr(=sten, klippe)), άκμων(=ambolt) [*h₂eḱ-mon- ]
▪ hi (hið), se ▪ hjem
▪ hjem (heimr), κοιμάμαι(=sove) κείτομαι(=ligge) (< κεῖμαι(=ligge, være)) [*kei- ], civis(=borger)
▪ hjerne (hjarni), (κάρα, κρανίον) [*ḱerh₂ ], cerebrum, se også ▪ horn
▪ hjerte (hjarta), καρδιά (<καρδία) [*ḱer(d) ], cor
▪ hjort (hjötr), κερατάς(=hanrej, idiot) (<κέρας(=horn)) [*ḱerh₂ ], cervus(=hjort), se også ▪ horn
▪ hjul (hjól) [*kʷelo- ], κύκλος(=rundkreds) [*kʷe-kʷl-o- ], colus(=håndten til spinding)
▪ holm (holmr), κολοφών(ας)(=top) (<κολώνη(=bakke)) [*kolH-n ], collis(=høj, bakke)
▪ holt (holt(=lille skov)), κλάδος(=gren) [*kl̥do- ]
▪ horn (horn), κέρατο (<κέρας) [*ḱerh₂ ], cornu, se også ▪ hjerne
▪ hud (húð), κύτος(=lastrum) (<κύτος(=hulning, hylster)) [*(s)kHu-t- ], cutis(=hud)
▪ hund (hundr), κύων [*ḱuon- ], canis
▪ hvælv (hvalf(=hvælving)), κόλπος(=bugt) [*kʷelp- ], (ital.<gr.) golfo(=bugt)
▪ i fjor (i fjorð), πέρυσι [*per-ut-i (<*per+*uet(=år)) ]
▪ i går (i gær), χτες (<χθες) [*dʰgʰies- ], heri
▪ igel (igull)(=pindsvin), εχίνος(=søpindsvin) [*h₁eǵʰi- ]
▪ ister (istr), εντόσθια(=indvolde) (<εντός(=inde)) [*h₁en-tos ], intestina(=indvolde)
▪ kam (kambr), γόμφος(=nagle, pløk) [*ǵembʰ- ], gemma(=knop, ædelsten)
▪ karl (karl), γέρος(=gammel) (<γέρων(=olding)) [*ǵerh₂- ], grānum(=korn)
▪ kind (kinn), γενειάδα(=kindskæg) (<γένυς(=kæbe, hage)) [*ǵenu- ], gena(=kind)
▪ klæg(=leret dynd, stikflue) (kleggi(=stikflue)), γλοιώδης(=klæbrig, fedtet) (<γλοιός(=klæbrig, fugtig)) [*glei- ], glūten(=lim)
▪ knæ (kne), γόνυ [*ǵenu ], genu
▪ ko (kýr), βόδι (<βους) [*gʷeh₃-u- ], bos
▪ kone (kona), γυναίκα (<γυνή) [*gʷen-h₂ ]
▪ korn (korn), se ▪ karl [oprindelige betydning er noget modnet/ældet ]
▪ kvie (kvíga), se ▪ ko
▪ kværn (kvern), βαρύς(=tung) βάρος(=vægt) [*gʷer- ], gravis(=tung)
▪ køn (kyn), γίνομαι(=blive, finde sted) γένος(=slægt) [*ǵenh₁- ], genus(=fødsel, afkom)
▪ kåd (kátr), (γηθέω(=glæde sig)) [*geh₂dʰ- ], gaudeō(=glæde sig)
▪ le (lé), λύνω (<λύω)(=løsne, slippe fri) [*lh₁u- ], luō(=lide straf)
▪ li(=skråning) (hlið), κλίση(=hældning) κλίνη(=seng) (<κλίνω(=læne, hælde)) [*ḱlei- ], clivus(=skråning)
▪ lud (lauðr), λούζω(=vaske sig) (<λούω(=vaske, bade)) [*leuh₃-' ], lavō(=vaske)
▪ lue (logi), λευκός(=lys, hvid) [*leuk- ], lux(=lys), se også ▪ lys
▪ lunge (lunga), se ▪ let (léttr)
▪ lyd (hljóð), κλέος(=ry) (κλυτός(=berømt) <κλύω(=høre, forstå)) [*ḱleu- ], clueō(=hedde, anses for)
▪ lys (ljós), λύχνος(=lygte) [*leuk- ], luna(=måne), se også ▪ lue
▪ læge (læknir), λέω(=sige, kalde, synes, betyde) (<λέγω(=udvælge, tælle, sige, byde, kalde, agte)) [*leǵ- ], legō(=samle, udvælge, læse)
▪ løn (laun), απολαύω(=nyde) (<λεία(=krigsbytte)) [*leh₂u- ], lucrum(=gevinst)
▪ mad (matr), μαδώ(=fælde, tabe håret) (<μαδάω(=drysse, dryppe, være våd)) [*meh₂d- ], madeō(=være våd)
▪ minde (minni), se ▪ monne
▪ mjød (mjöðr), μέθη(=beruselse) (<μέθυ(=vin)) [*medʰu- ], medus
▪ mod(gl.,~ty. müde) (móðr(=mat, træt)), (μώλος(=møje, kamp)) [*meh₃- ], mōles(=tung masse)
▪ moder (móðir), μητέρα (<μήτηρ) [*meh₂ter ], māter
▪ mug (mugga), μύξα(=snot) (<μύσσομαι(=snotte)) [*mug- ], mūcus(=snot)
▪ mus (mús), μυς [*muHs ], mus
▪ myg (mý), μύγα (<μυία)(=flue) [*mus-ih₂ ], musca(=flue)
▪ myre (maurr), μυρμήγκι (<μύρμηξ) [*morui- ], formica [tabu?, m>f ved dissimilation ]
▪ mælk (mjolk), se ▪ malke
▪ møde (mæða(=besvær, møje)), se ▪ mod
▪ mål (mál), μέτρο (<μέτρον)(=mål) [*meh₁- ], metiri(=måle)
▪ måne (máni), μήνας(=måned) [*meh₁n-es-s ], mensis(=måned)
▪ måned (mánaðr), se ▪ måne
▪ nat (nátt), νύχτα (<νυξ) [*nokʷt- ], nox
▪ nav (nöf), se ▪ navle
▪ navle (nafli), ομφαλός [*h₃enbʰ- ], umbilicus [formentlig lån fra græsk ]
▪ navn (nafn), όνομα [*h₃neh₃-mn ], nōmen
▪ negl (nagl), νύχι(=negl) (<όνυξ(=negl, klo)) [*h₃nogʰ- ], unguis(=negl, klo, hov)
▪ nid (nið), όνειδος(=bebrejdelse, hån) [*h₃neid- ]
▪ nyre (nýra), νεφρός(=nyre) [*negʷʰra- ], nefrones(=testikel)
▪ nøkke (nykr(=vandånd)), νιπτήρας(=vaskekumme) νίβω (<νίζω)(=vaske) [*neigʷ- ]
▪ nål (nál) [instrumentalsuffix *-tl- ], νήμα(=tråd) νήθω(<νέω)(=spinde) [*sneh₁- ], neō(=spinde), se også ▪ sno
▪ odder (otr), (ὕδρα)(=vandlevende slange) [*ud-ró- ], lutra
▪ ord (orð), ρήμα(=verbum) (<εἴρω(=sige)) [*uerh₁- ], verbum
▪ ravn (hrafn), κοράκι (<κόραξ(=ravn)) [*kor- ], corvus(=ravn)
▪ rev (rif(=ribben)), οροφή(=loft, tag) [*h₁rebʰ- ]
▪ rod (rót) [*ureh₂d- ], ρίζα [*? ], radix
▪ rune (rún(=skjult tale)), ωρυγή(=skrigen, brølen) [*h₃reuH- ], rūmor(=støj, rygte)
▪ sag (sök), se ▪ søge
▪ salt (salt), αλάτι (<ἅλς) [*seh₂-l- ], sal
▪ sejr (sigr), έχω (<ἔχω(=holde, besidde)) [*seǵʰ- ]
▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, [telefon på islandsk! ])), ιμάντας(=drivrem) (<ἱμάς(=læderrem)) [*seh₂i-m(n)- ]
▪ skaft (skapt), σκήπτρο(=scepter) (<σκήπτρον(=stav)) [*skeh₂p-o- ], scapus
▪ skarn (skarn), σκατό(=lort) (<σκῶρ(=skarn)) [*sk-ōr ]
▪ sne (snjór), νιφάδα (<νίφα) [*sneigʷʰ- ], nix
▪ so (sýr), (ὕς(=svin)) [*suH- ], sus(=svin)
▪ sol (sól), ήλιος (<ἥλιος) [*seh₂u-el- ], sol
▪ sold (sáld) [instrumentalsuffix *-tl- ], ηθμός(=si, sold) [*seh₁- ]
▪ spyd (spjót), σπεύδω(=skynde sig) [*speud- ]
▪ stad(=sted) (staðr), se ▪ stå
▪ stald (stallr), στέλνω(=sende) στολή(=uniform, udrustning) (<στέλλω(=udruste, sende)) [*stel- ], locus(=sted) [<stlocus]
▪ stang (stöng), στοχεύω(=stræbe efter) στόχος(=opstillet mål) [*stegʰ- ]
▪ sten (steinn), (στέαρ(=talg)) [*steh₂- ], stilla(=dråbe)
▪ stjerne (stjarna), αστέρι (<αστήρ) [*h₂ster- ], stella
▪ stol (stóll), se ▪ stå
▪ streng (strengr), στραγγαλίζω(=kvæle) (<στραγγάλη(=snor, strikke)) [*strengʰ- ], stringō(=snøre)
▪ strøm (straumr), ρεύμα(=strøm) (<ῥέω(=strømme)) [*sreu- ], serum(=valle)
▪ strå (strá), στρώμα(=madras) (<στρῶμα(=leje, strøelse)) [*sterh₃- ], stramen(=strå, strøelse)
▪ stub (stubbr), τύπος(=type, form) (<τύπτω(=slå)) [*steup- ], stupeō(=studse)
▪ sved (sveiti), ιδρώτας(<ἱδρώς) [*sueid- ], sudor
▪ svin (svín), se ▪ so
▪ sæd (siðr), ήθος(=moral, skik) [*suedʰ- ]
▪ sæde (sæti), έδρα(=sæde, (mat.)side) (< ἕδρα) [*sed- ], sēdes
▪ søn (sonr), γιος (<υἱός) [*suH-i(e)u- ]
▪ søvn (svefn), ύπνος (<ὕπνος) [*su(e/o)p-no- ], somnus
▪ tag (þak), se ▪ tække
▪ tand (tönn), δόντι (<οδούς) [*h₃d-(o)nt- ], dentis
▪ tang (töng), δαγκώνω (<δάκνω)(=bide) [*denḱ- ]
▪ tarv (þörf(=behov)), τέρπω(=fryde) [*terp- ]
▪ tegn (teikn), se ▪ te
▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse)), τέχνη(=kunst, håndværk) (<τέκτων(=tømrer, snedker)) [*te-tḱ-n- ], texō(=væve)
▪ tid (tíð), δήμος(=kommune) (<δήμος(=område, folk i et område)) [*deh₂- ]
▪ tidsel (þistill), στίγμα(=plet, mærke) στίζω(=prikke, tatovere) [*(s)teig- ], instīgō(=anspore, ophidse)
▪ time (tími), se ▪ tid
▪ tjur (þiðurr), (τετράων) [*tetr- ]
▪ toft(=tomt) (topt(=grund til bygning)), δάπεδο(=gulv, husgrund) [*dōm (se ▪ tømmer) + *pod- (se ▪ fod) ]
▪ told(åre-) (þollr), τύλος(=hård hud, callus) (<τύλος(=knyst, nagle af træ)) [*tul- ]
▪ trane (trani) [t<(urgerm.)*k ], γερανός [*ǵerh₂-en- ], grus
▪ tro (trú), se ▪ træ
▪ trug (trog), se ▪ træ
▪ tryg (tryggr), se ▪ træ
▪ træ (tré), δρυς(=egetræ) [*doru ], durus(=hård)
▪ trævl (trefill), δρέπω(=skære af, høste) [*drep- ]
▪ tråd (þráðr), τρίβω(=gnide) (τείρω(=slide, pine)) [*ter(H)- ], terō(=gnide, rive)
▪ tyr (þjórr), ταύρος [*teh₂u-ro- ], taurus
▪ Tyr (Týr), Δίας (<Ζεύς/Δεύς) [*dieu-, θεός(=gud) har en anden rod og er beslægtet med låneordene 'fest' og 'ferie' ], deus(=gud)
▪ tømmer (timbr), δόμος(=bygning) [*dōm ], domus(=hus)
▪ tå (tá), se ▪ te
▪ tåre (tár), δάκρυ [*drḱh₂ḱru- ], lacrima [<(oldlatin)dacruma ]
▪ uld (ull), (λήνος) [*h₂ulh₁-neh₂- ], lana
▪ ulv (úlfr), λύκος [*ulkʷo- ], lupus
▪ vand (vatn), ύδωρ (<ὕδωρ) [*uod-r, *ud-n- ], unda(=bølge)
▪ vejr (veðr), έτος(=år) [*uet-os- ], vetus(=gammel)
▪ værk (verk), έργο(=arbejde, værk) [*uerǵ- ], urgeō(=trykke, skubbe)
▪ vår (vár), έαρ [*ues-r- ], ver
▪ yver (júgr), (ούθαρ) [*h₁e/ou(H)dʰ-r- ], uber
▪ æg (egg), αβγό (<ᾠόν) [*h₂ōui-o-, τὰ ᾠά > αβγά > αβγό ], ovum
▪ æg (egg), ακίδα(=spids) [*h₂eḱ- ], acies(=æg, spids) acidus(=sur, skarp)
▪ øje (auga), μάτι (<ὄμμα(=øje)) όψη(=udseende, henblik) (ὤψ(=øje)) [*h₃ekʷ- ], oculus(=øje)
▪ øre (eyra), αφτί (<οὖς(=øre)) [*h₂eus- ], auris(=øre)
▪ ørn (ari, örn), όρνις(=fugl) [*h₃er-n- ]
▪ øster (austr), έως(=daggry) [*h₂eus-ōs ], aurora(=morgenrøde)
▪ åg (ok), ζυγός [*ieug- ], iugum
▪ ånde (anda), άνεμος(=vind) [*h₂enh₁- ], animus
▪ år (ár), ώρα (<ὥρα)(=time, tidspunkt) [*Hieh₁-r- ], hornus(=fra i år) [hōra(=tid, time)>(dansk)ur er lånt fra græsk]
▪ åre (æðr), (ήτορ(=hjerte), ήτρον(=underliv)) [*h₁eh₁t-r ], uterus
▪ ås (áss), ώμος(=skulder) [*h₃ems-o- ], (h)umerus(=skulder)

Udsagnsord:

▪ age (aka(=flytte, køre)), άγω(=føre, lede) [*h₂eǵ- ], agō(=drive, føre, gøre)
▪ angre (angra(=fortrædige)), αγχώνω(=gøre nervøs, stresse) (<ἄγχω(=trykke, kvæle)) [*h₂emǵʰ- ], angō(=trykke, kvæle), se også ▪ anger
▪ bide (bita), φείδομαι(=skåne, spare) [*bʰeid- ], findo(=spalte)
▪ binde (binda), πείσμα(=stædighed, trods) (< πεῖσμα(=tov, line)<*πένθ-μα) πεθερός (<πενθερός)(=svigerfar, "bundet ved ægteskab") [*bʰendʰ- ], funis(=reb, tov)
▪ bo (bua), φύομαι(=vokse, gro) [*bʰeh₂u- ], fuī(=jeg har været)
▪ bære (bera), φέρω [*bʰer- ], ferō
▪ die (dilkr), θηλή(=brystvorte) [*dʰeh₁- ], fellō(=suge, sutte)
▪ drage (draga), τρέχω(=løbe) [*dʰregʰ- ], trahō(=trække)
▪ dυ (duga), τύχη(=held, lykketræf) τυχαίνω(=forekomme, hænde) (<τυγχάνω(=træffe, lykkes)) [*dʰeugʰ- ]
▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten)), πελιδνός(=bleg, gusten) [*peli- ], pallor(=bleghed)
▪ fare (fara(=færdes)), περνώ (<περάω)(=komme igennem) [*per- ], portō(=bære)
▪ fjærte (freta), πέρδομαι [*perd- ], pedō
▪ flette (flétta), πλέκω [*pleḱ- ], plectō
▪ flyde (fljóta), πλέω(=sejle) [*pleu- ], pluit(=regne), se også ▪ flod
▪ fnyse (fnýsa, fnasa), πνέω(=blæse) πνεύμα(=ånd) [*pneu- ]
▪ gabe (gapa), χάσκω(=gabe) χαίνω(=gabe, stå åben) [*ǵʰeh₂n- ], hiatus(=gab, åbning)
▪ gane (gana(=gabe, glo)), se ▪ gabe
▪ gide (geta(=opnå)), (χανδάνω(=gribe, kunne)) [*gʰed- ], hedera(=efeu)
▪ glamme (glama) [<*ga-hlam, jf. oldn. hlam(=larm, gny) ], καλώ (<καλέω(=råbe, tilkalde)) [*klh₁- ], clamō(=råbe)
▪ glemme (gleyma(=være lystig)), χλεύη (=spøg, spot) [*gʰleu- ]
▪ glitre (glitra), χλιδή (=luksus) [*ǵʰlei(d)- ]
▪ gyde (gjóta), χύνω(=hælde, udgyde) χυλός(=saft) (<χέω) [*ǵʰeu- ], futis(=kande) [uregelmæssigt *ǵʰ>f ]
▪ have (hafa), (κάπτω(=snappe, sluge)) [*keh₂p- ], capiō(=tage)
▪ hedde (heita), κινώ (<κινέω(=sætte i bevægelse)) [*ḱeih₂- ], ciō(=bevæge, hidkalde)
▪ helme(=holde op, blive mat af tørst) (-), σκληρός(=hård, sej) σκελετός(=stel, skelet) (<σκέλλω(=tørre, visne)) [*skelh₁- ]
▪ hinke (hinka), σκάω(=revne, knalde) (<σκάζω(=halte)) [*skenǵ- ]
▪ holde (halda) [mange betydninger, opr. at vogte kvæg], κέλητας(=ridehest) (<κέλης(=løber, hurtigt skib)) [*kel- ], celer(=hurtig)
▪ høre (heyra), ακούω(=høre, lytte) [*h₂keus- ], caveō(=passe på)
▪ kende (kenna(=gøre kendt)), se ▪ kunne
▪ kløve (kljúfa), γλυπτός(=udhugget) (<γλύφω(=skære, indriste)) [*gleubʰ- ], glubō(=skrælle)
▪ komme (koma), βασμός(=grad) βήμα(=skridt) βαδίζω(=gå) (<βαίνω)(=gå) [*gʷem- ], veniō
▪ kunne (kunna), γνωρίζω(=kende, vide) (<γνώσις(=kundskab)) [*ǵneh₃- ], (g)nōscō(=kende) notō(=afmærke)
▪ leje (leiga), λείπω(=mangle, savne) έλλειψη(=udeladelse) (<λείπω(=forlade)) [*leikʷ- ], linquō(=forlade)
▪ lide (hlíta(=stole på)), se ▪ li
▪ ligge (liggja), λεχώνα(=barselkvinde) (<λέχος(=leje, seng)) [*legʰ- ], lectus(=leje, seng)
▪ læse (lesa(=plukke, samle)), se ▪ læge
▪ låne (lána), se ▪ leje
▪ male (mala(=knuse)), μύλος(=mølle) (<μύλλω(=male)) [*melh₁- ], molō(=male)
▪ malke (mjolka), αρμέγω (<ἀμέλγω) [*h₂melǵ- ], mulgeō
▪ monne(=kunne tænkes) (munu), μένος(=raseri) (<μένος(=sind, vrede, åndskraft)) [*men-s- ], mēns(=sind, tanke)
▪ nemme (nema(=tage, opfatte)), νόμος(=regel) (<νέμω(=tildele, styre, besidde)) [*nem- ], numerus(=tal)
▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække)), ορέγομαι(=begære) (<ὀρέγω(=udstrække, stræbe) [*h₃reǵ- ], regō(=styre, herske)
▪ rive (rífa(=sønderrive)), ερείπιο(=ruin) (<ερείπω(=styrte ned)) [*h₁reip- ], ripa(=skrænt, flodbred)
▪ ro (róa), ερέτης(=roer) [h₁reh₁- ], rēmus(=åre)
▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op)), ρεύομαι(=ræbe) (<ερεύγομαι(=kaste op, udspy)) [*h₁reug- ], ructō(=ræbe, udspy)
▪ røre (hræra), κρασί(=vin) κράση(=blanding) κρατήρας(=krater, stort vinkar) (<κιρνάω(=blande vin med vand)) [*ḱerh₂- ]
▪ sidde (sitja), se ▪ sæde
▪ skide (skita), σχίζω(=spalte) [*skid- ], scindō(=spalte)
▪ skille (skilja), σκαλίζω(=skrabe, snitte) (<σκάλλω(=kradse, grave) [*skelH- ], culter(=kniv)
▪ skinne (skína), σκιά(=skygge) [*skeh₂-ih₂- ]
▪ skære (skera), κουρά(=klipning af får) (<κείρω(=skære af)) [*(s)ker- ], caro(=kød)
▪ slikke (sleikja), γλείφω (<(εκ)λείχω) [*leiǵʰ- ], lingō [lingua, (oldlatin)dingua, har en anden rod og er beslægtet med det danske ord 'tunge' ]
▪ sno (snúa), νεύρο(=nerve) (<νεύρον(=sene)) [*sneh₁-ur/n ], nervus(=sene, nerve), se også ▪ nål
▪ sove (sofa), se ▪ søvn
▪ sparke (sparka), σπαρταρώ (<σπαίρω)(=sprælle) [*sperH- ]
▪ spinde (spinna), πενία(=fattigdom) (<πένομαι(=anstrenge sig)) [*(s)penh₁- ], pendō(=hænge)
▪ spy (spýja(=kaste op)), πτύω(=spytte) [*spi(e)uH- ], spuō(=spytte)
▪ spænde (spenna), σπάω(=brække, knække) [*(s)peh₂- ]
▪ spå (spá), σκέφτομαι(=tænke) (<σκέπτομαι(=beskue, overveje)) [*speḱ- ], spectō(=betragte)
▪ stige (stíga), στίχος(=verslinje)(<στείχω(=gå, stige op)) [*steigʰ- ]
▪ stå (standa), στέκομαι(=stå) (<ἵστημι(=stille)) [*steh₂- ], stō(=stå) status(=stilling)
▪ sy (sýja), υμήν (<ὑμήν)(=tynd hinde, insektvinge) [*siuH-mn- ], suō(=sy)
▪ søge (sækja(=opsøge, angribe)), ηγεμόνας(=hersker) (<ἡγεμών(=anfører)) (ἡγέομαι(=føre)) [*seh₂g- ], sagiō(=spore, opsnuse)
▪ tække (þekja), στέγη(=tag) (<στέγω(=dække)) [*(s)teg- ], tectum(=tag) tegō(=dække)
▪ te(=vise sig) (tjá), δείχνω (<δείκνυμι)(=vise, pege) [*deiḱ- ], dicō(=sige)
▪ tegne (teikna), se ▪ te
▪ tæmme (temja), δαμάζω [*demh₂- ], domō
▪ tære (tæra), δέρμα(=hud, skind) (<δέρω(=flå)) [*der- ]
▪ tø (þeyja), (τήκω(=smelte)) [*teh₂- ], tabeō(=smelte)
▪ tørste (þyrsta), se ▪ tør
▪ tåle (þola), τάλαντεύω(=vugge, gynge) (<τάλαντον(=vægt)) [*telh₂- ], tolerō(=bære, tåle)
▪ vide (vita), ιδέα(=begreb, tanke) δω(=se [aoristform ]) (<εἴδω(=se, vide)) [*ueid- ], videō(=se)
▪ vokse (vaxa), se ▪ øge
▪ væve (vefa), υφαίνω [*(h₁)uebʰ- ]
▪ æde (eta), έδεσμα(=spise, føde)(<ἔδω(=æde, spise)) [*h₁ed- ], edō(=æde, spise)
▪ øge (auka), αυξάνω [*h₂eug- ], augeō

Tillægsord:

▪ blød (blautr(=blød, våd)), (φλυδάω(=flyde over, blive våd)) [*bʰlid- ], fluō(=flyde, strømme)
▪ døv (daufr), τυφλός(=blind) [*dʰeubʰ- ]
▪ eller (ellar), άλλος(=anden, én til) [*h₂el-io- ], alius(=en anden)
▪ end (enn(=endnu)), αντί(=overfor) [*h₂ent- ], ante(=foran)
▪ fal (falr(=som er til salg)), πουλάω (<πωλέω(=sælge)) [*pel- ]
▪ flad (flatr), πλατύς(=flad, bred) [*pleth₂- ], planus
▪ flere (fleiri), πολύς(=meget) [*p(e)lh₁-u ], plus(=mere), se også ▪ folk, ▪ fuld
▪ ful (fúll(=rådden)), πύο (<πύον)(=materie, pus) [*puH- ], pus(=materie,gift)
▪ fuld (fullr), πλήρης [*pleh₁- ], plēnus, se også ▪ folk, ▪ flere
▪ få (fár), παιδί (<παῖς)(=barn) [*peh₂-u- ], parvus(=lille)
▪ gerne (gjarna), χαίρω(=glæde sig) [*ǵʰer(H)- ], horior(=opmuntre)
▪ gul (gulr), χλωρός(=gul, grøn) [*ǵʰelh₃- ], helvus(=honninggul), se også ▪ galde
▪ hamper (apr(=hård, bitter)), ωμός(=rå, grusom) [*HeHmo- ], amarus(=bitter)
▪ hul (holr), καύλα(=liderlighed) (<καυλός(=stængel, hul fjer, sværdhæfte)) [*keh₂ulo- ], caulis(=stængel, kål)
▪ hård (harðr), κράτος(=stat, magt) [*kret-s- ]
▪ kvik (kvikr), βίος(=liv) [*gʷeih₃- ], vivus(=levende)
▪ let (léttr), ελαφρός(=let, hurtig) [*h₁lengʷʰ-ro- ], levis(=let, nem)
▪ mager (magr), μακρός(=lang) [*meh₂ḱ- ], macer(=mager, tynd)
▪ megen, møgel- (mikill), μεγάλος (<μέγας) (=stor) [*meǵ-h₂- ], magnus(=stor)
▪ midt (mitt), μέσος(=i midten) [*medʰio- ], medius(=i midten)
▪ mindre (minni), μειώνω(=formindske) (<μείων(=lille, ringe)) [*meiH-u- ], minuō(=formindske)
▪ myg (mjúkr), se ▪ mug
▪ ny (nýr), νέος(=ny, ung) [*neuo- ], novus(=ny, frisk)
▪ nøgen (nakinn), γυμνός [tabu?, metatese (lydombytning) af *nogʷmós ], nudus
▪ ren (hreinn), κρίνω(=adskille, bedømme) [*kre(h₁-)i- ], cernō(=sigte, adskille)
▪ rød (rauðr), (ερυθρός) [*h₁reudʰ- ]
▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár), κρέας(=kød) [*kreuh₂- ], cruor(=blod)
▪ samme (sami), όμοιος(=ens) ομάδα(=gruppe, hold) (<ὁμός(=samme, ens)) [*som-h₂-o- ], similis(=lignende)
▪ sammen (saman), se ▪ samme
▪ sοmme (sumr(=nogen)), (ἁμός(=en eller anden)), se ▪ samme
▪ sød (sætr), ηδονή(=nydelse) (<ἡδύς(=sød)) [*sueh₂d-ú- ], suavis(=sød)
▪ tam (tamr), se ▪ tæmme
▪ tynd (þunnr), τείνω(=strække) [*ten(h₂)- ], tendō(=strække)
▪ tør (þurr), (τέρσομαι(=tørres)) [*ters- ], terra(=jord)
▪ var (varr(=agtpågivende)), όραση(=syn) (<οράω(=se)) [*uer- ], vereor(=ære, frygte)
▪ varm (varmr), θερμός [*gʷʰer-mo- ], formus


Vedrørende den videnskabelige baggrund for teorien om sprogslægtskab og protosprog henvises til litteraturen, fx L. Hjelmslev (1963).

Vedrørende lydene i PIE, se https://en.m.wikipedia.org/wiki/Proto-Indo-European_phonology.


Lydændringer:

S-lyden foran vokal (og *r) i begyndelsen af et ord i PIE er i reglen bevaret i dansk, oldnordisk og latin, men den er i oldgræsk blevet til en h-agtig lyd (spiritus asper), som skrives med et diakritisk tegn over bogstavet (et spejlvendt komma, ◌̔). Til trods for at aspirationen forsvandt allerede i hellenistisk tid, er aspirationstegnet blevet brugt helt op til moderne tid og angives på dansk med et h i fremmedord som fx Helios, homogen, heksa(h)eder, hypnose, hedonisme, diarr(h)é og r(h)eumatisme.

Eksempler: ▪ seks, syv, søn, sol, so, sved, sæl, salt, sime, søle, søvn, sy, sæde, søge, samme, sød, s(t)røm.

Tabellens danske ord (som udelukkende er nordiske arveord) og de tilsvarene oldnordiske ord er på den anden side underlagt den germanske lydforskydning (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Germanske_lydforskydning).

Eksempler (den afledte lyd i græsk er angivet i parentes):
▪ *p(>π) til f: fem, få, foder, for, fader, fod, fjer, fæ, falme, finde, fare, fjærte, flette, fnyse, ful, flere, flad, flod, folk
▪ *k(>κ) til h: hundrede, hjerne, hjerte, halm, hund, hane, horn, hjul, hjem, hylle, høre, holm, holt, hud, harve, have, hul, hård, (h)li, (h)lyd
▪ *d(>δ) til t: to, ti, tand, tåre, træ, tømmer, te, tæmme
▪ *ǵ(>γ) til k: køn, kone, knæ, kam, kløve, kunne, kræs
▪ *gʷ(>β) til k/kv: ko, kvie, kværk, kværn, komme, kvik
▪ *t(>τ) til þ (og videre til t i dansk og th i engelsk): tre, tynd, tjur, tyr, tø, tag, tække, tør
▪ *bʰ(>φ) til b: broder, bryn, bøg, blomst, bære, bo, bål
▪ *gʰ(>χ) til g: gås, gyde, gale, gul, gerne, galde, gabe, gane, gat, garn, går (i går), gård
▪ *dʰ(>θ) til d: duft, dør

Reglerne for den germanske lydforskydning (Grimm’s lov) gælder for PIE-konsonanter, der står først i ordet. Findes konsonanten (p, t, k og s) inde i ordet, gælder en yderligere regel, som kaldes Verner’s lov (se https://da.m.wikipedia.org/wiki/Verners_lov ).

Eksempel: Græsk 'πατήρ', gotisk 'fadar' (ikke som forventet 'faþar'). Sammenlign med græsk 'φράτωρ', gotisk 'brōþar' (her står t efter trykstærk stavelse og ændres med normal lydforskydning til þ). Gotisk er valgt i eksemplet, fordi ændringerne efter Verners lov er udvisket ved yderligere regelmæssige ændringer i de nyere germanske sprog. Germanske ord har med ganske få undtagelser tryk på første stavelse (ikke på forstavelser som ge-, be-, for-).

Den meget almindelige nominativendelse *-os i PIE, som genfindes næsten uændret i græsk og latin (-ος og -us), er i urgermansk blevet til *-az. I vikingetiden i Norden var endelsen udviklet til -r (ses i mange af de oldnordiske ord i tabellen). I islandsk og færøsk er endelsen nu blevet til -ur, mens den i de andre nordiske sprog helt er forsvundet (ses dog som relikt i det danske ord 'ung-er-svend').

Udover ændringen af den ovenfor omtalte s-lyd er der sket flere andre lydændringer fra PIE til græsk. Fx, har den labiale komponent (w) i lyden *gʷ i nogen tilfælde taget overhånd og er blevet til β (i enkelte tilfælde dog til δ), mens lyden er blevet til k eller kv i dansk (se eksemplerne ovenfor, bl.a. kvik/βίος(=liv)). De græske ord 'άκμων', 'αστέρι', 'ακούω', 'αμέλγω', 'ερυθρός', 'ερέτης', 'όνειδος', 'όνυξ', 'ομφαλός' og 'όνομα' begynder med vokaler, som afspejler nogle specielle konsonater ("H-laryngalerne", *h₁, *h₂ og *h₃) i PIE. Når de optrådte før en almindelig konsonant i begyndelsen af et ord, blev H-lydene til vokalerne e, a og o i græsk, mens der ikke er sket en tilsvarende udvikling i de fleste andre indoeuropæiske sprog. De nært beslægtede ord i dansk er således henholdsvis 'hammer', 'stjerne', 'høre', 'malke', 'rød', 'roer', 'nid', 'negl', 'navle' og 'navn', som alle mangler den indledende vokal. En aspireret konsonant før en aspireret konsonant er blevet deaspireret, se fx ▪ gavl (gafl) [*gʰ..bʰ > κ..φ], ▪ bοv (bógr) [*bʰ..ǵʰ > π..χ], ▪ binde (binda) [*bʰ..dʰ > π..θ], ▪ dej (deig) [*dʰ..ǵʰ > τ..χ], ▪ du (duga), ▪ drage (draga) [*dʰ..gʰ > τ..χ] og ▪ døv (daufr) [*dʰ..bʰ > τ..φ].

Fra klassisk oldgræsk til nygræsk har udtalen af β ændret sig fra b til v, og især har vokallydene ændret sig meget. To sammensatte ustemte lukkelyde eller hæmmelyde blev dissimileret til lukkelyd+hæmmelyd, fx πτ>φτ og χθ>χτ. De væsentligste af ændringerne skete allerede i hellenistisk tid (fra 300 år f.v.t.), da forløberen til moderne græsk (fællessproget 'koine') opstod. Til trods for lydændringerne har man i vidt omfang bevaret den klassiske retstavning (brugen af de forældede diakritiske tegn for aspiration og tone blev dog officielt afskaffet i 1982). Oprindeligt forskellige vokallyde skrives som i oldgræsk, selv om lydene i de nedarvede ord udtales ens (αι=ε), (η=υ=ει=οι=ι) og (ω=ο).

Låneord:

Oldnordisk (=oldislandsk) er det middelalderlige vestnordiske skriftsprog, kendt fra sagalitteraturen. Dansk, svensk og østnorsk er østnordiske sprog. Vestnordisk og østnordisk var i vikinge- og landnamstiden dialekter af det fællesnordiske sprog 'dansk tunge'. Det ældre "urnordiske" sprog kendes kun fra runeindskrifter. Mens sagaerne blev skrevet på Island, var Danmark under større sproglig påvirkning sydfra, således at dansk meget hurtigere end islandsk optog låneord.

Oldnordisk har dog ikke så få låneord, fx 'mylna' (mølle) fra latin ('molina') via oldsaksisk. Det oldnordiske ord 'kál' (kål) stammer også fra latin ('caulis', se ▪ hul). Kristendommens indførelse i Norden havde i den sammenhæng stor betydning. Gamle ord som 'kirke' (oldnordisk 'kirkja'), 'præst' ('prestr') og 'degn' ('djákn') er selvsagt låneord, ligesom 'salme', 'kor', 'kors', 'alter', 'provst', 'biskop', 'pastor', 'munk', 'nonne', 'kloster', 'skrive', 'pen', 'brev', 'mur', 'tegl' og 'tårn'. Danske og oldnordiske låneord er ikke medtaget i tabellen med beslægtede ord. Bemærk, at ingen af de danske og oldnordiske ord i tabellen begynder med p; ingen oprindelige nordiske ord begynder med dette bogstav.

Dansk har siden vikingetiden optaget et overvældende stort antal låneord. En moderne dansk tekst består faktisk mest af ikke-nordiske ord. Nygræsk benytter i langt højere grad oldtidssprogets ordforråd. Det er muligt uden de store problemer at skrive en nogenlunde forståelig nygræsk tekst om er vilkårligt emne alene med ord af oldgræsk oprindelse. Der findes dog en hel del italienske og latinske låneord (fx βόλτα < (ital.)volta og σπίτι < (lat.)hospitium), samt et mindre antal engelske og franske fremmedord (fx φουτμπόλ og γκαράζ). Hertil kommer lærde og tekniske ord (også udenlandske fremmedord), konstrueret på grundlag af oldgræsk, og flere end 300 almindeligt brugte tyrkiske låneord, fx γλέντι(=fest), ζόρι(=tvang), ζουμπούλι(=hyacint), καβγάς(=skænderi), καβούκι(=skal), καζάνι(=gryde), καϊκι(=sejlbåd), καρπούζι(=vandmelon), κέφι(=humør), κιμάς(=hakkekød), λεβέντης(=mandfolk), μαγιά(=trolddom), μεζές(=snack), μελτέμι(=nordenvind), μπακάλης(=købmand), μπελάς(=besvær), μπαμπάς(=far), μπογιά(=maling), μπόι(=højde), μπόρα(=regnbyge), νταντά(=barnepige), ντιβάνι(=sofa), ντουβάρι(=væg), ντουλάπι(=skab), παπούτσι(=sko), σοκάκι(=stræde), σόμπα(=ovn), ταβάνι(=loft), τενεκές(=dunk), τζάμι(=rude), τσάντα(=taske), τσέπη(=lomme), φραντζόλα(=franskbrød) og χασάπικο(=slagterbutik). Som en pudsighed i denne forbindelse kan nævnes, at det nygræske ord λιμάνι(=havn) er lånt fra det tyrkiske liman(=havn), som igen er lånt fra det ældre græske ord λιμένι (< λιμήν)(=havn). De tyrkiske ord blev tidligere af purister betragtet som uønsket sprogforurening, men de har vel snarere beriget det nygræske sprog med en eksotisk duft, ligesom de tyrkiske rytmer og klange har beriget musikken.

I oldtiden, hvor der før grækernes indvandring i forvejen levede en befolkning med et ikke-indoeuropæisk sprog i det græske område, og hvor der i øvrigt fandtes udviklede kulturer i middelhavsområdet, blev et meget stort antal låneord optaget i græsk, fx har det velklingende oldgræske ord θάλασσα(=hav) ingen forbindelse med PIE, hvis ord for hav kendes fra andre indoeuropæiske sprog, fx marr(=sø, hav) i oldnordisk (jf. marehalm) og mare(=hav) i latin. Det græske alfabet bygger på det fønikiske, og de fleste af bogstavernes navne er semitiske lån. Mange før-græske låneord kendes på dansk i form af person- og stednavne samt fremmedord, fx Hellas, Odysseus, Hefaistos, Apollon, Korinth, Pyrgos, krystal, labyrint, guitar/citer, absinth, molybdæn, tyran, parnas, syrinx, salpinx og thorax.


Referencer:

Louis Hjelmslev: Sproget - En introduktion, Berlingske Forlag (1963)

Wiktionary [åben, og dermed ikke helt autoritativ, multilingual ordbog på nettet, som også indeholder artikler vedrørende det proto-indoeuropæiske sprog]: https://en.m.wiktionary.org/

Ordbog over det danske sprog (netudgaven): http://ordnet.dk/ods/forside

N. Å. Nielsen: Dansk etymologisk ordbog, Gyldendal (1966) [Nogle af Nielsens græske etymologiske forklaringer afvises af Beekes (2010) og er derfor ikke medtaget i ordlisten.]

R. Beekes: Etymological Dictionary of Greek, Leiden, Boston: Brill (2010)

E. Jonsson: Oldnordisk ordbog, Det kongelige oldskrift-selskab (1863)

Ebba Hjorth (hovedredaktør): Dansk sproghistorie, Aarhus Universitetsforlag (2016)

C. Berg: Græsk-dansk ordbog til skolebrug, Gyldendal (1885)

Ελληνικό λεξικό, Τεγόπουλος - Φυτράκης (1991)

R. Hesse: Σύγχρονο Ελληνοδανικό Λεξικό (Nygræsk-dansk ordbog), Εκδόσεις Πατάκη (1998)

Th. Hastrup: Latin-dansk ordbog, Gyldendal (1963)

P. Mackridge: The modern greek language, Oxford University Press (1985)

Dokumentet som pdf-fil.

Nygræsk indeks:

αβγό, se ▪ æg (egg)
άγκιστρο, se ▪ angel (öngull)
αγκώνας, se ▪ eng (eng)
αγρός, se ▪ ager (akr)
άγχος, se ▪ anger (angr(=fortræd))
αγχώνω, se ▪ angre (angra(=fortrædige))
άγω, se ▪ age (aka(=flytte, køre))
ακίδα, se ▪ æg (egg)
άκμων, se ▪ hammer (hamarr(=sten, klippe))
ακούω, se ▪ høre (heyra)
αλάτι, se ▪ salt (salt)
άλλος, se ▪ eller (ellar)
αμφί-, se ▪ om (um, umb)
άνεμος, se ▪ ånde (anda)
αντί, se ▪ end (enn(=endnu))
άξονας, se ▪ aksel (öxl)
από, se ▪ af (af)
απολαύω, se ▪ løn (laun)
απόψε, se ▪ aften (aptann)
απώτερος, se ▪ efter (eptir)
αρμέγω, se ▪ malke (mjolka)
άροτρο, se ▪ ard (arðr)
αστέρι, se ▪ stjerne (stjarna)
αυξάνω, se ▪ øge (auka)
αφτί, se ▪ øre (eyra)
βαδίζω, se ▪ komme (koma)
βαθμός, se ▪ komme (koma)
βάρος, se ▪ kværn (kvern)
βαρύς, se ▪ kværn (kvern)
βήμα, se ▪ komme (koma)
βίος(=liv), se ▪ kvik (kvikr)
βόδι (<βους), se ▪ ko, kvie (kýr, kvíga)
γενειάδα, se ▪ kind (kinn)
γένος, se ▪ køn (kyn)
γερανός, se ▪ trane (trana)
γέρος, se ▪ karl (karl)
γίνομαι, se ▪ køn (kyn)
γιος, se ▪ søn (sonr)
γλείφω (<λείχω), se ▪ slikke (sleikja)
γλοιώδης, se ▪ klæg(=leret dynd, stikflue) (kleggi(=stikflue))
γλυπτός, se ▪ kløve (kljúfa)
γνωρίζω, se ▪ kunne (kunna)
γόμφος, se ▪ kam (kambr)
γόνυ, se ▪ knæ (kne)
γυμνός, se ▪ nøgen (nakinn)
γυναίκα, se ▪ kone (kona)
δαγκώνω, se ▪ tang (töng)
δάκρυ, se ▪ tåre (tár)
δαμάζω, se ▪ tæmme (temja)
δάπεδο, se ▪ toft(=tomt) (topt(=grund til bygning))
δείχνω, se ▪ te(=vise sig) (tjá)
δέκα, se ▪ ti (tíu)
δέρμα, se ▪ tære (tæra)
δήμος, se ▪ tid (tíð)
Δίας, se ▪ Tyr (Týr)
δόμος, se ▪ tømmer (timbr)
δόντι, se ▪ tand (tönn)
δρέπω, se ▪ trævl (trefill)
δρυς, se ▪ træ (tré)
δύο, se ▪ to (tvá)
δω, se ▪ vide (vita)
έαρ, se ▪ vår (vár)
εγώ, se ▪ jeg (ek)
έδεσμα, se ▪ æde (eta)
έδρα, se ▪ sæde (sæti)
εκατό, se ▪ hundrede (hundrað)
εκείνος, se ▪ han (hánn)
ελαφρός, se ▪ let (léttr), ▪ lunge (lunga)
έλλειψη, se ▪ leje (leiga)
εν, se ▪ i (í)
εννέα, se ▪ ni (níu)
εντόσθια, se ▪ ister (istr)
έξι (<ἕξ), se ▪ seks (sex)
έργο, se ▪ værk (verk)
ερείπιο, se ▪ rive (rífa(=sønderrive))
ερέτης, se ▪ ro (róa)
έτος, se ▪ vejr (veðr)
εφτά , se ▪ syv (sjau)
εχίνος, se ▪ igel (igull)(=pindsvin)
έχω, se ▪ sejr (sigr)
έως, se ▪ øster (austr)
ζυγός, se ▪ åg (ok)
ηγεμόνας, se ▪ søge (sækja(=opsøge, angribe))
ηδονή, se ▪ sød (sætr)
ηθμός, se ▪ sold (sáld)
ήθος, se ▪ sæd (siðr)
ήλιος, se ▪ sol (sól)
θερμός, se ▪ varm (varmr)
θέση, se ▪ dåd (dáð)
θηλή, se ▪ die (dilkr)
θυγατέρα, se ▪ datter (dóttir)
θυμός, se ▪ duft (dupt(=støv))
θύρα, se ▪ dør (dyrr)
θωμός, se ▪ dom (dómr)
ιδρώτας, se ▪ sved (sveiti)
ιμάντας, se ▪ sime(=bånd, line) (simi(=bånd, snor, telefon på islandsk!))
καλάμι, se ▪ halm (halmr)
καλώ, se ▪ glamme (glama)
καρδιά, se ▪ hjerte (hjarta)
καύλα, se ▪ hul (holr)
κείτομαι, se ▪ hjem (heimr)
κέλητας, se ▪ holde (halda)
κερατάς, se ▪ hjort (hjötr)
κέρατο, se ▪ horn (horn)
κεφαλή, se ▪ gavl (gafl)
κηδεία, se ▪ had (hatr)
κινώ, se ▪ hedde (heita)
κλάδος, se ▪ holt (holt(=lille skov))
κλίνη, se ▪ li(=skråning) (hlið)
κλίση, se ▪ li(=skråning) (hlið)
κοιμάμαι, se ▪ hi (hið)
κολοφώνας, se ▪ holm (holmr)
κόλπος, se ▪ hvælv (hvalf(=hvælving))
κοράκι, se ▪ ravn (hrafn)
κουρά, se ▪ skære (skera)
κράση, se ▪ røre (hræra)
κρασί, se ▪ røre (hræra)
κρατήρας, se ▪ røre (hræra)
κράτος, se ▪ hård (harðr)
κρέας, se ▪ rå(=ubehandlet, blodig) (hrár)
κρίνω, se ▪ ren (hreinn)
κύκλος, se ▪ hjul (hjól)
κύτος, se ▪ hud (húð)
κύων, se ▪ hund (hundr)
κώμη, se ▪ hjem (heimr)
λείπω, se ▪ leje (leiga)
λευκός, se ▪ lue (leygr)
λεχώνα, se ▪ ligge (liggja)
λέω, se ▪ læge (læknir)
λούζω, se ▪ lud (lauðr)
λύκος, se ▪ ulv (úlfr)
λύνω, se ▪ le (lé)
λύχνος, se ▪ lys (ljós)
μαδώ, se ▪ mad (matr)
μακρός, se ▪ mager (magr)
μάτι, se ▪ øje (auga)
με, se ▪ mig (mik)
μεγάλος, se ▪ megen, møgel- (mikill)
μέθη, se ▪ mjød (mjöðr)
μειώνω, se ▪ mindre (minni)
μένος, se ▪ monne(=kunne tænkes) (munu)
μέσος, se ▪ midt (mitt)
μετά, se ▪ med (með)
μέτρο, se ▪ mål (mál)
μήνας, se ▪ måne (máni)
μητέρα, se ▪ moder (móðir)
μύγα, se ▪ myg (mý)
μύξα, se ▪ mug (mugga)
μύλος, se ▪ male (mala(=knuse))
μυρμήγκι, se ▪ myre (maurr)
μυς, se ▪ mus (mús)
νέος, se ▪ ny (nýr)
νεύρο, se ▪ sno (snúa)
νεφρός, se ▪ nyre (nýra)
νήθω, se ▪ nål (nál)
νίβω, se ▪ nøkke (nykr(=vandåndl))
νιπτήρας, se ▪ nøkke (nykr(=vandåndl))
νιφάδα, se ▪ sne (snjór)
νόμος, se ▪ nemme (nema(=tage, opfatte))
νυν, se ▪ nu (nú)
νύχι, se ▪ negl (nagl)
νύχτα, se ▪ nat (nátt)
οίδημα, se ▪ edder (eitr(=gift))
οκτώ, se ▪ otte (átta)
ομάδα, se ▪ samme (sami)
όμοιος, se ▪ samme (sami)
ομφαλός, se ▪ navle (nafli)
όνειδος, se▪ nid (nið)
όνομα, se ▪ navn (nafn)
όραση, se ▪ var (varr(=agtpågivende))
ορέγομαι, se ▪ rette (retta(=gøre lige, udstrække))
όρνις, se ▪ ørn (ari, örn)
οροφή, se ▪ rev (rif(=ribben))
ορφανός, se ▪ arv (arfr)
ουρά, se ▪ ars(=bagdel) (ars)
παιδί, se ▪ få (fár)
πατέρας, se ▪ fader (faðir)
πεθερός, se ▪ binde (binda)
πείσμα, se ▪ binde (binda)
πελιδνός, se ▪ falme (fölna<fölr(=bleg, gusten))
πενία, se ▪ spinde (spinna)
πέντε, se ▪ fem (fimm)
πέρδομαι, se ▪ fjærte (freta)
πέρυσι, se ▪ i fjor (i fjorð)
περνώ, se ▪ fare (fara(=færdes))
πήχης, se ▪ bοv (bógr)
πλατύς, se ▪ flad (flatr)
πλέκω, se ▪ flette (flétta)
πλήθος, se ▪ folk (folk)
πλήρης, se ▪ fuld (fullr)
πλοίο, se ▪ flod (flóð)
πνεύμα, se ▪ fnyse (fnýsa, fnasa)
πνέω, se ▪ fnyse (fnýsa, fnasa)
πόδι, se ▪ fod (fótr)
πολύς, se ▪ flere (fleiri)
πόντος, se ▪ finde (finna (=gå for at søge))
πουλάω, se ▪ fal (falr(=som er til salg))
προ, se ▪ for (fyri(=for, foran))
πτύω, se ▪ spy (spýja(=kaste op))
πυθμένας, se ▪ bund (botn)
πύο, se ▪ ful (fúll(=rådden))
πυρά, se ▪ fyr (fúrr)
ρεύμα, se ▪ strøm (straumr)
ρεύομαι, se ▪ ryge (rjúka(=ryge, flyve op))
ρήμα, se ▪ ord (orð)
σκαλίζω, se ▪ skille (skilja)
σκατό, se ▪ skarn (skarn)
σκάω, se ▪ hinke (hinka)
σκελετός, se ▪ helme(=holde op, blive mat af tørst)
σκέφτομαι, se ▪ spå (spá)
σκήπτρο, se ▪ skaft (skapt)
σκληρός, se ▪ helme(=holde op, blive mat af tørst)
σπαρταρώ, se ▪ sparke (sparka)
σπάω, se ▪ spænde (spenna)
σπεύδω, se ▪ spyd (spjót)
στέγη, se ▪ tække (þekja)
στέκομαι, se ▪ stå (standa)
στέλνω, se ▪ stald (stallr)
στίγμα, se ▪ tidsel (þistill)
στίζω, se ▪ tidsel (þistill)
στίχος, se ▪ stige (stíga)
στολή, se ▪ stald (stallr)
στοχεύω, se ▪ stang (stöng)
στόχος, se ▪ stang (stöng)
στραγγαλίζω, se ▪ streng (strengr)
στρώμα, se ▪ strå (strá)
συ, se ▪ du (þu)
σχίζω, se ▪ skide (skita)
τάλαντεύω, se ▪ tåle (þola)
ταύρος, se ▪ tyr (þjórr)
τείνω, se ▪ tynd (þunnr)
τείχος, se ▪ dej (deig)
τέρπω, se ▪ tarv (þörf(=behov))
τέσσερις, se ▪ fire (fjórir)
τέχνη, se ▪ tengsel(=håndøkse til udhuling) (þexla(=økse))
τρεις, se ▪ tre (þrír)
τρέχω, se ▪ drage (draga)
τρίβω, se ▪ tråd (þráðr)
τύλος, se ▪ told(åre-) (þollr)
τύπος, se ▪ stub (stubbr)
τυφλός, se ▪ døv (daufr)
τύχη, se ▪ dυ (duga)
ύδωρ, se ▪ vand (vatn)
υμήν, se ▪ sy (sýja)
υπέρ, se ▪ over (yfir)
ύπνος, se ▪ søvn (svefn)
υπό, se ▪ op (upp)
υφαίνω, se ▪ væve (vefa)
φαλλός, se ▪ bul (boli(=tyr))
φείδομαι, se ▪ bide (bita)
φέρω, se ▪ bære (bera)
φηγός, se ▪ bøg (bók)
φλέγω, se ▪ blak (blakkr)
φρέαρ, se ▪ brønd (brunnr)
φρύδι, se ▪ bryn(øjen-) (brún)
φτερό, se ▪ fjer (fjöðr)
φύλλο, se ▪ blomst (blómi)
φύομαι, se ▪ bo (bua)
φύση, se ▪ bο (bú)
φωνή, se ▪ bøn (bœn)
χαίνω, se ▪ gabe (gapa)
χαίρω, se ▪ gerne (gjarna)
χάσκω, se ▪ gabe (gapa)
χέζω, se ▪ gat (gat(=hul, åbning))
χειμώνας, se ▪ gimmer (gimbr(=vintergammelt hunlam))
χήνα, se ▪ gås (gás)
χθόνιος, se ▪ gom [overleveret i 'brudgom' ] (gumi(=mand, jordboer))
χλεύη, se ▪ glemme (gleyma(=være lystig))
χλιδή, se ▪ glitre (glitra)
χλωρός, se ▪ gul (gulr)
χολή, se ▪ galde (gall)
χορδή, se ▪ garn (garn<görn(=tarm))
χορτάρι, se ▪ gård (gardr<gerði(=gærde))
χρίζω, se ▪ grime (gríma(=ansigtsmaske))
Χριστός, se ▪ grime (gríma(=ansigtsmaske))
χτες, se ▪ i går (i gær)
χυλός, se ▪ gyde (gjóta)
χύνω, se ▪ gyde (gjóta)
ψάρι, se ▪ aften (aptann)
ωλένη, se ▪ alen (áln)
ωμός, se ▪ hamper (apr(=hård, bitter))
ώμος, se ▪ ås (áss)
ώρα, se ▪ år (ár)

Del på facebook


Forrige side: Rebetika Næste side: Mens vi venter på barbarerne


BLOG 8