BLOG 8


Forrige side: Istidslandskabet i Nordøstsjælland Næste side: Istidslandskabet i Nordøstsjælland

Venuspassage - astronomi og talmagi


Venus er Jordens søsterplanet i solsystemet. Den er kun en smule mindre end Jorden, og den er den nærmeste af de indre planeter. Den er imidlertid uden liv og altid helt dækket af svovlsyreskyer. Skyerne reflekterer solens lys, og i sammenhæng med den ofte temmelig korte afstand fra Jorden resulterer det i, at Venus lyser stærkere på himlen end nogen anden planet eller stjerne.

Venus ses enten som aften- eller morgenstjerne, hvor den har faser ligesom månen. Når den i sin næsten cirkulære bane ca. hver 19'ende måned indhenter Jorden og passerer hen foran Solen (nedre konjunktion), er den ligesom nymånen usynlig, med mindre den befinder sig tilstrækkelig tæt på linien mellem Solen og Jorden. Så kan den ligesom Månen ved en solformørkelse ses som en sort silhuet mod Solens lysende skive. Dette kaldes en venuspassage. Venuspassager observeres bedst med kikkert, da Venus set fra Jorden er meget mindre end Månen.

Jordens ellipseformede bane om Solen har en (lidt) anden hældning end Venus' bane. Derfor sker det sjældent, at Solen, Venus og Jorden er på samme rette linie. De to baneplaner skærer hinanden i en linie, som Jorden passerer i to såkaldte knudepunkter i henholdsvis begyndelsen af juni og i begyndelsen af december. Kun hvis Venus samtidigt hermed krydser linien mellem Jorden og Solen, ses en venuspassage, hvilket sker temmelig sjældent (se beregningerne nedenfor). I juni 2004 og i juni 2012 var der imidlertid to passager, hvoraf den sidste del af den sidste passage var synlig i Danmark efter solopgang den 6. juni 2012.

Den morgen stod jeg tidligt op og rettede min kikkert forsynet med sortfarvet glas mod Solen, da den kl. 5 dukkede frem bag træerne i den nærliggende skov (Store Dyrehave). På det tidspunkt var Venus' lillebitte sorte cirkel nået lidt til højre for Solens lodrette midterakse. I løbet af de næste par timer bevægede den sig skråt opad mod højre i forhold til solskiven og passerede kanten præcis kl. 6:50.

At de to venuspassager i juni 2004 og juni 2012 skete med kun 8 års mellemrum er ikke exceptionelt. Venuspassager optræder nemlig for øjeblikket og i de næste tusind år altid parvis med 8 år imellem. Dette skyldes, at Jordens omløbstid i forhold til et knudepunkt temmelig præcist er 13/8=1.625 gange længere end Venus' omløbstid. Hvis Solen, Jorden og Venus på et tidspunkt står på linie, så vil dette være meget tæt på at gentage sig, når Jorden har bevæget sig rundt om Solen 8 gange og Venus 13 gange.

Et meget mere præcist forhold mellem omløbstiderne kan imidlertid beregnes som heltalsbrøken 395/243=1.625514, som jo er en ganske lille smule større end 13/8. Fejlen betyder, at Venus' bane hen over solskiven i løbet af de 8 år parallelforskydes ca. 2/3 af solskivens diameter. Fejlen er lille nok til, at venuspassagerne indtil videre altid optræder parvis med en tidslig adskillelse på 8 år, men fejlen er for stor til, at de øvrige 8-årspassager sker foran selve solskiven. Når Jorden imidlertid har bevæget sig 243 gange rundt efter den første venuspassage, så har Venus bevæget sig næsten helt præcist 395 gange rundt, og så vil de to venuspassager gentage sig. Dette vil derfor ske 243 år senere i juni 2247 og juni 2255.

Men heller ikke forholdet 395/243 er absolut præcist. Det virkelige forhold er en anelse mindre, hvilket medfører, at passagerne efter hver 243-års periode rykker en smule nedad på solskiven (se nedenstående figur, der viser bevægelsen i forhold til solen og ekliptika). Efter år 3000 er den øverste venuspassage rykket så langt ned, at hverken passagen 8 år før eller passagen 8 år efter er indenfor solskiven. Derfor kommer der en periode, hvor der kun kan ses halvt så mange junipassager.

Venuspassagerne kan naturligvis også ske, når Jorden i begyndelsen af december passerer det andet knudepunkt i den modsatte retning i forhold til Solen. Venuspassagerne i december sker også parvis med 8 års adskillelse på fuldstændig samme måde som passagerne i juni og gentages hver gang, der er gået 243 år. Dette skete sidste gang i december 1874 og december 1882 og vil derfor gentages i december 2117 og december 2125.

Den næste venuspassage efter den nylige i juni 2012 vil altså først ske i december 2117, hvilket kun få nulevende mennesker vil kunne opleve.

Del på facebook


Forrige side: Istidslandskabet i Nordøstsjælland Næste side: Istidslandskabet i Nordøstsjælland


BLOG 8