| BLOG 8 |
Melodier, som er opbygget af figurer på fire takter, er de mest brugte i den traditionelle græske kædedans, συρτός [sirtós, hvor t udtales uden aspiration]. Et langsomt skridt og to hurtigere i hver takt, giver en morsom "gagget" gangart. Den første danser i kæden "trækker" de øvrige dansere med sig (συρτός = trukken/slæbt, af verbet σέρνω/σύρω = jeg trækker/slæber) og bestemmer kædens rute, og tilføjer desuden undertiden sine egne mærkværdige "badutspring".
Καλαματιανός, der er 7/8-takts varianten (3/8,2/8,2/8) af συρτός, er den dans, som er bedst kendt af turister og af den græske diaspora i Vesteuropa, USA, Canada og Australien. I grundversionen, som kendes af alle grækere, bevæger man sig til højre i takterne 1-3 og til venstre i takt 4. Der startes med højre fod: |H VH| VHV| HVH| VHV|, hvor H og V angiver, at der trædes med henholdsvis højre og venstre fod. I takt 1 træder man almindeligvis "bagom" med venstre fod. I takt 3 og i takt 4 "bremser man op" efter det første skridt og vipper fra den ene fod til den anden.
Se her et godt eksempel på, hvordan Καλαματιανός kan danses med diverse variationer. Den mest simple variation, som er god for en begynder at øve sig på, er blot at gå ligefrem og følge rytmen. Bemærk guitarspilleren i forgrunden, der i begyndelsen følger dansetakten een-to-tre (3/8, 2/8, 2/8) med foden. Den samme rytme bruges i pardansen Μπεράτι fra Thessalien.
Her er en livligere, men mere enkel udførelse. Prøv at følge de fire takter, der gentages, ved at tælle een-to-tre, een-to-tre, een-to-tre, een-to-tre. Bemærk det lille hop på højre fod i 2. takt (|HVHV| i stedet for | VHV|).
Alle i Grækenland kender også den hyppigt dansede 4/4-νησιώτικος (2/4,1/4,1/4) fra de ægæiske øer, som går i to takter (|H-VH|V-HV|). Kæden danner en langsomt roterende kreds eller spiral, hvor man går væk fra midten i takt 1, og mod midten med et drej til venstre i takt 2. Det hurtige skridt til sidst i hver takt foretages ved blot at skifte vægten fra den ene fod til den anden. De samme trin bruges mere frit i pardansene μπάλος (hvor parrene ikke rører hinanden) og σούστα (hurtig og hoppede, hvor parrene gerne må røre hinanden). En νησιώτικος afsluttes ofte med en meget hurtig συρτός στα τρια, som går i tre takter, idet man går (løber) tre skridt mod højre og ét tilbage, og markerer fjerde og sjette taktslag med løftet henholdsvis venstre og højre fod |H-V-|H-v-|V-h-| (de små bogstaver angiver, at taktslaget markeres, men ikke trædes).
Her er en 4/4-συρτός fra Naxos. Den langsomme melodi følger en toneskala (χουζάμ), som stammer fra Lilleasien. Prøv at følge dansen ved at tælle høj-re-en-to, ven-stre-en-to, høj-re-en-to, ven-stre-en-to. Bemærk, at det langsomme skridt her foretages ved at “fryse” bevægelsen med fødderne efter første taktslag.
Χανιώτικος fra Kreta er en 4/4-συρτός i fire takter med trinene |H-vV|H-VH|V-HV|HVhh|, hvor man markerer andet taktslag med et spark i luften med venstre fod i første takt, bevæger sig frem mod højre i anden takt, derefter to skridt frem mod venstre og et tilbage i tredje takt, og videre tilbage mod højre i fjerde takt, hvor man vrikker eller klapper to gange med højre fod til sidst. Rytmen er som i "Gubben Noack", og drikkevisen i hurtig tempo kan fint bruges til en nordisk version af dansen.
På Rhodos danses ροδίτικος πηδηχτός, som kom med flygtninge fra Kreta. Trinene |v-VH|V-HV|H-VH|V-HH| ligner i nogen grad χανιώτικος.
Καβοντορίτικος fra den sydligste egn på øen Évia er en 4/4-συρτός i fire takter, som med variationer i det væsentlige danses med trinene |H-VH|V-HV|H-v-|V-h-|.
Ράικο fra Makedonien afviger noget fra andre kædedanse ved at være en 7/4-συρτός med trinene |Hv|vV|hh|HV|Hv|VH|Vh|. Tæl 112-334-5-6-7-, med små hop ved 11 (1, hop) og 33 (hop, 3). Løb til højre på 1-5, sæt foden på tværs på 5 og vip tilbage-frem-tilbage på 6-7. En nem og hurtigere måde at tælle på er 1-2,1-2,1-2,-1-2-.
På en ensomt liggende kirkeplads med platantræer i en højtliggende dal (Λαγκάδα) i Rachesområdet på øen Ikaria samles hvert år på jomfru Marias dag (15. august) ungdom i tusindvis til en dionysisk fest, hvor man danser den inciterende 4/4-takts kædedans (ι)καριώτικος. Musikken i denne video fra festen er speciel for Raches (ραχιώτικος). Bemærk de tre "mænader", som tager føringen til sidst. Dansen går i tre takter høj-re-ven-stre-høj-re-ven-stre-ven-stre-høj-re. Ofte indledes dansen gående (samme trin som i συρτός στα τρία), men på et tidspunkt, i reglen efter få takter, men også senere, når melodien skifter, fortsætter dansen mere livligt med dobbelt så mange skridt og synkoperet danserytme |H-vV|H-VH|V-HV| (dette ses i denne video fra landsbyen Πλαγιά, hvor melodien efter 11 minutter skifter fra den langsomme folkesang Η Αμπελοκουτσούρα til folkesangen Πέρα στου χωριού τη βρύση). I første takt sættes højre fod i første taktslag, hvorefter venstre ben svinges i en bue frem og bagud, så venstre fod svæver i andet taktslag og sættes forsinket til sidst i takten. I anden takt et hurtigt skift til højre fod i første taktslag og et vip over på venstre fod i andet taktslag efterfulgt af et langt skridt til højre med venstre ben, så venstre fod sættes i tredje takts første taktslag. Højre fod sættes i andet taktslag efterfulgt af et hurtigt skift til venstre fod (en ofte set variation er at lade vægten forblive på venstre ben i hele takten og blot markere andet taktslag med højre fod efterfulgt af et vrid på venstre fod). Ικαριώτικος danses både i langsomt og hurtigt tempo (60-100 bpm). Et par danselektioner kan ses her og her. En af de bedst kendte og mest elskede sange på Ikaria er Συμπεθέρα.
Link: Egnen omkring Ny Hammersholt.Link: Villaudlejning og oplevelser i Italien. | BLOG 8 |